Spring til indholdet
Kalundborg
Skift kommune
KøbenhavnKalundborgAlle kommuner

På dagsordenen 10. november, Ældre- og Sundhedsudvalget, Kalundborg

Orientering om National Sundhedsplan 2027-2030

Resume og sagens baggrund National Sundhedsplan 2027-2030 er fastlagt af sundhedsministeren og baseret på Sundhedsstyrelsens faglige oplæg. Danske Regioner og KL støtter den nationale sundhedsplan. Den nationale sundhedsplan indeholder seks bærende principper.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Ældre- og Sundhedsudvalget, Kalundborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 10. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på kalundborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Resume og sagens baggrund
National Sundhedsplan 2027-2030 er fastlagt af sundhedsministeren og baseret på

Sundhedsstyrelsens faglige oplæg. Danske Regioner og KL støtter den nationale
sundhedsplan. Den nationale sundhedsplan indeholder seks bærende principper. Til hvert
princip følger der anbefalinger om udvikling og omstilling, der har betydning for staten,
regionerne og kommunerne.
Indstillinger
Direktøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Behandling
Ældre- og Sundhedsudvalget.

På nationalt niveau skal sundhedsplanlægning følge retningen i National Sundhedsplan 2027-2030. Den

decentrale sundhedsplanlægning skal ligeledes indrettes efter den nationale sundhedsplan
med det samlede formål, at understøtte udvikling og omstilling af sundhedsvæsenet. Således
er den nationale sundhedsplan en strategisk ramme, som virker gennem underordnede planer.
Den nationale sundhedsplan indeholder seks bærende principper:
1) Sundhedsplanlægning fremmer den sundhedsmæssige værdi for befolkningen
Sundhedsvæsenets strukturer fastlægges ud fra et populationsansvar, hvor prioritering og differentiering af indsatser
giver størst mulig sundhedsmæssig værdi.
2) Ressourcer bliver fordelt efter behov og faglig bæredygtighed
Ressourcer anvendes dér, hvor de skaber mest værdi for borgerne og for sundhedsvæsenet som helhed; geografisk,
fagligt og organisatorisk, så alle borgere, uanset bopæl, har adgang til nødvendige tilbud, og faglige miljøer
opbygges, hvor der er behov.
3) Det primære sundhedsvæsen bliver fundamentet

Sundhedsindsatser der kan varetages i det primære sundhedsvæsen, skal tilbydes her, så
borgere får behandling af høj kvalitet tættere på deres hjem.
4) Patientforløb bliver tilrettelagt med færrest mulige skift i behandlingsansvar
Patientforløb i sundhedsvæsenet tilrettelægges, så kontinuitet øges, kompleksitet reduceres,

og flere opgaver og behandlinger håndteres samlet ved én aktør.
5) Fremtidens sundhed bliver mere digital
Digitalisering ændrer ansvar og organisering for levering af sundhedsindsatser på tværs af tid og sted, og det skal
være førstevalg dér, hvor det giver sundhedsmæssig værdi for den enkelte.
6) Omstilling sker trinvist, koordineret og vidensbaseret

Ændret opgavevaretagelse mellem aktører og faggrupper sker trinvist og koordineret med blik
for det samlede sundhedsvæsen på tværs af geografi og sektorer, og med ud gangspunkt i
kapacitet, viden om kvalitet og effektive indsatser.
Hvert af de seks principper afsluttes med "anbefalinger om udvikling og omstilling". Disse
anbefalinger retter sig mod staten, regionerne og kommunerne. Flere af anbefalingerne ligger
inden for Kalundborg Kommunes seks pejlermærker fra "Pejlemærker - Ældre- og
Sundhedsområdet 2026-2029".
Når staten og regionerne igangsætter konkrete initiativer for at implementere National
Sundhedsplan 2027-2030 forventes det, at kommunerne vil skulle bidrage med aktiviteter, der
endnu ikke er identificeret.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.

Kilde: Kalundborg Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.