Behandlet 10. marts, Folkeoplysningsudvalget, Kerteminde
Introduktion til Folkeoplysningsudvalgets ansvarsområde
Folkeoplysningsudvalget får herunder en orientering om udvalgets ansvarsområde.
Kort fortalt
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget, Kerteminde Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 10. marts 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Folkeoplysningsloven er en rammelov og lovens formål er at sikre offentlige tilskud og lokaler til
den frie folkeoplysende virksomhed. Loven beskriver desuden vilkår og betingelser for,
hvordan kommuner kan/skal yde tilskud til folkeoplysende foreninger.
Loven omfatter to typer foreninger og de har hver deres afsnit i folkeoplysningsloven og
betingelser for tilskud er forskellige.
Foreninger
Foreninger, der tilbyder frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. (idrætsforeninger,
spejderorganisationer, hobbyforeninger og jagtklubber, som er baseret på medlemmernes
fritidsinteresse eller hobby)
Aftenskoler
Foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning, kaldet aftenskoler. (kurser,
foredrag og andre aktiviteter, der ikke er formelle og kompetencegivende, men frivillige og
lystbetonede)
Kommunerne skal sikre at børn, unge og voksne kan etablere og tage del i den frie
folkeoplysende virksomhed og i den forbindelse afsætte midler til folkeoplysningsområdet.
Folkeoplysningsloven kræver desuden, at kommunen nedsætter et udvalg med repræsentanter
fra foreninger/aftenskoler, i Kerteminde kommune kaldet Folkeoplysningsudvalget.
Folkeoplysningsudvalget er et underudvalg til Kultur- Fritids og Frivillighedsudvalget.
Folkeoplysningsudvalget arbejder som bindeled mellem kommunens foreninger/aftenskoler og
politikere. Udvalget består af repræsentanter fra forenings- og aftenskolelivet,
Handicaprådet samt medlemmer af Byrådet.
I vedtægt for Folkeoplysningsudvalget har Byrådet defineret, hvilke opgaver, der varetages af
Folkeoplysningsudvalget. Desuden understøttes området af en Kultur-Fritids- og Idrætspolitik
samt en Folkeoplysningspolitik. Vedtægt, samt de to politikker er vedlagt punktet.
Folkeoplysningsudvalget godkender folkeoplysende foreninger/aftenskoler og beslutter,
hvordan kommunens tilskud til det folkeoplysende arbejde skal fordeles på baggrund af de
vedtagne retningslinjer for området. Udvalget er desuden hørringsberettiget i beslutninger, der
vedrører kommunens foreningsliv.
I Kerteminde Kommune er der ca. 135 godkendte folkeoplysende foreninger, hvoraf 14 er
aftenskoler.
Folkeoplysningsudvalget råder over et samlet budget på 4.118.000 kr. som er fordelt som
anført i bilaget "Folkeoplysningsudvalgets ansvarsområde med budget". Af bilaget fremgår
også en nærmere beskrivelse af de enkelte områder/puljer.
Økonomiske konsekvenser/finansiering
Folkeoplysningsudvalget råder over et budget på i alt 4.118.000 kr.
Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven
Retningslinjer for foreninger og aftenskoler
Høring
Punktet kræver ingen høring
Politikker og strategier
Folkeoplysningspolitik
Punktet afgøres i
Folkeoplysningsudvalget
Indstilling: Direktionen indstiller at
Folkeoplysningsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Aktuel beslutning på Folkeoplysningsudvalget 2026-2029 10-03-2026
Orientering givet.
Kilde: Kerteminde Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet tirsdag 10. marts 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.