Behandlet 12. august, Kultur-, Fritid- og Frivillighedsudvalget, Kerteminde
Orientering om fordeling af medlemstilskud til foreninger
Kultur- og Fritid- og Frivillighedsudvalget får herunder en orientering om baggrund for beregning af medlemstilskud til foreninger. Medlemstilskud til foreninger hører til på folkeoplysningsområdet, hvor budget for tilskuddet også er placeret.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur-, Fritid- og Frivillighedsudvalget, Kerteminde Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I henhold til retningslinjer for foreninger modtager støtteberettigede folkeoplysende foreninger
et årligt medlemstilskud til deres medlemmer under 25 år. Tilskudsberegningen laves på
baggrund af foreningernes medlemstal samt den aktivitetsfaktor foreningen er placeret i. Se
forklaring til aktivitetsfaktor længere nede i sagsfremstillingen.
Betingelser for, at en forening kan modtage medlemstilskud er, at:
foreningen har aktive medlemmer i aldersgruppen 0-24 år
foreningen opkræver kontingent af medlemmer
foreningen har medlemmer hjemmehørende i Kerteminde Kommune, da kun disse er
tilskudsberettigede.
Foreningerne indberetter medlemstal i Conventus senest 1. marts og medlemstallene skal
fordeles på følgende aldersgrupper:
Aldersgruppe 1: 0-12 år
Aldersgruppe 2: 3-18 år
Aldersgruppe 3: 9-24 år
Aldersgruppe 4: 25-59 år
Aldersgruppe 5: 60+
Ligeledes fordeles medlemmerne i grupperne I (indenfor kommunen) og U (udenfor
kommunen). Kun medlemmer bosat i Kerteminde Kommune er tilskudsberettiget.
Forklaring til aktivitetsfaktor
Aktivitetsfaktoren udtrykker den gennemsnitlige aktivitet pr. år for foreningen. Ved fastsættelse
af foreningens aktivitetsfaktor, laves pointberegningen på baggrund af aktivitetsniveau på antal
måneder, uger og dage.
Faktor 1: Højst 47 point
Faktor 2: Mindst 48 point og højst 87 point
Faktor 3: Mindst 88 point eller derover
Nogle foreninger har flere aktiviteter, som fordeler sig på flere faktorer. Eksempel: En
idrætsforening har både fodbold og tennis. Fodbold befinder sig typisk i faktor 3 og tennis i
faktor 2.
Repræsentanter fra Kultur- og Fritid deltager på mødet og gennemgår principperne for
fordeling af medlemsstilskud.
Oversigt over medlemstilskud for 2026 er vedlagt som bilag.
Økonomiske konsekvenser/finansiering
Det afsatte budget i 2026 er på 1.759.000 kr. og er placeret på folkeoplysningsområdet.
Budgettet fordeles på en gang blandt de foreninger, der har indberettet medlemstal.
En gang i hver valgperiode foretages revision af de indberettede medlemstal.
Lovgrundlag
Folkeoplysningslov
Retningslinjer for foreninger
Høring
Ingen
Politikker og strategier
Kultur-, fritids- og idrætspolitik
I Kerteminde Kommune anerkender vi det frivillige arbejde og værdsætter det gennem
konkrete initiativer
Folkeoplysningspolitik
Kerteminde Kommune afsætter årligt en økonomisk ramme til at honorere målsætningen på
folkeoplysningsområdet:
- at understøtte et rigt og varieret forenings- og aftenskoleliv
Punktet afgøres i
Kultur-, Fritid- og Frivillighedsudvalget
Indstilling: Direktionen indstiller at
Kultur-, Fritid- og Frivillighedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
Aktuel beslutning på Kultur-, Fritid- og Frivillighedsudvalget 2026-2029 12-08-2026
Orientering taget til efterretning.
Kilde: Kerteminde Kommune, Kultur-, Fritid- og Frivillighedsudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.