Behandlet 12. august, Kultur-, Fritid- og Frivillighedsudvalget, Kerteminde
Indsatsområder Kulturregion Fyn
Byrådet besluttede den 27. november 2025, at Kerteminde Kommune fortsat skal indgå i samarbejdet om Kulturregion Fyn.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur-, Fritid- og Frivillighedsudvalget, Kerteminde Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
På baggrund af medlemskommunernes beslutning om at fortsætte samarbejdet i Kulturregion
Fyn er der udarbejdet en samarbejdsaftale, som beskriver ansvarsfordeling og organisering i
aftaleperioden 2026 til 2027. Aftalen viderefører den hidtidige samarbejdspraksis, hvor
medlemskommunerne delegerer kompetencen til Odense Kommune, som administrerer
tilskuddet og fører tilsyn med midlernes anvendelse.
Kulturregion Fyn har nu igangsat arbejdet med en ny flerårig kulturaftale, som forventes at
træde i kraft medio 2027. Som led i processen skal der udvælges to til tre fælles
indsatsområder, som skal danne grundlag for kulturregionens arbejde i den kommende
aftaleperiode.
Den politiske styregruppe i Kulturregion Fyn har indledt arbejdet med at fastlægge den
overordnede kulturpolitiske retning for den kommende aftale. Drøftelserne tager blandt andet
udgangspunkt i Kulturregion Fyns hidtidige kulturpolitiske arbejde og skal bidrage til at definere
de værdier og ambitioner, der skal præge den kommende kulturaftale.
Samtidig inviteres medlemskommuner, kulturaktører og øvrige samarbejdspartnere til at
indsende forslag via digitalt skema til mulige indsatsområder senest den 1. september 2026.
Sekretariatet for Kulturregion Fyn samler herefter forslagene i overordnede temaer, som den
politiske styregruppe behandler den 10. september 2026. På baggrund af denne behandling
udvælges op til fem temaer, som kvalificeres frem mod december, hvor der træffes beslutning
om de endelige indsatsområder.
I Kerteminde Kommune er link til skemaet for indsendelse af forslag til indsatsområder udsendt
til de kulturaktører og samarbejdspartnere, som kommunen har en økonomisk eller
samarbejdsmæssig relation til. Linket er endvidere delt med arbejdsgruppen bag etableringen
af Kerteminde Kulturelle Forum med opfordring til at indsende forslag samt videreformidle
invitationen i relevante netværk.
Kulturregion Fyn har samtidig opfordret medlemskommunernes politiske udvalg til at bidrage
med input til processen.
Indsatsområderne skal tage afsæt i kunst og kultur eller kulturarv og samtidig skabe værdi på
tværs af kommunerne. De kan eksempelvis understøtte samarbejder mellem kultur og
sundhed, kultur og natur eller andre tværgående dagsordener. Der lægges vægt på, at
indsatserne har et fælles regionalt perspektiv og bidrager med en merværdi, som de enkelte
kommuner ikke kan skabe alene.
Udvalget inviteres derfor til en indledende drøftelse af, hvilke temaer og udviklingsområder
Kerteminde Kommune finder væsentlige at bringe ind i Kulturregion Fyns kommende
kulturaftale. Drøftelsen kan blandt andet tage udgangspunkt i, om et kommende
indsatsområde:
forløser et uudnyttet potentiale eller styrker eksisterende fælles indsatser
udvikler nye kulturformater eller samarbejder
øger borgernes adgang til kunst og kultur på tværs af kommunegrænser
understøtter innovation, læring og udvikling
skaber langsigtet værdi og varige effekter
styrker mulighederne for ekstern finansiering
understøtter nationale eller internationale kulturudviklingstendenser.
Drøftelsen kan endvidere omfatte, hvilke kunst og kulturområder der bør prioriteres,
eksempelvis billedkunst, scenekunst, musik, litteratur, film, arkitektur, design, kunsthåndværk
eller kulturhistorie, ligesom der kan peges på de udfordringer eller behov, som en fælles
regional indsats bør adressere.
Forventet proces
30. juni 2026: Den politiske styregruppe drøftede den kulturpolitiske retning og gav input
til mulige flerårige indsatsområder.
Frem til 1. september 2026: Medlemskommuner, kulturaktører og øvrige
samarbejdspartnere indsender forslag til mulige indsatsområder.
10. september 2026: Den politiske styregruppe udvælger op til fem temaer, der arbejdes
videre med.
11. december 2026: Den politiske styregruppe kvalificerer og drøfter udkast til den
flerårige kulturaftale og udvælger de endelige indsatsområder.
1. kvartal 2027: Den endelige kulturaftale godkendes i den politiske styregruppe og
behandles efterfølgende i de enkelte medlemskommuner.
2. til 3. kvartal 2027: Kulturaftalen fremsendes til godkendelse hos Slots og
Kulturstyrelsen.
Økonomiske konsekvenser/finansiering
Kerteminde Kommunes årlige bidrag til Kulturregion Fyn beregnes pr. indbygger.
For 2026 udgør bidraget 211.000 kr.
Lovgrundlag
Styrelsesloven.
Høring
Ikke relevant.
Politikker og strategier
Punktet afgøres i
Kultur-, Fritid- og Frivillighedsudvalget.
Indstilling: Direktionen indstiller at
orientering tages til efterretning.
Aktuel beslutning på Kultur-, Fritid- og Frivillighedsudvalget 2026-2029 12-08-2026
Orientering taget til efterretning.
Kilde: Kerteminde Kommune, Kultur-, Fritid- og Frivillighedsudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.