Kerteminde
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Behandlet 1. september, Børn- Unge- og Uddannelsesudvalget, Kerteminde

Status på venteliste i Tandreguleringscenter Fyn

Denne sag udgør den årlige status for Tandreguleringscenter Fyn. Sagen giver et billede af centrets aktuelle status for bemanding, patienter og venteliste.

Kort fortalt

Hvem
Børn- Unge- og Uddannelsesudvalget, Kerteminde Kommune
Hvornår
Tirsdag 1. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Tandreguleringscenter Fyn blev oprettet med en venteliste, som var på sit højeste i 2020. Det
skyldtes blandt andet flere års mangel på specialtandlæger til at udføre de nødvendige
behandlinger. Derfor besluttede samarbejdskommunerne at iværksætte en ekstra indsats for
at nedbringe ventelisten. Der blev afsat 68 mio. kr. i perioden 2021-2027, svarende til 9,7 mio.
kr. om året. Pengene gjorde det muligt at øge aktiviteten i Tandreguleringscenter Fyn ved at
tilkøbe behandlinger hos private klinikker for hurtigere at få ventelisten ned samtidig med at
der blev arbejdet for at ansætte det nødvendige antal specialtandlæger for at skabe bedre
balance i driften fremadrettet.
I 2020 indgik Tandreguleringscenter Fyn aftaler med private leverandører, så nogle børn og
unge i en afgrænset periode kunne henvises til behandling uden for centret. To af de tre aftaler
ophørte i 2024. Den sidste aftale gjorde det muligt at henvise patienter til og med marts 2026.
Den seneste kvartalsrapport for 1. kvartal 2026 viser, at ventelisten er steget siden slutningen af
2023. Udviklingen i ventelisten fremgår af tabellen nedenfor, som viser den månedlige udvikling i
antal børn på venteliste i perioden januar 2022 til marts 2026.

De primære forklaringer på den negative udvikling siden slutningen af 2023 er, at der i en
længere periode, inden for det seneste halvandet år har været færre specialtandlæger end
ønsket. Samtidig blev det med finansloven for 2022 vedtaget at udvide målgruppen for den
kommunale vederlagsfrie tandpleje, herunder tandregulering, til at omfatte unge til og med 21
år. Målgruppeudvidelsen trådte i kraft 1. juli 2022 og er gradvist indfaset frem til udgangen af
Udvikling af venteliste
Når ventelisten vurderes, er to forhold særligt vigtige: 1) børnenes alder, når behandlingen
sættes i gang, og 2) hvor længe de har ventet. Mange tandreguleringsbehandlinger virker bedst,
mens barnet stadig vokser. Derfor bør behandlingen som udgangspunkt starte, før
vækstperioden slutter omkring 13-årsalderen. Tabellen nedenfor viser gennemsnitsalderen ved
opstart af behandling i perioden 2019 til og med 1. kvartal 2026. I 2020, hvor ventelisten var på
sit højeste, var gennemsnitsalderen 13,4 år, og 37 % af børnene ventede længere end to år på
at starte behandling.
Ved udgangen af marts 2026 var gennemsnitsalderen 12,2 år, og 68 % af børnene ventede højst
12 måneder, før deres behandling blev påbegyndt. Sammenholdt med gennemsnitsalderen i
slutningen af 2023 er der sket en mindre stigning. Derudover er andelen af børn, som højst
ventede 12 måneder på behandlingsstart, faldet fra 79 % til 68 %. Den negative udvikling
forklares også her med en periode med for få specialtandlæger samt en udvidelse af
målgruppen.

Opsamling
I den kommende ressourceplanlægning for Tandreguleringscenter Fyn er der taget højde for, at
aftalerne med private behandlere er ophørt og derfor ikke længere anvendes fra marts 2026. For
fortsat at have fokus på at nedbringe ventelisten blev der i foråret 2026 sat en
rekrutteringsproces i gang med henblik på at ansætte nye specialtandlæger hurtigst muligt.
Arbejdet med at nedbringe ventelisten følger overordnet den aftalte plan frem mod 2027, hvor
der er tilført ekstra midler til området. Der er samtidig opmærksomhed på, at ventelisten er blevet
påvirket negativt både af en periode med færre specialtandlæger end ønsket og af en udvidelse
af målgruppen for den vederlagsfrie tandpleje.
På trods af den seneste udvikling med stigende ventelister påbegyndes børnenes behandlinger
fortsat, før barnets vækstperiode slutter. Samtidig har 68 % ventet højst 12 måneder, før
behandlingen er startet.

Økonomiske konsekvenser/finansiering

Lovgrundlag
Sundhedsloven

Høring

Politikker og strategier
Sundhedspolitikken

Punktet afgøres i
Børn-, unge- og uddannelsesudvalget

Indstilling: Direktionen indstiller at
Sagen tages til efterretning.

Aktuel beslutning på Børn- Unge- og Uddannelsesudvalget 2026-2029 01-09-2026
Orientering taget til efterretning

Kilde: Kerteminde Kommune, Børn- Unge- og Uddannelsesudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.