Behandlet 30. september, Kultur-, Fritid- og Frivillighedsudvalget, Kerteminde
Ansøgninger Lån- og Tilskudspuljen oktober 2026
Kultur- og Fritidsudvalget skal behandle indkomne ansøgninger til lån- og tilskudspuljen.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur-, Fritid- og Frivillighedsudvalget, Kerteminde Kommune
- Hvornår
- Onsdag 30. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Ansøgning 1
Ansøger:
Birkende Borgerforening
Ansøgningsbeløb:
Hvad søger der til:
Renovering af "Flagermusen"
Projektbeskrivelse:
Flagermusen udgør den ene del af Birkende Gamle Skole og blev opført omkring år 1900 som
en del af den daværende Birkende Skole. Bygningen ligger tæt op ad den øvrige skolebygning,
som Birkende Borgerforening allerede råder over. Borgerforeningen har siden 2013 haft
hovedbygningen stillet til rådighed af Kerteminde Kommune og gennemførte i 2013-2014 en
omfattende renovering. Renoveringen blev finansieret gennem fondsmidler og frivillig
arbejdskraft fra byen. I dag rummer huset en lang række aktiviteter, som efterhånden har nået
et omfang, der gør det nødvendigt at udvide med yderligere plads.
Den 1. marts 2022 overtog Birkende Borgerforening Flagermusen for et symbolsk beløb.
Grunden ejes fortsat af Kerteminde Kommune, men der er indgået en lejeaftale, således at
Flagermusen har status som hus på lejet grund. Med et samlet areal på 180 m² - fordelt på 100
m² i stueetagen og 80 m² på førstesalen - vil bygningen kunne imødekomme
borgerforeningens stigende aktivitetsniveau.
Bygningen har et betydeligt behov for istandsættelse, herunder fornyelse af taget samt
restaurering af ydervægge, vinduer og døre. Restaureringen skal føre huset tilbage til sit
oprindelige udtryk og vil blive gennemført i samarbejde med Østfynske Museer. Når arbejdet er
afsluttet, vil Flagermusen fremstå som en naturlig og sammenhængende del af det samlede
skolebygningskompleks.
Der er allerede etableret et tæt samarbejde med de fremtidige brugere af huset forud for
byggestart for at sikre en stærk lokal forankring. For stueetagen er der foretaget en
konkretisering af de planlagte aktiviteter, som blandt andet omfatter linedance, løb, vandring, esport og skak. Derudover har dagplejere fra Birkende og Langeskov henvendt sig med behov
for egnede mødelokaler i dagtimerne. Endvidere er der dialog med Menighedsrådet i Birkende
om brug af lokaler til samvær efter gudstjenester samt til mødeaktivitet generelt, da der i
Birkende ikke findes et egentligt menighedshus.
En helt ny aktivitet bliver etableringen af en juniorklub på husets første sal. Byens unge er
blevet inviteret til et idémøde, hvor tanker og ønsker til juniorklubben blev drøftet, og interessen
viste sig at være meget stor. Selvom der findes en klub i Langeskov, er adgangen hertil
begrænset, da der ikke kører busser om aftenen mellem Birkende og Langeskov, og vejen
mellem byerne er smal og uoplyst, hvilket gør den utryg at færdes på i aftentimerne.
Jf. retningslinjerne søger Birkende Borgerforening Lån- og Tilskudspuljen således:
Samlet beløb
Egenfinansiering 30%
Tilskud 20%
Lån 80%
Supplerende oplysninger:
Foreningen har allerede fået tilsagn om støtte fra bl.a. LAG MANK, Real Dania, Kerteminde
Lokalråd m.fl.
Økonomiske konsekvenser/finansiering
Midlerne i Lån- og Tilskudspuljen er i 2026 fordelt som følger:
Lånpuljen: kr. 1.328.0000
Tilskudspuljen: kr. 374.000 (eks. moms)
Hvis ansøgningen imødekommes vil restmidlerne i puljen være fordelt således:
Lånpuljen: kr. 136.320
Tilskudspuljen: kr. 76.080 (eks. moms)
Lovgrundlag
Kommunalfuldmagten.
Høring
Ikke høringspligtig.
Politikker og strategier
Kultur-, Idræts- og Fritidspolitik
"Gode fysiske rammer - som drivkraft for et stærkt kultur-, fritids- og idrætsliv."
Punktet afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget.
Indstilling: Direktionen indstiller at
Kultur- og Fritidsudvalget behandler ansøgningen til Lån- og Tilskudspuljen.
Aktuel beslutning på Kultur-, Fritid- og Frivillighedsudvalget 2026-2029 30-09-2026
Udvalget beslutter at ansøgningen ikke kan imødekommes under henvisning til den politiske
forståelse for vilkårene for salg i 2020.
Kilde: Kerteminde Kommune, Kultur-, Fritid- og Frivillighedsudvalget, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.