Besluttet 18. maj, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget
Omlægning af Sydhavn Genbrugscenter til nærgenbrugsstation, Vesterbro/Kongens Enghave
Borgerrepræsentationen besluttede i 2009 at etablere Sydhavn Genbrugscenter sammen med Amager Ressourcecenter (ARC) på et lejet areal med uopsigelighed frem til 1. januar 2032. På daværende tidspunkt var der ikke konkrete planer om byudvikling i Bådehavnsgade.
Kort fortalt
- Forslaget
- Der skabes grundlag for, at Sydhavn Genbrugscenter kan
- Hvem
- Klima-, Miljø- og Teknikudvalget
- Hvornår
- Mandag 18. maj 2026
- Status
- Besluttet. Den således ændrede indstilling blev godkendt uden afstemning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø
og Teknikudvalget godkender,
• at der skabes grundlag for, at Sydhavn Genbrugscenter kan
omlægges til nærgenbrugsstation med udgangen af 2027.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen
besluttede i 2009 at etablere Sydhavn Genbrugscenter sammen med Amager
Ressourcecenter (ARC) på et lejet areal med uopsigelighed frem til 1. januar
2032. På daværende tidspunkt var der ikke konkrete planer om byudvikling i
Bådehavnsgade. Siden etableringen af genbrugscenteret er det besluttet, at
området skal udlægges til byudvikling.
Af hensyn
til den aktuelle udvikling af området er der behov for at tage stilling til
fremtiden for Sydhavn Genbrugscenter. Hvis den nuværende drift af
genbrugscenteret skal fortsætte, skal der inden udgangen af 2028 etableres
støjsikring af slusen mod Stejlepladsen. Det arbejde skal igangsættes snarest,
hvis det skal etableres inden udgangen af 2028.
Løsning
Af hensyn
til støjsikring mod Stejlepladsen og boligerne i Bådehavnsgade, er der behov
for at afklare fremtiden for Sydhavn Genbrugscenter. En afklaring vil give
nogle klare rammer for det videre arbejde med den kommende helhedsplan og
lokalplan for området.
Klima-,
Miljø- og Teknikforvaltningen har afsøgt forskellige scenarier for et
fremtidigt Sydhavn Genbrugscenter (bilag 4). Forvaltningen har i den
forbindelse bedt ARC om at afdække forudsætninger og behov for faciliteter til
genbrug og genanvendelse i denne del af byen.
Det er ARC’s vurdering, at størstedelen af de nuværende
affaldsmængder vil kunne håndteres på genbrugsstationerne Vermlandsgade
og Kulbanevej, der ligger tættest på Sydhavn Genbrugscenter (bilag 2), men at
der stadig vil være behov for en mindre facilitet til affaldshåndtering og
genbrug i Sydhavn. Det er på den måde en forudsætning for omlægningen af
Sydhavn Genbrugscenter, at Kulbanevej og Vermlandsgade
fortsætter som genbrugsstation.
Det har
også været undersøgt, om Sydhavn Genbrugscenter kan drives videre som
genbrugsstation på et mindre areal i stedet for en nærgenbrugsstation, men det
vurderes ikke hensigtsmæssigt, da det vil kræve en større ombygning samt
etablering af omkostningstung støjsikring til containerhåndtering.
Ved
behandlingen af sagen på møde i Teknik- og Miljøudvalget den 28. april 2025,
blev den samlede bebyggelsesplan for lokalplanområdet Bådehavnsgade II drøftet,
herunder om der kan flyttes rundt på funktioner, så ikke-støjfølsomme
funktioner placeres tættest på Sydhavn Genbrugscenter, og man på den måde kan
undgå at skulle etablere en støjskærm eller overdækning. Der foreligger ikke en
bebyggelsesplan for området, da helhedsplanen fortsat er under udarbejdelse.
Forvaltningen vurderer, at der er for få ikke-støjfølsomme funktioner til, at
de kan udgøre en støjskærm for støjfølsomt byggeri som fx boliger. Der skal
derfor etableres støjforanstaltninger og driften skal nedsættes markant, hvis
genbrugscenteret skal blive liggende i sin nuværende form og funktion.
Omlægning
til nærgenbrugsstation
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen anbefaler, at der arbejdes videre med en
løsning, hvor Sydhavn Genbrugscenter omlægges til nærgenbrugsstation jf.
scenarie 4 i bilag 4, fordi det både er dyrt, usikkert og ressourcekrævende at
støjsikre genbrugscenteret og der ikke vurderes at være det samme behov for
genbrugscenteret, som tidligere forventet. Samtidig sikrer omlægning til en
nærgenbrugsstation, at der fortsat er mulighed for lokale genbrugs- og
affaldsløsninger.
Sydhavn
Genbrugscenter har en høj andel af besøgende, som kommer enten på cykel eller
til fods samt en stor andel af genstande til genbrug (bilag 3). Den primære
gruppe af besøgende vil derfor stadig kunne serviceres på en kommende
nærgenbrugsstation. Omlægning til nærgenbrugsstation vil betyde, at forhuset på
Sydhavn Genbrugscenter forbliver som i dag med mindre justeringer af funktioner
og indretning, mens den bagvedliggende aflæsningsplads (8-tallet) brydes ned og
vil indgå i den kommende byudvikling af kvarteret. Der er ikke krav om
støjsikring af Sydhavn Genbrugscenter ved omlægning til nærgenbrugsstation, som
det er tilfældet ved videre drift som en egentlig genbrugsstation.
Sydhavn
Genbrugscenters samlede areal er i dag ca. 12.000 m2. I en omlægning til
nærgenbrugsstation vil Københavns Kommune lave et grundkøb på ca. 4.555 m2 (som
er væsentligt mindre end de nuværende 12.000 m2), og der forventes mindre
ombygninger i forhuset samt terrænregulering. De samlede udgifter til grundkøb,
nedrivning af 8-tallet, overtagelse af ARC’s andel af
anlægget og øvrige udgifter forventes at være ca. 90-100 mio. kr. Det medfører
en takststigning på ca. 67,5 til 75 kr. pr. år i fire år for en gennemsnitlig
husstand.
Høring
Forvaltningens indstilling har været i høring hos Kongens Enghave Lokaludvalg
fra den 12. marts 2026 til den 26. marts 2026. Lokaludvalget havde gerne set en
egentlig høring af spørgsmålet om fremtiden for Sydhavn Genbrugscenter, og
stiller sig generelt kritiske i forhold til at skulle tage stilling til
fremtiden for Sydhavn Genbrugscenter uafhængigt af helhedsplanens
borgerinddragelse. Lokaludvalget har forståelse for baggrunden for at indstille
til en omlægning til nærgenbrugsstation, men ser det som en forudsætning for
deres støtte til indstillingen, at 8-tallet frikøbes for skattemidler til
kulturelle og idrætsmæssige formål, samt at hele forhuset bevares, de nuværende
funktioner i huset videreføres og der etableres en mulighed for, at private borgere
kan aflevere mindre mængder af byggeaffald. Høringssvaret er vedlagt som bilag
5.
Politisk handlerum
Det kan
besluttes,
• at
Sydhavn Genbrugscenter fortsætter i fuld drift som i dag og indpasses i
byudviklingen af området med den nødvendige støjsikring jf. scenarie 1 i
bilag 4. Det vurderes at koste op mod 200 mio. kr. (hvilket svarer til en
takststigning på ca. 150 kr. pr. år i fire år for en gennemsnitlig
husstand) til grundkøb og overdækning. Der er usikkerhed, om en sådan
løsning vil leve op til regler om arbejdsmiljø for de medarbejdere, der
skal arbejde på pladsen.
• at
Sydhavn Genbrugscenter støjsikres ved at nedsætte driften, så der fx ikke
modtages støjende fraktioner som jern og byggeaffald og der fx holdes
lukket i weekenden jf. scenarie 2 i bilag 4. Den løsning vil koste ca. 90
til 120 mio. kr. (hvilket svarer til en takststigning på ca. 67,5 til 90
kr. pr. år i fire år for en gennemsnitlig husstand) til grundkøb og
ombygning.
• at
Sydhavn Genbrugscenter ombygges til at være en mindre genbrugsstation i
forhuset jf. scenarie 3 i bilag 4. Den løsning vil koste ca. 54 mio. kr.
(hvilket svarer til en takststigning på ca. 40,5 kr. pr. år i fire år for
en gennemsnitlig husstand) til grundkøb og ombygning. Det kræver accept
fra de øvrige ejerkommuner i ARC med sådan en løsning, og der vil være
begrænset plads til at håndtere genbrugseffekter.
• at
Sydhavn Genbrugscenter nedrives, og der etableres en ny nærgenbrugsstation
et andet sted i kvarteret jf. scenarie 5 i bilag 4. Den løsning vil koste
ca. 60 til 90 mio. kr. (hvilket svarer til en takststigning på ca. 45 til
67,5 kr. pr. år i fire år for en gennemsnitlig husstand) til nedrivning,
grundkøb og etablering.
• at
finansieringen i den konkrete sag undtagelsesvist kan håndteres som
strategisk grundkøb på skatteområdet som alternativ til, at udgifterne til
omdannelse af Sydhavn Genbrugscenter finansieres over affaldstaksten.
Begrundelsen kan være, at ejendommen skal anvendes til forskellige formål,
herunder skattefinansierede aktiviteter i tilknytning til
nærgenbrugsstationen som fx reparationsaktiviteter, og hvor affaldsområdet
fremover vil blive pålagt en lejeudgift for anvendelsen af ejendommen til
forsyningsaktivitet. Det vil i givet fald ske som en del af
grundkøbspuljen, hvilket vil påvirke anlægsrammen og kræve
skattefinansiering. Det vil kræve en beslutning om et skattefinansieret
grund- og bygningskøb i forbindelse med budgetforhandlinger. Udvalget kan
beslutte at henvise finansiering til Budget 2027 eller senere
budgetforhandlinger. Hvis grundkøb og omdannelse finansieres som et
strategisk grundkøb, så vil affaldstaksten ikke blive belastet. En sådan
beslutning kan også træffes efter en evt. takstfinansiering, hvorefter
affaldstaksten vil falde tilsvarende.
• at
der skal laves en anden finansieringsperiode end de normale fire år. Det
kan fx besluttes, at det samlede beløb til omlægning, ombygning eller
nedlæggelse afregnes over færre eller flere år på taksten, med den
konsekvens, at taksten belastes i en kortere eller længere periode end
fire år og deraf også med et større eller mindre beløb end angivet i
indstillingen.
Hvis
indstillingen ikke godkendes, vil Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen arbejde
videre med støjsikring mod Stejlepladsen og etablere en plan for nedrivning og
udflytning med udgangen af 2031 jf. scenarie 6 i bilag 4. Den løsning vil koste
ca. 45 til 70 mio. kr. (hvilket svarer til en takststigning på ca. 33,8 til
52,5 kr. pr. år i fire år for en gennemsnitlig husstand) til nedrivning og
genetablering af området.
Økonomi
Omlægning til nærgenbrugsstation inkl. køb af grund og overtagelse af anlæg, nedrivninger og terrænregulering og mindre ombygninger forventes at koste ca. 90-100 mio. kr. og vil kunne finansieres over affaldstaksten. Det vil medføre en taksstigning på ca. 67,5 kr. til 75 kr. pr. år i fire år for en gennemsnitlig husstand og perioden for takstgennemslaget vil afhænge af købsaftaler og overdragelse (bilag 6). I forhold til kompensation af ARC for deres del af anlægsinvesteringen i Sydhavn Genbrugscenter, er Københavns Kommune i dialog med ARC om opgørelse af beløb og muligheder for betaling. Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen vil vende tilbage med en sag angående grundkøb og økonomi.
Videre proces
Bilag
1.
Overblik over politisk behandling
2. Kort
over genbrugs- og nærgenbrugsstationer i KK
3.
Genbrugsmængder og besøgstal på genbrugsstationerne
4.
Scenarier Sydhavn Genbrugscenter
5.
Høringssvar fra lokaludvalget vedr. omlægning af Sydhavn Genbrugscenter
6.
Overblik over forventet udvikling i affaldstaksten 2026-2031
Beslutning
Liberal Alliance stillede følgende ændringsforslag (ÆF1) som nyt at-punkt:
”at forvaltningen vender tilbage med en sag om muligheden for etablering af en ny nærgenbrugsstation i et parkeringshus, jf. politisk handlerum scenarie 5, bilag 4.”
Ændringsforslaget (ÆF1) blev forkastet med 2 stemmer mod 6. 2 undlod at stemme.
For stemte: I, V
Imod stemte: B, F, Ø, Å
Undlod at stemme: C
Liberal Alliance stillede følgende ændringsforslag (ÆF2) som erstatning af 1. at-punkt:
”at Sydhavn Genbrugscenter støjsikres ved at nedsætte driften, så der fx ikke modtages støjende fraktioner som jern og byggeaffald og der fx holdes lukket i weekenden, og efterfølgende nedrives genbrugscenteret, så grunden kan fraflyttes med lejekontraktens udløb den 1. januar 2032, jf. politisk handlerum scenarie 5 i bilag 4”.
Ændringsforslaget (ÆF2) blev forkastet med 2 stemmer mod 8. Ingen undlod at stemme.
For stemte: I, V
Imod stemte: B, C, F, Ø, Å
Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag (ÆF3) som nyt at-punkt:
”at det undersøges, om den del af grunden (8-tallet), der ikke skal anvendes til nærgenbrugsstation (forhuset) kan erhverves med henblik på at kunne indgå som kommunalt areal i det fremtidige arbejde med helhedsplan og byudvikling.”
Ændringsforslaget (ÆF3) blev vedtaget med 8 stemmer mod 1. 1 undlod at stemme.
For stemte: B, C, F, Ø, Å
Imod stemte: I
Undlod at stemme: V
Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag (ÆF4) som erstatning af 1. at-punkt:
”at Sydhavn Genbrugscenter ombygges til at være en mindre genbrugsstation i forhuset jf. scenarie 3 i bilag 4”.
Ændringsforslaget (ÆF4) blev forkastet med 4 stemmer mod 6. Ingen undlod at stemme.
For stemte: C, I, V
Imod stemte: B, F, Ø, Å
Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt med 6 stemmer mod 4. Ingen undlod at stemme.
For stemte: B, F, Ø, Å
Imod stemte: C, V, I
Den således ændrede indstilling blev godkendt uden afstemning.
Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:
”Liberal Alliance opfatter sagen som særdeles kritisk. Det anses som meget kritisabelt, at man har bygget en så dyr og overdimensioneret genbrugsstation på lejet grund så tæt på en station, som jo er oplagt boligudviklingsområde.
Liberal Alliance er optaget af at finde en løsning, der giver mest mulig plads til byudvikling og dermed flere boliger til imødese den store efterspørgsel i København. Dernæst er vi også særdeles optaget af at finde en løsning, der bliver billigst mulig for københavnerne, der ikke bør lide økonomisk under meget dårlig planlægning og beslutninger fra kommunens side.”
Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:
Bilag
- Bilag 1 Overblik over politisk behandling
- Bilag 2 Kort over genbrugs- og nærgenbrugsstationer i KK
- Bilag 3 Genbrugsmængder og besøgstal på genbrugsstationerne
- Bilag 4 Scenarier Sydhavn Genbrugscenter
- Bilag 5 Høringssvar fra Lokaludvalget vedr. omlægning af Sydhavn Genbrugscenter
- Bilag 6 Overblik over forventet udvikling i affaldstaksten 2026-2031
- Besvarelse vedrørende genbrugsaktiviteter og standarder for afstande til genbrugsstationer
Kilde: Københavns Kommune, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, referat fra mødet mandag 18. maj 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.