Besluttet 18. maj, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget
Endelig vedtagelse af lokalplan Forfatter-, Trekronergade- og Kløverbladskvarteret, Valby
Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 18. november 2024, at der indledtes en proces for nedlæggelse af § 14-forbud på Karensgade 18 med henblik på at udarbejde en lokalplan, der regulerer ny bebyggelse på ejendommen og i Forfatterkvarteret i øvrigt, samt udpeger kvarterets bevaringsværdige bebyggelser.
Steder i sagen: Trekronergade
Kort fortalt
- Hvem
- Klima-, Miljø- og TeknikudvalgetGår videre til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
- Hvornår
- Mandag 18. maj 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med 6 stemmer mod 3.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
- Næste skridt
- Når Borgerrepræsentationen har vedtaget lokalplanen, bekendtgør Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen denne i henhold til reglerne i planloven.
6 for3 imod1 undlod
- For
- C Det Konservative FolkepartiØ EnhedslistenÅ Alternativet
- Imod
- B Radikale VenstreI Liberal AllianceV Venstre
- Undlod
- F SF
Sagens vej
- 18. majKlima-, Miljø- og TeknikudvalgetAnbefalet
- 9. juniØkonomiudvalgetBesluttet
- 18. juniBorgerrepræsentationenBehandlet
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Klima-,
Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget
over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
• at
godkende lokalplan Forfatter-, Trekronergade- og Kløverbladskvarteret
(bilag 2) med ændringer som foreslået i afsnittet Løsning.
Problemstilling
Teknik-
og Miljøudvalget besluttede den 18. november 2024, at der indledtes en proces
for nedlæggelse af § 14-forbud på Karensgade 18 med henblik på at udarbejde en
lokalplan, der regulerer ny bebyggelse på ejendommen og i Forfatterkvarteret i
øvrigt, samt udpeger kvarterets bevaringsværdige bebyggelser. Teknik- og
Miljøudvalget besluttede den 10. marts 2025, at der indledtes en proces for
nedlæggelse af § 14-forbud på Bjørnsonsvej 45C med henblik på at sikre, at et kommende byggeri på ejendommen vil være
omfattet af den bevarende lokalplan, der udarbejdes for Forfatterkvarteret.
Ifølge
planlovens §14 kan der nedlægges forbud mod, at der retligt og faktisk
etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Senest ét år efter
nedlæggelsen af forbuddet, skal et lokalplanforslag
offentliggøres. Fristen løb fra den 18. november 2024.
Borgerrepræsentationen
delegerede den 19. juni 2025 kompetencen til at sende forslag til enkle
lokalplaner (kategori 1), ukomplekse
lokalplaner (kategori 2) og komplekse lokalplaner (kategori 3) i offentlig
høring til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen. Lokalplanforslaget har derfor ikke tidligere været
politisk behandlet.
Løsning
Lokalplanområdet
ligger syd for Vigerslev Allé, og omfatter tre langstrakte boligområder mellem
Kløverbladsgade og Bjørnsonsvej.
Den tætte bebyggelse på små matrikler med ensartet facadeflugt giver området en
bymæssig karakter. Området karakteriseres ved ensartede bygningsvoluminer,
ensartet bygningstypologi og arkitektur fra perioden omkring forrige
århundredeskifte til 1930’erne med facader i blank mur eller pudsede facader og
med saddeltage i tegl. Området er fuldt udbygget, bortset fra to grunde, hvor der
kan opføres familieboliger.
Lokalplanen
omfatter alle bygninger i området, herunder dobbelthuse og enfamiliehuse, samt
enkelte etageejendomme, erhvervsejendomme og institutioner. Lokalplanen udpeger
319 bygninger som bevaringsværdige. 11 bygninger udpeges ikke som
bevaringsværdige, da det er nyere bygninger, som ikke understøtter områdets
karakter. Bygninger, der fastlægges som bevaringsværdige, må ikke nedrives. Om-
eller tilbygning kræver særlig tilladelse, bortset fra de konkrete muligheder
for opførelse af tilbygninger, garager, sekundære bygninger, samt etablering af
kviste og tagvinduer, som er tilladt med lokalplanen. Lokalplanen fastsætter
bestemmelser for nybyggeri af nye familieboliger på Karensgade 18 og Bjørnsonsvej 45C, og om- og
tilbygninger til bevaringsværdige huse. Lokalplanen udpeger 418 af områdets
træer som bevaringsværdige. Desuden er der bestemmelser om forhaver og to
grønne områder, der er indrettet til henholdsvis park og legeplads.
Udarbejdelsen er sket i dialog med Valby Lokaludvalg og beboere og brugere i
området.
Eksisterende
lovlig anvendelse og indretning kan fortsætte og kræves ikke ændret med
lokalplanen.
Forslag
til ændringer af lokalplanforslaget
På
baggrund af høringerne foreslår forvaltningen mindre ændringer i lokalplanens §
4 om mindre stibredde og mulighed for flere overkørsler, § 6 som muliggør
større tilbygninger og garager, § 7 så der ikke er mulighed for tagterrasser på
tilbygninger, § 8 som muliggør højere hække og § 9 så også støj fra jernbaner
indgår i bestemmelsen. Desuden foreslås mindre justeringer i lokalplanens
redegørelse. Ændringerne fremgår af bilag 7.
Biodiversitet
og bynatur
Lokalplanen
er ikke omfattet af biodiversitets- og klimaindsatsen i lokalplaner, da der
ikke har været en konkret bygherre til at drøfte eventuelle tiltag med.
Forvaltningen
har registreret de træer, der lever op til kriterierne for at være
bevaringsværdige i lokalplanen. De udpegede bevaringsværdige træer må ikke
fældes eller beskæres uden særlig tilladelse. Der stilles ikke krav om
plantning af nye træer, da byggemulighederne er yderst begrænsede. Der er
bestemmelser om, hvor stor en del af forhaverne, der skal være bede med
beplantning med henblik på at bevare områdets grønne karakter.
Med
bevaring af de eksisterende bevaringsværdige træer vurderes det, at det samlede
kronedække kan fastholdes.
Parkering
I
kommuneplanen er der krav om, at der skal fastsættes en parkeringsnorm i
lokalplanen for biler på én parkeringsplads pr. 214 m2 etageareal
for nye boliger og én parkeringsplads pr. 143 m2 for nyindretning af
erhverv/butik. Det svarer til, at der skal etableres enkelte parkeringspladser
til nye boliger og evt. nyindretning af erhverv eller butikker. Pladserne skal
placeres på terræn.
Høring
Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra den 14.
november 2025 til den 16. januar 2026. Forvaltningen har modtaget 138
høringssvar, der vedlægges som bilag 3. I bilag 4 er henvendelserne
refereret med forvaltningens bemærkninger. Der er foretaget en udvidet høring
fra den 4. februar til den 4. marts 2026, idet ca. halvdelen af beboerne i
Andelsboligforeningen Kjeldsbogård,
som ejer en matrikel, der er omfattet af lokalplanen, ikke var omfattet af den
første høring. Forvaltningen har modtaget 13 høringssvar i den udvidede høring
(bilag 5). De 13 høringssvar er vedlagt som bilag 5. I bilag 6 er
henvendelserne refereret med forvaltningens bemærkninger. Der er ydermere
foretaget en supplerende høring i perioden 20. april til 4. maj 2026
om ændring af bestemmelserne i § 9, så bestemmelsen også omfatter støj fra
jernbanen, da der er ejere/beboere, som kan være berørt af jernbanestøj. Der er
ikke modtaget høringssvar i den supplerende høring.
Høringerne
har givet anledning til ændringer. Borgernes hovedsynspunkter i høringerne er
anført nedenfor.
Valby
Lokaludvalg har følgende hovedsynspunkter (bilag 3, henvendelse nr. 61)
• Lokaludvalget
har noteret bemærkninger fra borgermødet om højder på hæk og hegn, ønsker
om en mere præcis beskrivelse af, hvilke træer, der er bevaringsværdige,
modstand mod tagterrasser, at nybyggeri med flade tage ikke vil harmonere
med de bevaringsværdige huse, at den fastsatte bredde på garager er for
smal til en moderne bil, at det kan være vanskeligt at opnå den maksimale
bebyggelsesprocent med de fastsatte bestemmelser for omfang og placering
af tilbygninger. De grønne forhaver, herunder indsyn til disse bør
bevares, og det foreslås, at der arrangeres et foredrag om kvarterets
historiske udseende til inspiration.
• Høje
stakitter bør undgås, hvilket stemmer overens med gældende servitutter.
• Tagterrasser
skaber ofte indblik i andres haver. Det bør overvejes, hvordan
modstridende interesser og afskæring af indblik håndteres.
• Der
bør være mulighed for solceller, hvis de med ny teknologi kan få samme
udseende som teglsten.
• Det
ønskes mulighed for at udnytte byggeret på 40 % på Trekronergade mod
nedlæggelse af overkørsel, så forhaven ikke bruges til parkering i stedet
for garagen.
• Ingen
hovedbygninger i kvarteret har flade tage. Der bør ikke være mulighed for
flade tage i nybyggeri.
• Det
bør præciseres, hvordan termovinduer kan anvendes ved sprossede vinduer, og om kravet til kitfals kan
opfyldes på anden måde.
• Der
bør ikke tillades nye overkørsler mod Valbygårdsvej og Karensgade, som er
skolevej.
Forvaltningens
bemærkninger
Ad. 1 Lokaludvalgets opsamling fra borgermødet er sammenfaldende
med borgernes henvendelser, og forvaltningens kommentarer er derfor samlet
nedenfor. Forvaltningen foreslår, at der muliggøres større tilbygninger til
dobbelthuse, så der kan opnås maksimal bebyggelsesprocent, så garager kan rumme
en moderne bil; at der muliggøres sekundære bygninger, så der tages højde for
evt. flere boliger i samme ejendom samt højere hække mod nabo og mod gade.
Referat af borgermøde er vedlagt som bilag 9. Lokalplanen sikrer grønne
forhaver, og bifalder, hvis Valby Lokaludvalg vil tage initiativ til et sådant
foredrag.
Ad. 2. Lokalplanen sikrer, at stakitter mod vej får en maksimal
højde på 120 cm.
Ad. 3. Forvaltningen foreslår, at lokalplanens bestemmelser
ændres, så der ikke er mulighed for indretning af tagterrasser på tilbygninger.
Ad. 4. Det er muligt ved dispensation at anvende andre materialer
end dem, lokalplanen fastsætter, hvis de vurderes at stemme overens med
husets/områdets karakter. Det er muligt at opsætte solceller på tilbygninger,
garager og mindre bygninger.
Ad. 5. Forvaltningen foreslår, at lokalplanens bestemmelser
ændres, så byggemulighederne øges i Trekronergade.
Ad. 6. Lokalplanen muliggør både saddeltag og fladt tag. Det er
intentionen, at nybyggeri skal indpasses i området ved volumen, placering og
materialer, men i øvrigt må gives en nutidig udformning snarere end efterligne
tidligere perioders byggestil.
Ad. 7. Termoruder produceres ikke med enkeltlag glas og kitfals.
Eksisterende vinduer med enkeltlag glas og kitfals skal udskiftes med
tilsvarende vinduer med enkeltlag glas og kitfals. Dette kan løses ved at
isætte vinduer med koblede rammer eller lignende, evt. med termovindue inderst.
Det foreslås, at bestemmelsen præciseres.
Ad. 8. Lokalplanen bestemmer i § 4., stk. 4, at der ikke må etableres nye
overkørsler mod Carl Torps Vej, Gerdasgade, Karensgade, Julius Lassens Vej,
Valbygårdsvej og Carl Jacobsens Vej.
Hovedsynspunkter i borgernes
henvendelser (bilag 3)
• 32
henvendelser støtter lokalplanen og mener, at den sikrer områdets
arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.
• 18
henvendelser er imod lokalplanen og mener ikke, at lokalplanen er
tilstrækkelig begrundet.
• 40
henvendelser ønsker, at der ikke skal være offentlig adgang til et byrum,
ligesom området ønskes udtaget af lokalplanen.
• 44
henvendelser ønsker ændrede bestemmelser for omfang og placering af
tilbygninger, mulighed for opførelse af nye boliger i form af tiny houses, samt større
garager og mindre bygninger.
• 39
henvendelser ønsker bestemmelser ydre fremtræden ændret. Det drejer sig om
vinduer og døre, kviste og tagvinduer, mulighed for solceller, samt
tagterrasser.
• 96
henvendelser drejer sig om ubebyggede arealer, særligt bestemmelse om
offentlig adgang til byrum ønskes ændret. Det samme gælder ønsker om
højere hække og stakitter samt mulighed for opsætning af plankeværker.
Forvaltningens bemærkninger
Ad. 1
Forvaltningen tager det til efterretning.
Ad. 2.
Det er en politisk beslutning, at der skal udarbejdes en bevarende lokalplan
for området.
Ad. 3.
Forvaltningen vurderer, at byrummet udgør et vigtigt grønt område, som bør
sikres i lokalplanen (bilag 10).
Ad. 4.
Der foreslås mindre ændringer af bestemmelserne, så det bliver muligt at opføre
større tilbygninger til dobbeltgarager og sekundære bygninger. Indretning af
evt. nye boliger kan ske i tilbygninger indenfor de fastlagte byggefelter, så
områdets grønne karakter opretholdes.
Ad. 5.
Lokalplanen fastsætter bevaringsbestemmelser for vinduer og døre, men muliggør
opsætning af kviste og tagvinduer i et vist omfang. Der vil være situationer,
hvor lokalplanens bestemmelser ikke passer det det aktuelle hus. Der kan søges
dispensation, hvis det vurderes, at den ønskede løsning er bedre tilpasset
huset.
Ad. 6.
Det er politisk besluttet, at der skal være offentlig adgang til fælles
friarealer, parker mv. Lokalplanen medfører ikke handlepligt, så områderne,
herunder eksisterende hegn, kan bevares som de er. Forvaltningen foreslår
mindre ændringer i bestemmelser om hække.
Offentlige myndigheder
HOFOR
(bilag 3, henvendelse nr. 113)
• Under
henvisning til § 4, stk. 2 om mulighed for ophævelse af vejudlæg, gør
HOFOR opmærksom på, at der skal tinglyses en deklaration, som sikrer
eksisterende forsyningsledninger, som ejes af HOFOR. Kommunen bedes
kontakte HOFOR i sagen.
• HOFOR
gør opmærksom på, at der ikke må opføres bebyggelse eller plantes træer
ovenpå ledninger, som ejes af HOFOR.
Forvaltningens bemærkninger
Ad. 1
Ophævelse af vejudlæg sker kun, hvis en grundejer anmoder om det. Tinglysning
vil i givet fald indgå i sagen.
Ad. 2.
Det vil blive undersøgt i byggesagen, om byggeønskerne er i strid med
ledninger.
Danmarks
Naturfredningsforening (bilag 3, henvendelse nr. 111)
• DN
roser kommunen for at udarbejde lokalplan for kulturmiljøet, herunder at
der udpeges bevaringsværdige træer og udtrykker ønske om, at
bevaringsværdige træer også sikres i kommende lokalplaner.
• DN
gør opmærksom på, at EU´s naturgenopretningslov pålægger medlemslandene at
sikre, at der ikke sker et nettotab af det nationale real af grønne
byområder og trækronedække i byerne inden udgangen af 2030. Fra 2031 skal
medlemslandene vise en stigende tendens.
Forvaltningens bemærkninger
Ad. 1.
Det er en politisk beslutning, at der skal udpeges bevaringsværdige træer i
lokalplaner, ligesom der er vedtaget kriterier for udpegningen.
Ad. 2.
Danmarks Naturfredningsforening fremhæver værdien af at træer udpeges som
bevaringsværdige, og derved understøttes EU naturgenopretningslov.
Udvidet høring
Af henvendelse nr. 26 i den offentlige høring fremgår det, at
Andelsboligforeningen Kjeldsbogård
ejer det grønne område, der er fastlagt som byrum A i lokalplanen. Kun
beboerne/brugerne indenfor de to matrikler, der grænset op til lokalplanområdet
blev hørt i den offentlige høring, mens beboerne/bruger indenfor de to
matrikler, der grænser op til Vigerslev Alle, ikke blev hørt. De 13
henvendelser vedlægges som bilag 5. Henvendelserne er refereret med
forvaltningens bemærkninger i bilag 6.
Hovedsynspunkter
i borgernes henvendelser (bilag 6)
• 10
høringssvar giver fuld opbakning til en bevarende lokalplan.
• To
høringssvar ønsker ikke, at der åbnes mulighed for offentlig adgang til
byrum A.
• Et
høringssvar udtrykker ønsker om mulighed for at opsætte solceller.
Forvaltningens bemærkninger
Ad. 1 Forvaltningen tager det til efterretning.
Ad. 2. Se forvaltningens svar til ad. 8 til borgernes
høringssvar.
Ad. 3. Der åbnes mulighed for opsætning af solceller på
tilbygninger, garager og skure.
Supplerende
høring
Der er kommet seks høringssvar omhandlende jernbanestøj. Derfor
er der foretaget en supplerende høring om forslag til ændring af § 9, så bestemmelsen
omfatter jernbanestøj samt justering af afsnit i redegørelsen om jernbanestøj.
Høringen er sendt til berørte ejere/beboere langs jernbanen. Der er ikke
modtaget høringssvar i den supplerende høring.
Politisk
handlerum
Det kan besluttes,
• at
enkelte emner ikke reguleres fx døre, vinduer, altaner, tagterrasser,
hegn, småbygninger eller andet. Dette kan få negative konsekvenser for fx
bygningernes samlede bevaringsværdier, give indbliksgener eller begrænse
området grønne træk.
• at
byrum A ikke ønskes omfattet af planen. Der skal i givet fald foretages en
supplerende høring om ændringen. Byrummet er fastlagt som en af to åbne
pladser i gældende villaservitutter. Det er friareal for AB Kjeldsbogård og kan således
ikke bebygges.
• at
nybyggeri i Karensgade 18 og Bjørnsonsvej
45C ikke må udføres med fladt tag. Der skal i givet fald foretages en
supplerende høring.
Hvis indstillingen ikke vedtages, skal nybyggeri opføres i
henhold til gældende byggelinjer, servitutter, herunder villaservitutter og
bygningsreglementets bestemmelser. Kommunen kan ikke modsætte sig nedrivning af
eksisterende bebyggelse, hvis den ikke er fredet eller fastlagt som
bevaringsværdig i en lokalplan. Der er 13 bygninger udpeget som
bevaringsværdige i kommuneplanen.
Økonomi
Denne
indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
Når
Borgerrepræsentationen har vedtaget lokalplanen, bekendtgør Klima-, Miljø- og
Teknikforvaltningen denne i henhold til reglerne i planloven.
Beslutning
Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med 6 stemmer mod 3. 1 undlod at stemme.
For stemte: C, Ø, Å
Imod stemte: B, I, V
Undlod at stemme: F
Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:
“Liberal Alliance noterer sig, at den bevarende lokalplan i høj grad vil begrænse mulighederne for boligudvikling i området. Vi bemærker desuden, at kommuneplanen alene udpeger 13 bevaringsværdige huse, mens denne lokalplan udpeger 319.
Vi anerkender, at enkelte bygninger kan have bevaringsværdi, men vurderer ikke, at det er hensigtsmæssigt at bevare så stor en del af husene. Det gælder særligt i en situation, hvor København står med store boligudfordringer, og hvor der bør være mulighed for fortætning i villakvartererne.
Vi mener desuden, at lokalplanen opstiller alt for restriktive krav til, hvordan borgerne må anvende og omdanne deres private ejendom”
Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Radikale Venstre stemmer imod den bevarende lokalplan, da vi mener, at udvikling ikke behøver at være i modstrid med respekt for det bestående. Vi ønsker i høj grad, at der kan udvikles til tidens behov med samtidig respekt for historien. Derfor mener vi, at den bevarende lokalplan er for vidtgående og kan spænde ben for gode projekter.”
Socialistisk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”SF mener at omfanget og kompleksiteten af lokalplanen understreger, at så store bevarende lokalplaner for villakvarterer ikke nødvendigvis er befordrende for arbejdet med at udvikle kvarterene.
SF så hellere et bevar-eller-forklar-princip. Det kræver desværre ny lovgivning at indføre sådan et princip. Vi ser frem til resultatet af den analyse af udvikling af villakvartererne som er bestilt med overførselssagen.”
Enhedslisten og Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:
”I alternativet og enhedslisten støtter vi den bevarende lokalplan for at undgå, at bygninger bliver revet ned udelukkende med det formål bygge nyt. Vi ønsket at genbesøge mulighederne for at lave fortætning i de dele af området der er stationsnære, når analyse om fortætning foreligger.”
Bilag
- Bilag 1 Overblik over den politiske behandling
- Bilag 2 Forslag til lokalplan Forfatterkvarteret
- Bilag 3 Henvendelser modtaget i høringsperioden
- Bilag 4 Svar på henvendelser i høringsperioden
- Bilag 5 Henvendelser modaget i den udvidede høring
- Bilag 6 Svar på henvendelser modtaget i udvidet høring
- Bilag 7 Forslag til ændringer efter høring
- Bilag 8 Referat af indledende borgermøde
- Bilag 9 - Referat af borgermøde den 3. december 2025
- Bilag 10 Byrum
- Besvarelse vedrørende lokalplan Forfatterkvarteret, Trekronergade- og Kløverbladskvarteret
Kilde: Københavns Kommune, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, referat fra mødet mandag 18. maj 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.