Besluttet 19. maj, Valby Lokaludvalg
Organiseringsworkshop
Størstedelen af arbejdet i et lokaludvalg foregår mellem møderne, hvor sager behandles, projekter og aktiviteter udvikles, og der er dialog med blandt andet politikere, embedsfolk, andre lokaludvalg, og aktører fra Valby.
Kort fortalt
- Hvem
- Valby Lokaludvalg
- Hvornår
- Tirsdag 19. maj 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen blev godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
- Næste skridt
- Sekretariatet samler workshoppens output og indkalder til indledende møder, hvor de første opgaver vil være at konstituere sig med en forperson/tovholder og en inddragelsesansvarlig, og at overveje hvilke overordnede emner, gruppen vil arbejde for i bydelsplanen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Sekretariatet
indstiller,
1. at
Valby Lokaludvalg som afslutning på workshoppen beslutter en foreløbig
organisering af arbejdet i et antal arbejds- og projektgrupper, der kan tages
op til revision i forbindelse med udarbejdelse af bydelsplanen, der skal være
færdig i august 2027.
Problemstilling
Størstedelen
af arbejdet i et lokaludvalg foregår mellem møderne, hvor sager behandles,
projekter og aktiviteter udvikles, og der er dialog med blandt andet
politikere, embedsfolk, andre lokaludvalg, og aktører fra Valby.
Arbejdet
i et lokaludvalg er frivilligt, og det er derfor vigtigt at engagere sig i de
sager og emner, man hver især interesser sig for og har lyst til at arbejde
med.
• Nogle
opgaver strækker sig over lang tid, fx planprocesser, mens andre kan
afvikles på kort tid, fx deltagelse på Valby Dage eller i et skarpt
afgrænset inddragelsesprojekt.
• Nogle
sager/projekter kommer udefra, andre definerer Lokaludvalget selv, særligt
i sin bydelsplan.
• I
alle sager er det vigtigt at overveje, hvordan bydelen eller særlige
faglig ekspertise involveres bedst muligt.
• Det
giver sjældent mening at samle mange sagsområder i én arbejdsgruppe, med
mindre alle i gruppen har en vis interesse for alle emner. Her vil det
ofte være bedre at dele op i mindre projektgrupper.
• Sekretariatet
kan yde støtte og sparring på forskellig vis til de forskellige grupper,
men har afgrænsede ressourcer.
Løsning
Sekretariatet
står for en workshop, der består af tre dele:
1.
Genvalgte medlemmer fortæller kort om arbejdet i de grupper, der var i sidste
valgperiode.
2.
Medlemmerne fordeler sig over to runder i
følgende grupper, der drøfter ideer, konkrete projekter og arbejdsformer ud fra
inspirationsmaterialet, som I får til workshoppen:
• Byplanlægning
• Miljø,
klima og biodiversitet
• Kunst
og kultur
• Fritid
og læring
• Inklusion
og fællesskaber
• Erhverv
og byliv
• Idræt
og Idrætsfaciliteter
• Pulje
3.
Lokaludvalget beslutter et antal foreløbige arbejds- og projektgrupper ud fra
gruppedrøftelserne og sekretariatets ressourcer. Grupperne vil ud over
udefrakommende sager og udeståender i den nuværende bydelsplan også snart
skulle beskæftige sig med at forberede den kommende bydelsplan.
Forberedelse
Tænk
inden workshoppen over:
• Hvilke
1-2 emner eller opgaver vil jeg helst arbejde med i denne valgperiode, og
hvorfor netop dem?
• Hvor
kan jeg skabe mest værdi, både i forhold til kompetencer, erfaring,
netværk og motivation?
• Hvilken
arbejdsform passer bedst til, hvordan jeg realistisk kan og vil bidrage:
• Løbende,
reaktivt arbejde med at følge sager og påvirke beslutninger (fx
høringssvar og byplanlægningsprojekter)
• Længerevarende,
fokuseret indsats omkring et større område eller sag (fx følge udviklingen
af Valby Idrætspark)
• Proaktive
projekter med afgrænset formål (fx navngivning af en Hanne Varmings Plads, ungeinddragelse i konkret høringssvar,
analyser af byudviklingsmuligheder)
• Kortere
projekter med tydelig start og slutdato (fx events som Store
Forårsrengøring)
Økonomi
Der er
ingen økonomi forbundet med punktet.
Videre proces
Sekretariatet samler workshoppens output og indkalder til indledende møder, hvor de første opgaver vil være at konstituere sig med en forperson/tovholder og en inddragelsesansvarlig, og at
overveje hvilke overordnede emner, gruppen vil arbejde for i
bydelsplanen.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.
Sekretariatet arbejder videre med den foreløbige organisering.
Kilde: Københavns Kommune, Valby Lokaludvalg, referat fra mødet tirsdag 19. maj 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.