Behandlet 19. maj, Valby Lokaludvalg
Beslutning - Udmøntning af midler til Erhvervsgruppens identitetsprojekt
Erhvervsgruppen har i år budgetteret størstedelen af sine midler til projektet "UDVIKLING AF EN SAMLET IDENTITET FOR VALBY", hvis formål er at give et bud på en samlet og sammenhængende identitet for Valby, der kan styrke områdets position som en attraktiv destination for både beboere, erhvervsliv og turister.
Kort fortalt
- Forslaget
- Valby Lokaludvalg godkender udmøntningen af de allerede budgetterede midler.
- Hvem
- Valby Lokaludvalg
- Hvornår
- Tirsdag 19. maj 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
- Næste skridt
- Erhvervsgruppen vil afrapportere fase 2 og tage dens resultater med ind i lokaludvalgets arbejde med bydelsplan.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby Lokaludvalg godkender udmøntningen af de allerede budgetterede midler.
Problemstilling
Erhvervsgruppen har i år budgetteret størstedelen af sine midler til projektet "UDVIKLING AF EN SAMLET IDENTITET FOR VALBY", hvis formål er at give et bud på en samlet og sammenhængende identitet for Valby, der kan styrke områdets position som en attraktiv destination for både beboere, erhvervsliv og turister.
Projektets første fase af tre, der blev sat i gang i 2025, består en kortlægning og potentialevurdering for de vigtigste interessentgrupper på tværs af de fem bydele i Valby, der skal danne grundlag for et bud på strategi og konkrete handlemuligheder og økonomiske estimater i projektets mere omfattende fase 2.
Projektet udarbejdes af Upstream Partners Biodiversity & Sustainability Consulting | Upstream Partners
Løsning
Erhvervsgruppen har modtaget rapporten fra fase 1 og drøftet den med projektlederen for yderligere præcisering af formål og metoder. Gruppen ønsker på baggrund af rapport og dialog at sætte anden fase i gang, og beder derfor Valby Lokaludvalg om at udmønte de allerede budgetterede midler til projektet, dvs. 150.000 til fase 2. Der er ikke afsat yderligere midler til projektet på budget 2026.
Rapport fra fase 1 kan rekvireres ved sekretariatet.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser, da midlerne allerede er budgetteret.
Videre proces
Erhvervsgruppen vil afrapportere fase 2 og tage dens resultater med ind i lokaludvalgets arbejde med bydelsplan.
Kilde: Københavns Kommune, Valby Lokaludvalg, referat fra mødet tirsdag 19. maj 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.