Behandlet 19. maj, Valby Lokaludvalg
Beslutning - Borgerforslag på København taler
København taler er Københavns Kommunes inddragelsesplatform, hvor alle københavnere kan få indflydelse og være med til at gøre København til en endnu bedre by at leve i.
Kort fortalt
- Forslaget
- Valby Lokaludvalg drøftet udkast til forslag på København taler om fortsættelse af Den Grønne Sti.
- Hvem
- Valby Lokaludvalg
- Hvornår
- Tirsdag 19. maj 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
- Næste skridt
- Sekretariatet opretter forslaget på København taler, og Lokaludvalget kan samle underskrifter i forbindelse med aktiviteten på Copenhagen Sprint.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby Lokaludvalg drøftet udkast til forslag på København taler om fortsættelse af Den Grønne Sti.
Problemstilling
København taler er Københavns Kommunes inddragelsesplatform, hvor alle københavnere kan få indflydelse og være med til at gøre København til en endnu bedre by at leve i.
Det kan fx være en kreativ løsning på en problemstilling i din bydel, eller en idé, der kan gøre København til en grønnere, sundere, eller endnu bedre by at leve i.
Et borgerforslag på København taler bliver behandlet af kommunalpolitikerne i Borgerrepræsentationen
• hvis det har mindst tre medstillere
• hvis forslaget opfylder kriterierne for ordningen
• og hvis det opnår støtte fra mindst 2.500 bosiddende københavnere inden for 180 dage (svarende til ca. 6 måneder).
Københavnerforslag kan både stilles af en privatperson og af en person som repræsentereren forening, organisation eller lignende. Alle borgere og brugere af København med MitID, der er fyldt 15 år, kan stille og være medstiller på forslag, men det er kun muligt at stemme på forslag, hvis du bor i Københavns Kommune.
Se København taler her: Projekt: Stil eller støt et københavnerforslag | Københavns Kommune
Løsning
Sekretariatet foreslår, at Lokaludvalget opretter et Københavnerforslag på København taler, der lægger op til en samlet analyse og etapeplan for at færdiggøre Den Grønne Sti gennem Valby, så stien kan føres trygt og sammenhængende til Valby Idrætspark og Valbyparken.
Den Grønne Sti er en vigtig grøn cykel- og gangforbindelse på tværs af København. I Valby er forbindelsen imidlertid ufærdig og usammenhængende. Samtidig er Valby præget af store veje og jernbaner, der gør det vanskeligt for gående og cyklende at bevæge sig trygt mellem bydelens områder. I dag mangler der et tydeligt og trygt forløb fra Valby Langgade/Vigerslev Allé videre mod Grønttorvet, Folehaven, Kirsebærhaven, Valby Idrætspark og Valbyparken.
Forslag til Københavnerforslag er vedlagt som bilag 1.
Videre proces
Sekretariatet opretter forslaget på København taler, og Lokaludvalget kan samle underskrifter i forbindelse med aktiviteten på Copenhagen Sprint.
Bilag
- Københavnerforslag om videreførelse af Den Grønne Sti
Kilde: Københavns Kommune, Valby Lokaludvalg, referat fra mødet tirsdag 19. maj 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.