København
Nyt fra byråd og udvalg

Behandlet 20. maj, Sundheds- og Omsorgsudvalget

Medlemsforslag om tilføjelse af ultrafine partikler i Byens Luft-app

Det foreslås, 1) at Sundheds- og Omsorgsudvalget pålægger Sundheds- og Omsorgsforvaltningen med inddragelse af andre relevante forvaltninger at udarbejde et forslag til politisk behandling om tilføjelse af ultrafine partikler i Byens Luft -app, som beskrevet nedenfor i motiveringen.

Kort fortalt

Hvem
Sundheds- og Omsorgsudvalget
Hvornår
Onsdag 20. maj 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Motivering

Efter det oplyste fra Sundhed- og Omsorgsforvaltningen er det muligt at indarbejde og visualisere faktiske målinger af ultrafine partikler (UFP) fra de tre kommunale luftmålestationer Backersvej, Folehaven og Hillerødgade i appen Byens Luft.

Målingerne er allerede tilgængelige online via Klima, Teknik- og Miljøforvaltningens hjemmeside: Monitorering af luftkvaliteten | Københavns Kommune.

I Byens Luft vises i forvejen data fra de fysiske målestationer i København. Disse præsenteres som timemiddelværdier. Det foreslås derfor, at UFP-data ligeledes vises som timemiddelværdier for det seneste døgn. I første omgang vil dette som minimum omfatte Københavns Kommunes egne målestationer ved Backersvej, Folehaven og Hillerødgade.

Det vil formentlig være muligt at visualisere UFP-niveauerne med en farvegradient baseret på timemiddelværdier (fx høj = 20.000 partikler/cm³ eller derover), med udgangspunkt i WHO’s “good practice statements”.

Kilde: Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet onsdag 20. maj 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.