København
Nyt fra byråd og udvalg

Behandlet 20. maj, Vesterbro Lokaludvalg

Høring om afgrænsning af MKV for Jernbanebyen

Der er tidligere udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering (MKV) af udviklingen af Jernbanebyen samt en miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som var i høring i efteråret 2024.

Byggeri og lokalplaner

Steder i sagen: Jernbanebyen

Kort fortalt

Forslaget
  • Vesterbro Lokaludvalg drøfter høringen om afgrænsning af miljøkonsekvensrapport for Jernbanebyen
  • Vesterbro Lokaludvalg tager stilling til udkast til høringssvar udarbejdet af lokaludvalgets taskforce for Jernbanebyen.
Hvem
Vesterbro Lokaludvalg
Hvornår
Onsdag 20. maj 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Næste skridt
Sekretariatet indsender det eventuelt godkendte høringssvar inden høringsfristens udløb.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forpersonen foreslår,

• at Vesterbro Lokaludvalg drøfter høringen om afgrænsning af miljøkonsekvensrapport for Jernbanebyen, og

• at Vesterbro Lokaludvalg tager stilling til udkast til høringssvar udarbejdet af lokaludvalgets taskforce for Jernbanebyen.

Problemstilling

Der er tidligere udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering (MKV) af udviklingen af Jernbanebyen samt en miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som var i høring i efteråret 2024.
Efterfølgende er projektet for Jernbanebyen blevet tilpasset, og der er tilføjet et projekt fra Banedanmark (CISB), hvor Trafikstyrelsen er miljøvurderingsmyndighed.
På den baggrund har bygherre ansøgt om gennemførelse af en ny miljøkonsekvensvurdering.
Det fremlagte afgrænsningsnotat beskriver projektet samt de forhold, som kommunen og bygherre vurderer, skal undersøges nærmere i den kommende miljøkonsekvensrapport.
Høringen vedrører dermed ikke en endelig miljøkonsekvensrapport, men hvilke temaer og påvirkninger der skal belyses i det videre arbejde.
Høringsfristen er d. 28. maj 2026.
Læs mere om høringen på høringsportalen Bliv Hørt: https://blivhoert.kk.dk/hearing/275
Lokaludvalgets taskforce for Jernbanebyen udarbejder et udkast til høringssvar til behandling på mødet.

Løsning

Lokaludvalget drøfter sagen og tager stilling til udkast til høringssvar.
Såfremt lokaludvalget godkender at afgive høringssvar, bemyndiges sekretariatet til at færdiggøre og indsende høringssvaret på baggrund af lokaludvalgets beslutning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vesterbro Lokaludvalg.

Videre proces

Sekretariatet indsender det eventuelt godkendte høringssvar inden høringsfristens udløb.

Bilag

  • Svar fra Vesterbro Lokaludvalg om Afgrænsning af MKV for Jernbanebyen

Kilde: Københavns Kommune, Vesterbro Lokaludvalg, referat fra mødet onsdag 20. maj 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.