København
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 21. maj, Borgerrepræsentationen

Indtægtsbevilling til kunstprojekt i Områdefornyelsen Sønderbro, Amager Vest

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har ansøgt og modtaget tilsagn om ekstern finansiering fra Ny Carlsbergfondet til det midlertidige kunstprojekt ”Cosmos in the Compost” under Områdefornyelsen Sønderbro.

Budget og økonomiKultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen modtager tilskud fra Ny Carlsberg Fondet på 0,3 mio. kr. til det midlertidige kunstværk ”Cosmos in the Compost” på Rådhuspladsen og Sæterdalsparken.
Hvem
Borgerrepræsentationen
Hvornår
Torsdag 21. maj 2026
Status
Besluttet. Indstillingen blev godkendt med 49 stemmer mod 5.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Næste skridt
Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, orienterer Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen Ny Carlsbergfondet om, at tilskud modtages og realiserer projektet sammen med Politikens Forhal, kunstneren og kvarterets beboere.

49 for5 imod0 undlod

For
Ø EnhedslistenF SFA SocialdemokratietC Det Konservative FolkepartiB Radikale VenstreV VenstreÅ Alternativet
Imod
I Liberal AllianceO Dansk Folkeparti
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

om,

• at Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen modtager tilskud fra Ny Carlsberg Fondet på 0,3 mio. kr. til det midlertidige kunstværk ”Cosmos in the Compost” på Rådhuspladsen og Sæterdalsparken. Der skal på den baggrund gives og frigives en tillægsbevilling som en indtægtsbevilling på 0,3 mio. kr. og en udgiftsbevilling på 0,2 mio. kr. på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg samt en udgiftsbevilling på 0,1 mio. kr. på Økonomiudvalgets bevilling finansposter til betaling af fondsmoms, jf. økonomiafsnittet.

(Klima-, Miljø- og Teknikudvalget)

Problemstilling

Af
Københavns Kommunes Bevillingsregler (BR 3. oktober 2024) fremgår, at
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til indtægter til kommunale
aktiviteter. Denne indstilling er en standardindstilling i forhold til at
overholde bevillingsreglerne for Københavns Kommune.

Borgerrepræsentationen
vedtog den 22. august 2024 Kvarterplan for Områdefornyelsen Sønderbro, der
blandt andet indeholder projektet ”En Positiv Kvarteridentitet”, som skal
fremme kunstoplevelser i kvarteret. Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har
fået tilsagn den 28. oktober 2025 om tilskud fra Ny Carlsbergfondet
til et midlertidigt kunstværk på Rådhuspladsen og Sæterdalsparken.

Borgerrepræsentationen
skal tage stilling til, om den tildelte finansiering fra Ny Carlsberg Fondet
kan modtages og anvendes til projektet ”Cosmos in the Compost”
under Områdefornyelsen Sønderbro.

Løsning

Projektet
”En Positiv Kvarteridentitet” er et projekt i kvarterplanen for
Områdefornyelsen Sønderbro (BR 22. august 2024). Projektet har til formål at
skabe en mere positiv identitet og fortælling om det udsatte byområde, der
bl.a. dækker Sundholm og Hørgården, jf. Politik for Udsatte Byområder (BR 26.
juni 2025). Gennem brug af fx kunst og positive fortællinger skal projektet
skabe lokal stolthed og bidrage til, at nuværende beboere har lyst til at blive
boende samt at andre københavnere har lyst til at komme til. Kunstprojektet
”Cosmos in the Compost” er et projekt under ”En
Positiv Kvarteridentitet” i Områdefornyelsen Sønderbro.

”Cosmos
in the Compost” er et midlertidigt kunstprojekt af
Silas Inoue, som gennemføres i samarbejde med
Politikkens Forhal. Værket forener skulptur, kompost og lokale fællesskaber og
udfolder sig i flere faser på flere lokaliteter. Værket er planlagt til at
blive udstillet to steder i byen: Fra august til november 2026 udstilles værket
i samarbejde med Politikkens Forhal på Københavns Rådhusplads, hvor der er høj
synlighed og stor gennemstrømning af mennesker. Derefter placeres værket fra
november 2026 til august 2029 i Sæterdalsparken på Amager, hvor det indgår som
en del af Områdefornyelse Sønderbros arbejde med at styrke kvarterets
fællesskaber og identitet.

Værket
består af to skulpturer udført i træ, aluminium, og bronze, som løbende fyldes
med kompost doneret af lokale borgere. Når komposteringen er færdig, omdannes
skulpturerne til vækststeder for spiselige planter, og den efterfølgende
plantepleje sker i samarbejde med lokale borgere, institutioner og foreninger.
Processen gør, at skulpturerne forandrer sig og løbende ændrer udtryk i løbet
af udstillingsperioden, hvorved værket udfordrer grænsen mellem kunstnerisk
objekt, social praksis og fælles handling.

Værket er
udvalgt af en jury bestående af en beboerrepræsentant, der samtidig er medlem
af kvarterets kunstgruppe, en projektchef og en projektleder fra
Områdefornyelsen Sønderbro, en udviklings- og residence-ansvarlig
for Fabrikken for Kunst og Design, stadsarkitekten for Københavns Kommune,
repræsentanter fra Politiken (den ansvarshavende kulturredaktør, avisens
arkitekturkritiker, den administrerende direktør for JP/Politikens Hus og
udstillingsleder for Politikens Forhal) samt direktøren for Copenhagen Contemporary.

Projektet
støttes ligeledes af den lokale styregruppe for Områdefornyelse Sønderbro, som
består af lokale beboere og aktører, herunder repræsentanter fra Amager Vest
Lokaludvalg, samt repræsentanter for Københavns Kommunes syv forvaltninger.

Områdefornyelsen
Sønderbro er ejer af værket i udstillingsperioden frem til august 2029,
hvorefter værket tages ned og det fulde ejerskab overdrages til kunstneren.

Politisk
handlerum
Forvaltningen vurderer, at der er et begrænset politisk handlerum, idet det
ikke vil være muligt at gennemføre projektet, hvis Klima-, Miljø- og
Teknikforvaltningen ikke modtager tilskud.

Økonomi

Ny Carlsbergfondet yder tilskud til projektet på 0,3 mio. kr.
til midlertidigt kunstværk på Rådhuspladsen og Sæterdalsparken. Projektet
indgår under ”En Positiv Kvarteridentitet” under Områdefornyelsen
Sønderbro. Der skal betales fondsmoms på 17,5% i forbindelse med tilskuddet fra
Ny Carlsbergfondet.

Udgifterne
afholdes indenfor udvalgets anlægsmåltal.

De
bevillingsmæssige ændringer fremgår af tabel 1 og frigivelsen af midlerne
fremgår af tabel 2.

Tabel
1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr.
og navn)

Indtægt
(I) /
Udgift (U)

Beløb
i 1.000 kr.*

Varig?
ja/nej

2026

2027

2028

2029

I
alt**

1.

KTU

2010 – Byfornyelse anlæg

I

-300

0

0

0

-300

Nej

1.

KTU

2010 – Byfornyelse anlæg

U

205

12

12

19

248

Nej

1.

ØU

2500 – Finanspost-er

U

53

0

0

0

53

Nej

I alt**

-

-

-

-42

12

12

19

0

-

*Øgede
indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter ikke er
indikeret med et fortegn. Øgede udgifter er indikeret uden fortegn, mens
reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

**
Afvigelse skyldes afrundinger

Tabel
2. Frigivelse af midler

Udvalg

Aktivitet/Projekt

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Bevilling (nr. og navn)

Beløb i 1.000 kr.
2026 - 2029

KTU

Cosmos in the Compost

I

2010 – Byfornyelse anlæg

-300

KTU

Cosmos in the Compost

U

2010 – Byfornyelse anlæg

248

Klima-,
Miljø- og Teknikforvaltningen forventer minimale afledte driftsudgifter i
forbindelse med projektet, som vil kunne afholdes indenfor den eksisterende
ramme.

Videre proces

Når
Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, orienterer Klima-, Miljø- og
Teknikforvaltningen Ny Carlsbergfondet om, at tilskud
modtages og realiserer projektet sammen med Politikens Forhal, kunstneren og
kvarterets beboere.

Oversigt over politisk behandling

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

• at Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen modtager tilskud fra Ny Carlsberg Fondet på 0,3 mio. kr. til det midlertidige kunstværk ”Cosmos in the Compost” på Rådhuspladsen og Sæterdalsparken. Der skal på den baggrund gives og frigives en tillægsbevilling som en indtægtsbevilling på 0,3 mio. kr. og en udgiftsbevilling på 0,2 mio. kr. på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg samt en udgiftsbevilling på 0,1 mio. kr. på Økonomiudvalgets bevilling finansposter til betaling af fondsmoms, jf. økonomiafsnittet.

Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 13. april 2026

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at anlægsudgifter som følge af sagen fortsat overholder Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets samlede anlægsmåltal.
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets budgetramme.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 5. maj 2026

Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag som erstatning for 1. at-punkt:

”at sagen sendes retur til forvaltningen med henblik på at undersøge om placering af det midlertidige kunstværk ”Cosmos in the Compost” kan flyttes fra Rådhuspladsen og Sæterdalsparken til Højgården Nærgenbrugsstation på Brydes Allé 60A, der ligger 450 meter fra Sæterdalsparken.”

Det af Liberal Alliance og Dansk Folkeparti fremsatte ændringsforslag blev forkastet med 42 stemmer mod 5. 7 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: I og O

Imod stemte: Ø, F, A, B, V og Å

Undlod at stemme: C

Indstillingen blev godkendt med 49 stemmer mod 5. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø, F, A, C, B, V, Å

Imod stemte: I og O

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne kan ikke stemme for indstillingen, da vi ikke mener, at et kunstværk bestående af kompost er passende eller værdigt til Københavns mest ikoniske plads, der normalt danner ramme om byens og landets største fejringer.”

Bilag

  • Bilag 1 - Overblik over politisk behandling

Kilde: Københavns Kommune, Borgerrepræsentationen, referat fra mødet torsdag 21. maj 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.