København
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 21. maj, Borgerrepræsentationen

Medlemsforslag om oprettelse af Mobilitetsråd i København

Borgerrepræsentationen pålægger Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen med inddragelse af Økonomiforvaltningen at udarbejde en sag til politisk behandling om mulighederne for at oprette et mobilitetsråd bestående af repræsentanter fra fx erhvervslivet, fagbevægelsen, beboerforeninger samt …

Kultur og fritidErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Borgerrepræsentationen
Hvornår
Torsdag 21. maj 2026
Status
Besluttet. Som følge af at ÆF1 blev vedtaget blev ÆF2 ikke behandlet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Medlemsforslag

Det foreslås,

• at Borgerrepræsentationen pålægger Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen med inddragelse af Økonomiforvaltningen at udarbejde en sag til politisk behandling om mulighederne for at oprette et mobilitetsråd bestående af repræsentanter fra fx erhvervslivet, fagbevægelsen, beboerforeninger samt mobilitetseksperter, der skal høres ved alle større trafikale ændringer i København, der påvirker mobiliteten samt have mulighed for at bestille analyser i relation til forslag om store trafikale ændringer. Sagen skal indeholde et bud på finansiering af rådets arbejde.

(Stillet af Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti)

Motivering

Mobilitetsrådet skal desuden give mulighed for indflydelse til alle borgere, der bliver påvirket af en større trafikal omlægning og ikke som i dag kun de borgere, der bor lokalt i forhold til fx en omlægning af trafikken.

Beslutning

Enhedslisten, SF og Alternativet fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1), som erstatning af 1. at-punkt:

”at Borgerrepræsentationen pålægger Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen med inddragelse af andre relevante forvaltninger at udarbejde en sag til politisk behandling om mulighederne for at oprette et mobilitetsråd, der kan rådgive Københavns Kommune i forhold til byens samlede transportbehov og trafikplanlægning.”

Frie Grønne fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF2) som tilføjelse til at-punktet:

”at der efter ”beboerforeninger” tilføjes: ”cyklistforbundet, taxabranchen og andre interessenter””.

Det af Enhedslisten, SF og Alternativet fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev godkendt efter afstemning med 35 stemmer mod 20. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø, F, B, I, Å og Q

Imod stemte: A, C, V og O

Som følge af at ÆF1 blev vedtaget blev ÆF2 ikke behandlet.

Frie Grønne afgav følgende protokolbemærkning:

”Frie Grønne finder det vigtigt at Cyklistforbundet og taxabranchen inddrages.”

Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:

”Liberal Alliance lægger vægt på, at et muligt kommende Mobilitetsråd ikke skal være et nyt bureaukratisk og fordyrende lag, der gør det besværligere og langsomme at gennemføre fornuftige trafikale ændringer, som er til gavn for byen og københavnerne.”

Kilde: Københavns Kommune, Borgerrepræsentationen, referat fra mødet torsdag 21. maj 2026, punkt 53. Læs den originale sag hos kommunen.