København
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 28. maj, Amager Øst Lokaludvalg

Afsættelse af midler: Byvandring på Amagerbro om arkitekt Valdemar Dan

Lokaludvalgets kunst- og arkitekturgruppe foreslår, at lokaludvalget afsætter midler til en byvandring med fokus på arkitektur af Valdemar Dan. Formålet er at sætte fokus på, hvad god arkitektur betyder for byrum, samt at gøre opmærksom på lokaludvalgets arbejde.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Amager Øst Lokaludvalg
Hvornår
Torsdag 28. maj 2026
Status
Besluttet. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Næste skridt
Arrangementet planlægges afholdt den 23. august.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget afsætter 6.700 kr. til byvandring om arkitekt Valdemar Dan.

Problemstilling

Lokaludvalgets kunst- og arkitekturgruppe foreslår, at lokaludvalget afsætter midler til en byvandring med fokus på arkitektur af Valdemar Dan. Formålet er at sætte fokus på, hvad god arkitektur betyder for byrum, samt at gøre opmærksom på lokaludvalgets arbejde.

Rasmus Norby, som har skrevet en bog om arkitekt Valdemar Dan, viser rundt til de bygningsværker på og omkring Amagerbro, som Valdemar Dan har tegnet. Bygninger af en høj arkitektonisk kvalitet. Efterfølgende afholdes en snak om arkitektur og information om lokaludvalgets arbejde på en nærliggende café.

Løsning

Der afsættes 6.700 kr. til guidet byvandring og forplejning.

Økonomi

Der afsættes 6.700 kr. af 2026-puljemidlerne.

Videre proces

Arrangementet planlægges afholdt den 23. august.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Der afsættes 6.700 kr. til projektet.

Bilag

  • Intern ansøgning - Byvandring om arkitektur

Kilde: Københavns Kommune, Amager Øst Lokaludvalg, referat fra mødet torsdag 28. maj 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.