København
Nyt fra byråd og udvalg

Behandlet 28. maj, Brønshøj-Husum Lokaludvalg

Beslutning om ansøgninger til Bydelspuljen maj 2026

Brønshøj-Husum Lokaludvalg har i alt 28 ansøgninger til Bydelspuljen til behandling på mødet den 28. maj.

Kort fortalt

Hvem
Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Hvornår
Torsdag 28. maj 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Næste skridt
Sekretariatet sørger for, at alle ansøgere, der bevilges støtte, modtager et tilsagnsbrev med de betingelser, der skal overholdes for, at støtten kan udbetales. Alle ansøgere, der får afslag på støtte, modtager et afslagsbrev med begrundelsen for afslaget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Bydelspuljeudvalget
indstiller:

1. at
Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 40.000 kr. til ansøgning # U:
"Tingbjerg Challenge 2026" og udpeger en person til at følge
projektet.

2. at
Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 8.000 kr. til ansøgning # H: "Bellahøj
Madbank"

3. at
Brønshøj-Husum Lokaludvalg bevilger 6.005,5 kr. til ansøgning # F:
"Boldklubben Fix - Byttebørs".

4. at
Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag til ansøgning # A: "AI for
nybegyndere: en konkret og lavpraktisk intro".

5. at
Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag til ansøgning # B: "Robot Workshop
på Husum Bibliotek".

6. at
Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag til ansøgning # R:
"Billedkunstnerworkshops i Tingbjerg Bibliotek & Kulturhus".

7. at
Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag til ansøgning # T: "Teatermagi
2026".

8. at
Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag til ansøgning # V: "Marionet
Teatret og SMK i Tingbjerg 2026".

9. at
Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag til ansøgning # G:
"Barselsworkshops i Tingbjerg".

10. at
Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag til ansøgning # Y: "Kreative
værksteder for børn og unge i Tingbjerg med “Natashas
Genbrugsværksted”".

11. at
Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag til ansøgning # Z: "Lydvandringer
i Brønshøj-Husum".

12. at
Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag til ansøgning # E: "Nordia International Film Festival 2026".

13. at
Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag til ansøgning # L: "LYT – slow sound gathering".

14. at
Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag til ansøgning # M: "FDF K25
Brønshøjs Sommerafslutning".

15. at
Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag til ansøgning # N: "Bella
18".

16. at
Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag til ansøgning # O: "Fælleshavernes
Høstfest".

17. at
Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag til ansøgning # P: "HAMLET – en
gadeteaterforestilling".

18. at
Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag til ansøgning # Q: "Lægeurtehave
for børn og voksne".

19. at
Brønshøj-Husum Lokaludvalg giver afslag til ansøgning # Æ:
"Åbningsfestival for Brønshøj Makerspace –
workshops og fællesskab".

Problemstilling

Brønshøj-Husum
Lokaludvalg har i alt 28 ansøgninger til Bydelspuljen til behandling på mødet
den 28. maj.

Ansøgninger
til Bydelspuljen behandles som udgangspunkt som B-sag, medmindre
Bydelspuljeudvalget eller koordinationsudvalget ønsker en drøftelse af en
puljeansøgning i lokaludvalget eller at der kan være spørgsmål om
inhabilitet. Ansøgningerne i skemaet nedenfor kan så vidt sekretariatet er
orienteret behandles på denne B-sag.

Indstillinger vedrørende ansøgninger, der fremgår af B-sagen,
godkendes idet lokaludvalget godkender dagsordenen. Hvis et medlem ønsker, at
en specifik ansøgning drøftes af lokaludvalget eller mener, at der kan være
spørgsmål om inhabilitet i forhold til en ansøgning, skal medlemmet gøre
opmærksom på det, senest i forbindelse med lokaludvalgets godkendelse af
dagsordenen.

#

Ansøger

Projekttitel

Ansøgt
beløb

Bydelspulje-udvalg
indstiller

U

2700 VOLUNTEERS

Tingbjerg Challenge 2026

70.000
kr.

40.000
kr.

H

Caroline Tørngren

Bellahøj Madbank

8.000
kr.

8.000
kr.

F

Boldklubben Fix

Boldklubben Fix - Byttebørs

6.005,5 kr.

6.005,5 kr.

A

Raza Mohsin

AI for nybegyndere: en konkret
og lavpraktisk intro

3.000
kr.

0
kr.

B

Raza Mohsin

Robot Workshop på Husum
Bibliotek

3.000
kr.

0
kr.

R

Tingbjerg Bibliotek &
Kulturhus

Billedkunstnerworkshops i
Tingbjerg Bibliotek & Kulturhus

24.000
kr.

0
kr.

T

Tingbjerg Bibliotek og
Kulturhus

Teatermagi 2026

20.000
kr.

0
kr.

V

Tingbjerg Bibliotek og
Kulturhus

Marionet Teatret og SMK i
Tingbjerg 2026

15.000
kr.

0
kr.

G

Anne Helby
Petersen

Barselsworkshops i Tingbjerg

16.200
kr.

0
kr.

Y

Natasha Andersen

Kreative værksteder for børn
og unge i Tingbjerg med “Natashas Genbrugsværksted”

15.000
kr.

0
kr.

Z

Marco Colocci

Lydvandringer i Brønshøj-Husum

11.000
kr.

0
kr.

E

Emad Hassan Hayawi

Nordia
International Film Festival 2026

50.000
kr.

0
kr

L

Nanna Gabrielsen

LYT – slow
sound gathering

34.600
kr.

0
kr.

M

FDF K25 Brønshøj

FDF K25 Brønshøjs
Sommerafslutning

20.000
kr.

0
kr.

N

Sarah Folker Kappel

Bella 18

30.000
kr.

0
kr.

O

Tingbjerg Fælleshaverne

Fælleshavernes Høstfest

20.000
kr.

0
kr.

P

Passepartout Theatre Production

HAMLET – en
gadeteaterforestilling

10.000
kr.

0
kr.

Q

Grønne Nabofællesskaber -
Trekanten Utterslev

Lægeurtehave for børn og
voksne

28.000
kr.

0
kr.

Æ

Brønshøj Makerspace

Åbningsfestival for Brønshøj Makerspace – workshops og fællesskab

23.500
kr.

0
kr.

I alt

407.306
kr.

54.005,5 kr.

Hvis
lokaludvalget beslutter at give tilsagn om støtte på 25.000 kr. eller derover,
skal lokaludvalget udpege et medlem, der kan følge det pågældende projekt, jf.
lokaludvalgets beslutning på lokaludvalgsmødet den 23. januar 2020.
Ansøgninger, der behandles på B-sagen og mangler en følgeperson, får udpeget en
følgeperson på et kommende lokaludvalgsmøde.

Løsning

Ansøgningerne
har været drøftet på et møde i det midlertidige Bydelspuljeudvalg. Mødet var
åbent for alle interesserede medlemmer og suppleanter i Brønshøj-Husum
Lokaludvalg. På mødet deltog Louis William Møllerfors, Christoffer Rosenkrands,
Ditte Mørck, Sune Stolborg Vuorela,
Alma Sonne, Philip Wu, Chris Andersen, Ida Berendsen, Kirsten Vibeke Møller, Shinda Abdi, Søren Cloos, David Kristensen, Kristoffer Hanskov Graae, Lis Søkvist og
Abir Khteb. Bydelspulje-udvalget udpegede Ida
Berendsen som ordstyrer på mødet. Alma Sonne og David Kristensen forlod mødet
undervejs.

Bydelspuljeudvalgets
indstillinger vedr. ansøgningerne kan læses nedenfor.

Når
lokaludvalget godkender et at-punkt vedr. en ansøgning, godkender lokaludvalget
samtidig, at ordlyden af Bydelspuljeudvalgets indstilling vedr. pågældende
ansøgning bruges som begrundelse for evt. afslag eller delvist tilsagn.

#
U - Tingbjerg Challenge 2026

Ansøgt
beløb: 70.000 kr.

Den
nystiftede lokale forening 2700 VOLUNTEERS søger støtte til at afholde den
årligt tilbagevendende bydelsfest Tingbjerg Challenge den 29. august på plænen
ved Copenhagen Cricket Club i Tingbjerg Idrætspark. Dagen samler lokale
foreninger, frivillige og beboere omkring aktiviteter for alle aldersgrupper,
fx motionsløb, musik og scenekunst samt mad- og aktivitetsboder. Arrangementet
arrangeres i samarbejde med en lang række foreninger og professionelle aktører
i Tingbjerg, der bidrager med aktiviteter, arbejdstimer, kommunikation m.m.
Arrangementet er gratis og åbent for alle. Der vil være salg af mad fra
madboder, hvor eventuelt overskud går til madboderne selv. Ansøger forventer
3.000 deltagere.

Bydelspuljeudvalget
indstiller: Projektet
bevilges delvis støtte på 40.000 kr. Støtten gives som en underskudsgaranti.
Det reducerede beløb skyldes, at der ikke er tilstrækkeligt med midler i
Bydelspuljen til at imødekomme alle ansøgninger fuldt ud. Udvalget bakker op om
Tingbjerg Challenge som arrangement, men ønsker højere medfinansiering. Hvis
arrangementet skal vokse, bør det ske med finansiering fra andre. På grund af
den delvise støtte, giver lokaludvalget ansøger mulighed for at nedskalere
projektet og ændre i budgettet i forhold til, hvad der er beskrevet i
ansøgningen. Ændringer skal godkendes inden arrangementet afholdes, og ansøger
er selv ansvarlig for at kontakte lokaludvalgets sekretariat med oplysninger om
de ønskede ændringer.

#
H - Bellahøj Madbank

Ansøgt
beløb: 8.000 kr.

Den
nystiftede forening Bellahøj Madbank støtte til udgifter forbundet med
foreningens aktiviteter. Brønshøj Madbank uddeler gratis overskudsmad hver
mandag kl.17 på Bellahøj Skole. Formålet er dels at bekæmpe madspild og dels at
hjælpe (økonomisk) trængte borgere. Alle kan hente gratis mad og ansøger
forventer omkring 50 borgere hver mandag, dog færre i opstarten. Brønshøj
Madbank drives af lokale frivillige der samles i et socialt fællesskab om
aktiviteterne forbundet med maduddelingen. Ansøger samarbejder med bl.a.
Bellahøj Skole, der bidrager med lokaler. Støtten søges til transportudgifter
samt gebyr for tilladelse hos indsamlingsnævnet til at modtage donationer.
Borgere kan i forbindelse med maduddelingen vælge at donere penge til
foreningen, som vil gå til nyanskaffelser i foreningen, herunder køb af
t-shirts til de frivillige.

Sekretariatets
bemærkninger: Sekretariatet
bemærker, at foreningen har startet sine aktiviteter med maduddeling den 20.
april 2026. Ansøger har dog bekræftet over for sekretariatet, at de udgifter,
som foreningen søger støtte til, først afholdes efter lokaludvalget behandler
ansøgningen. Lokaludvalget kan derfor godt beslutte at yde støtte til
udgifterne, hvis lokaludvalget vurderer, at projektet lever op til
Bydelspuljens formål.

Bydelspuljeudvalget
indstiller: Projektet
bevilges den ansøgte støtte på 8.000 kr. Støtten gives som en
underskudsgaranti. Udvalget bakker op om projektet, fordi det adresserer
problematikker inden for bæredygtighed og social ulighed.

#
F - Boldklubben Fix – Byttebørs

Ansøgt
beløb: 6.005,5 kr.

Den
lokale forening Boldklubben Fix ønsker at etablere en bytteordning, hvor børn
og unges brugte, men brugbare sportsudstyr kan gives videre til familier, der
har brug for det. Byttebørsen opstilles ved boldklubbens klubhus på Pilesvinget
i maj 2026 og består af to vejrbestandige skure. Lokaludvalget søges om støtte
til indkøb af inventar som: skoreoler til fodboldstøvler samt tøjstativer til
T-shirts, trøjer, bukser og jakker samt bøjler og størrelsesopdelere,
så tøj og fodboldudstyr kan udstilles. Byttebørsen er åben og frit tilgængelig
i klubbens åbningstider. Målgruppen er primært børn og unge i Boldklubben Fix
fra familier med begrænsede økonomiske ressourcer, men alle interesserede er
velkomne til at benytte sig af byttebørsen.

Sekretariatets
bemærkninger: Projektets
startdato er sat til 1. maj, men ansøger har bekræftet over for sekretariatet,
at de udgifter, som klubben søger støtte til, først afholdes efter
lokaludvalget behandler ansøgningen. Lokaludvalget kan derfor godt beslutte at
yde støtte til udgifterne, hvis lokaludvalget vurderer, at projektet lever op
til Bydelspuljens formål.

Bydelspuljeudvalget
indstiller: Projektet
bevilges den ansøgte støtte på 6.005,5 kr. Støtten gives som en
underskudsgaranti. Udvalget bakker op om projektet, fordi det adresserer
problematikker inden for bæredygtighed og social ulighed.

#
A - AI for nybegyndere

Ansøgt
beløb: 3.000 kr.

En borger
(ikke bosiddende i bydelen) søger støtte til at afholde foredraget "AI for
nybegyndere: en konkret og lavpraktisk introduktion" på Husum Bibliotek
den 20. juni 2026. Formålet er at gøre AI mere tilgængeligt for alle, uanset
alder eller teknisk erfaring, og samtidig skabe et fællesskab omkring
nysgerrighed, læring og kritisk refleksion. Foredraget er gratis og åbent for
alle, og ansøger forventer 50 deltagere. Husum Bibliotek er samarbejdspartner
og bidrager med bl.a. lokaler og kommunikation.

Sekretariatets
bemærkninger: Ansøger
søgte støtte til en lignende workshop i februar 2026. Her gav lokaludvalget
afslag med følgende begrundelse: ”Da der ikke er tilstrækkeligt med midler i
Bydelspuljen til at imødekomme alle indkomne ansøgninger, giver lokaludvalget
afslag på ansøgningen med den begrundelse, at honorar til ansøger selv udgør en
stor del af det samlede budget og at projektets lokale forankring er
begrænset.” Ansøger søgte i februar 5.000 kr. til eget honorar. Da denne
ansøgning rummer et mindre budget og lavere honorar til ansøger, vurderer
sekretariatet at der er tale om en ny ansøgning, som lokaludvalget godt kan
behandle (trods reglen om, at lokaludvalget kun må træffe afgørelse i en sag én
gang).

Bydelspuljeudvalget
indstiller: Der gives
afslag på ansøgningen på grund af økonomisk prioritering. I vurderingen af
ansøgningen har udvalget lagt særligt vægt på, i hvilken grad projektet er
lokalt forankret samt at budgettet rummer honorar til ansøger selv.

#
B - Robot Workshop på Husum Bibliotek

Ansøgt
beløb: 3.000 kr.

En borger
(ikke bosiddende i bydelen) søger støtte til materialer til en workshop, hvor
børn og unge bygger robotter på Husum Bibliotek den 13. juni 2026. På
workshoppen skal deltagerne bygge og eksperimentere med en lille, bevægelig
robot, som de får med hjem efterfølgende. Workshoppen er gratis og åben for
alle. Målgruppen er børn fra 6 år og deres forældre/bedsteforældre. Ansøger
forventer 20-25 deltagere. Husum Bibliotek er samarbejdspartner og bidrager med
bl.a. lokaler og kommunikation.

Sekretariatets
bemærkninger: Ansøger
søgte støtte til en lignende workshop i februar 2026. Her gav lokaludvalget
afslag med følgende begrundelse: ”Da der ikke er tilstrækkeligt med midler i
Bydelspuljen til at imødekomme alle indkomne ansøgninger, giver lokaludvalget
afslag på ansøgningen med den begrundelse, at honorar til ansøger selv udgør en
stor del af det samlede budget og at projektets lokale forankring er
begrænset.” Ansøger søgte i februar 5.000 kr. til eget honorar. Da denne
ansøgning har et nedskaleret budget uden noget honorar til ansøger, vurderer
sekretariatet, at der er tale om en ny ansøgning, som lokaludvalget godt kan
behandle (trods reglen om, at lokaludvalget kun må træffe afgørelse i en sag én
gang).

Bydelspuljeudvalget
indstiller: Der gives
afslag på ansøgningen på grund af økonomisk prioritering. I vurderingen af
ansøgningen har udvalget lagt særligt vægt på, i hvilken grad projektet er
lokalt forankret.

#
R - Billedkunstnerworkshops i Tingbjerg Bibliotek & Kulturhus

Ansøgt
beløb: 24.000 kr.

Tingbjerg
Bibliotek\Kulturhus søger støtte til at afholde fire billedkunstner-drevne
workshops, der finder sted i kulturhusets værksted ”Skaberværelset” en weekend
hver måned i perioden september til december 2026. På de fire workshops arbejder deltagerne med følgende kunstneriske
processer: ”Pinhole-fotografi”, ”Skulptur og robotik”, ”Prægning i kobber” samt ”ASMR lydeksperimentation”. Workshoppene
faciliteres af professionelle kunstnere i samarbejde med en af kulturhusets
ansatte, der selv er uddannet billedkunstner. Aktiviteterne er gratis og åbne for alle voksne. Der er plads til 14 deltagere pr.
workshop.

Bydelspuljeudvalget
indstiller: Der gives
afslag på ansøgningen på grund af økonomisk prioritering, da der er ikke
tilstrækkeligt med midler i Bydelspuljen til at imødekomme alle indkomne
ansøgninger. I vurderingen af ansøgningen har udvalget lagt særligt vægt på
niveauet af medfinansiering. Udvalget mener, at der er tale om en aktivitet,
som kulturhuset i udgangspunktet selv burde finansiere.

#
T - Teatermagi 2026

Ansøgt
beløb: 20.000 kr.

Tingbjerg
Bibliotek\Kulturhus søger støtte til ti teaterforestillinger for børn og unge i
Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus i perioden 1.-14. oktober 2026. Fire
forestillinger er målrettet institutioner i Tingbjerg. To eventyrforestillinger
afholdes til en kulturaften i samarbejde med Café Mors Varme Hænder og tre-fire
forestillinger i spiller i efterårsferien i samarbejde med FerieCamp.
Desuden afholdes to-tre workshops faciliteret af professionelle kunstnere.
Teatermagi er en paraplybetegnelse for Københavns Kommunes teateraktiviteter
for børn og unge som foregår i hele København i efterårsferien. Aktiviteterne
er gratis og åbne for alle, men er særligt rettet mod
børn og unge i alderen 0 og 17 år og deres voksne. Ansøger forventer ca. 500
deltagere i alt. Ansøger samarbejder med lokale aktører som fx Tingbjerg Skole
om PR og rekruttering.

Bydelspuljeudvalget
indstiller: Der gives
afslag på ansøgningen. Der
er ikke penge nok i Bydelspuljen til at imødekomme alle de 28 ansøgninger, som
lokaludvalget har modtaget. Udvalget vurderer, at projektet er i
overensstemmelse med Bydelspuljens formål, men ønsker at prioritere andre
ansøgninger, som i højere grad møder Bydelspuljens kriterier for støtte.

#
V - Marionet Teatret og SMK i Tingbjerg 2026

Ansøgt
beløb: 15.000 kr.

Tingbjerg
Bibliotek\Kulturhus søger støtte til et samarbejde med Marionetteateret og
Statens Museum for Kunst. Den 19.-23. august 2026 spiller Marionetteatret ti
udendørs forestillinger foran kulturhuset og Statens Museum for Kunst udvikler
og står for åbne kreative værksteder to timer hver dag. Marionetteatrets
forestilling handler om Grønland. Historien tager udgangspunkt i en
betydningsfuld grønlandsk kvindes liv og forestillingen hedder: 'Arnarulunnguaq –
den store lille kvinde'. Aktiviteten er gratis og åben for alle.
Målgruppen er institutioner og indskolingsklasser den 19.-21. august og børn
2-10 år og deres voksne den 22. og 23. august. Ansøger forventer mindst 800
deltagere til udendørs teater og ca. 400 deltagere til workshops. Ansøger
samarbejder med lokale aktører som fx Tingbjerg Skole om PR og rekruttering.

Bydelspuljeudvalget
indstiller: Der gives
afslag på ansøgningen. Der er ikke penge nok i Bydelspuljen til at imødekomme
alle de 28 ansøgninger, som lokaludvalget har modtaget. Udvalget vurderer, at
projektet er i overensstemmelse med Bydelspuljens formål, men ønsker at
prioritere andre ansøgninger, som i højere grad møder Bydelspuljens kriterier
for støtte.

#
G - Barselsworkshops i Tingbjerg

Ansøgt
beløb: 16.200 kr.

En lokal
borger søger sammen med Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus støtte til at afholde fem
workshops for forældre på barsel og babyer. Workshops afholdes i kulturhuset i
perioden august til september 2026. Emnerne for workshoppene
er: ”Maveleje-lege”, ”Sprogudvikling og babytegn”, ”Lad meget små børn hjælpe
til derhjemme”, ”Tumlelege og babymassage” samt ”Førstehjælp til babyer og
småbørn” og afholdes af en fysioterapeut, der også er certificeret
førstehjælpsinstruktør. Aktiviteterne er gratis og
åbne for alle forældre. Ansøger forventer ca. 20 voksne deltagere pr. workshop.

Bydelspuljeudvalget
indstiller: Der gives
afslag på ansøgningen. Der
er ikke penge nok i Bydelspuljen til at imødekomme alle de 28 ansøgninger, som
lokaludvalget har modtaget. Udvalget vurderer, at projektet er i
overensstemmelse med Bydelspuljens formål, men ønsker at prioritere andre
ansøgninger, som i højere grad møder Bydelspuljens kriterier for støtte. I
vurderingen af ansøgningen har udvalget lagt særligt vægt på niveauet af
medfinansiering. Hvis projektet kan udskydes, vil udvalget gerne opfordre ansøger
til at søge igen med et opdateret budget, hvor der indgår et højere niveau af
medfinansiering, eventuelt i form af deltagerbetaling. Næste ansøgningsfrist
til Bydelspuljen er 17. august med svar efter den 24. september.

#
Y - Kreative værksteder for børn og unge i Tingbjerg med “Natashas
Genbrugsværksted”

Ansøgt
beløb: 15.000 kr.

En lokal
borger søger støtte til at afholde fem kreative workshops i Skaberværelset på
Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus i på endnu ikke fastlagte datoer i sensommeren og
efteråret 2026. Projektet afsluttes med en udstilling af værker i Tingbjerg
Bibliotek\Kulturhus. De åbne kreative værksteder skal danne et rum, hvor alle
bydelens børn og deres familier, på tværs af baggrunde, kulturer, kreative
evner og sociale ressourcer, kan danne et fællesskab om kunsthåndværk.
Workshops ledes af to undervisere som vil arbejde med tekstilkunst- og
håndværk, hvor materialer såsom garn, uld, genbrugsstof inddrages i at skabe
værker. Aktiviteterne er gratis og åbne for alle. Den
primære målgruppe er 7-14årige og deres forældre. Ansøger forventer ca. 20-25
deltagende børn pr. workshop. Projektet laves i samarbejde med Tingbjerg
Bibliotek\Kulturhus, der bidrager med bl.a. lokaler, udstyr, medarbejdertimer
og kommunikation.

Bydelspuljeudvalget
indstiller: Der gives
afslag på ansøgningen. Der
er ikke penge nok i Bydelspuljen til at imødekomme alle de 28 ansøgninger, som
lokaludvalget har modtaget. Udvalget vurderer, at projektet er i
overensstemmelse med Bydelspuljens formål, men ønsker at prioritere andre
ansøgninger, som i højere grad møder Bydelspuljens kriterier for støtte. I
vurderingen af ansøgningen har udvalget lagt særligt vægt på, at budgettet
rummer udgifter til honorering af ansøger selv. Hvis projektet kan udskydes,
vil udvalget gerne opfordre ansøger til at søge igen. Næste ansøgningsfrist til
Bydelspuljen er 17. august med svar efter den 24. september.

#
Z - Lydvandringer i Brønshøj-Husum

Ansøgt
beløb: 11.000 kr.

To
borgere (ikke bosiddende i bydelen) søger støtte til en række fælles gåture,
hvor deltagere inviteres til at opleve deres lokalområde gennem aktiv lytning.
Vandringerne foregår i og omkring Utterslev Mose og forbinder natur og byrum.
Undervejs guides deltagerne til at lægge mærke til lydene i omgivelserne gennem
enkle øvelser. Der afholdes fire arrangementer på endnu ikke fastlagte datoer i
perioden juni-juli 2026. Arrangementerne er gratis og
åbne for alle. Ansøger forventer 15–20 deltagere pr. gang.

Sekretariatets
bemærkninger: Sekretariatet
har spurgt ansøger, om projektet har et bekræftet samarbejde med lokale
aktører. Ansøger har svaret følgende: ”Vi
har kontaktet Husum bibliotek og BRØK kulturhus og afventer stadig svar. Hvis
aftalen går igennem, ønsker vi at annoncere eventet gennem deres platforme.” Ansøger
har desuden oplyst, at budgetposterne "PR og kommunikation" og
"Facilitering af aktiviteter" går til honorering af ansøger
selv.

Bydelspuljeudvalget
indstiller: Der gives
afslag på ansøgningen. Der
er ikke penge nok i Bydelspuljen til at imødekomme alle de 28 ansøgninger, som
lokaludvalget har modtaget. Udvalget vurderer, at projektet er i
overensstemmelse med Bydelspuljens formål, men ønsker at prioritere andre
ansøgninger, som i højere grad møder Bydelspuljens kriterier for støtte. I
vurderingen af ansøgningen har udvalget lagt særligt vægt på, i hvilken grad
projektet er lokalt forankret samt at budgettet rummer honorar til ansøger
selv.

# E - Nordia International Film Festival
2026

Ansøgt
beløb: 50.000 kr.

Den
lokale forening Alssaham TV søger støtte til en tredags filmfestival på Energicenter Voldparken den 15.-17.
september 2026. På programmet er visning af internationale kort- og
dokumentarfilm, paneldebatter med instruktører samt workshops for børn og unge.
Aktiviteterne er åbne for alle. Ansøger forventer 150-300 deltagere.

Sekretariatets
bemærkninger: Sekretariatet
har bedt ansøger uddybe forskellige dele af ansøgningen, herunder samarbejdet
med Energicenter Voldparken, de konkrete aktiviteter samt budgettet, herunder
om festivalen kræver entre eller ej. Ansøger har endnu ikke svaret.
Energicenter Voldparken har oplyst, at de ikke har indgået en aftale om
samarbejde. Sekretariatet bemærker, at projektets budget tilsyneladende rummer
indtægter for 20.000 kr., og lokaludvalgets eventuelle støtte kan derfor
maksimalt udgøre 30.000 kr.

Bydelspuljeudvalget
indstiller: Der gives
afslag på ansøgningen med den begrundelse, at ansøgningen ikke er
fyldestgørende. Der mangler klare oplysninger om afholdelsessted,
samarbejdspartnere, finansiering m.v.

#
L - LYT – slow sound gathering

Ansøgt
beløb: 34.600 kr.

En lokal
borger søger støtte til at afholde en gratis en-dagsfestival med rolig
elektronisk musik på Bellahøj Friluftsscene den 15. august 2026. Fra en mobil
DJ-vogn spiller 4-5 DJ hver et genrespecifik musik-set. Musikken er udvalgt med
fokus på en afdæmpet og stemningsskabende lyd, der inviterer til både
fordybelse, ophold og bevægelse. Ansøger arbejder desuden på at inddrage lokale
kunsthåndværkere (fx keramik, tøj og smykker), som kan deltage med mindre
boder. Arrangementet er gratis og åbent for alle. Ansøger forventer 800-1000
deltagere.

Sekretariatets
bemærkninger: Ansøger
har på sekretariatets opfordring kommet med uddybende oplysninger om det
forventede deltagerantal samt oplyst, at indehaveren af den mobile DJ-vogn er
medarrangør af arrangementet. Se ansøgers svar i bilag til ansøgningen.

Bydelspuljeudvalget
indstiller: Der gives
afslag på ansøgningen. Der
er ikke penge nok i Bydelspuljen til at imødekomme alle de 28 ansøgninger, som
lokaludvalget har modtaget. Udvalget vurderer, at projektet er i
overensstemmelse med Bydelspuljens formål, men ønsker at prioritere andre
ansøgninger, som i højere grad møder Bydelspuljens kriterier for støtte.

#
M - FDF K25 Brønshøjs Sommerafslutning

Ansøgt
beløb: 20.000 kr.

Den
lokale forening FDF K25 Brønshøj søger støtte til at afholde en
sommerafslutning for foreningens frivillige ledere. Arrangementet afholdes i
Brønshøj Sognehus den 20. juni 2026. Projektet har til formål at anerkende,
fastholde og styrke de frivillige ledere, som året igennem planlægger og
gennemfører ugentlige møder, weekendlejre, sommerlejre og øvrige aktiviteter
for kredsens børn og unge. Det er kun for ledere i FDF K25 Brønshøj, men
ansøger håber med arrangementet at øge fokus på frivillighed og dermed gøre
frivillighed til noget flere vil deltage i. Arrangementet er gratis og ansøger
forventer 50 deltagere.

Sekretariatets
bemærkninger: Ifølge
Bydelspuljens kriterier gives der ikke støtte til ”Institutioner, foreninger og gruppers egne arrangementer og
projekter, hvis arrangementet har karakter af et internt arrangement for en
snæver målgruppe.” Sekretariatet opfordrer lokaludvalget til at
drøfte, om projektet har karakter af et internt arrangement og derfor falder
uden for Bydelspuljens formål.

Bydelspuljeudvalget
indstiller: Der gives
afslag på ansøgningen med den begrundelse, at projektet har karakter af et
internt arrangement for en snæver målgruppe.

#
N - Bella 18

Ansøgt
beløb: 30.000 kr.

Tre
lokale borgere søger støtte til at afholde 3-5 kunstudstillinger ved Bellahøjhusene
i perioden 15. august-15. december 2026. Udstillingerne vil finde sted i
ansøgernes lejlighed i Ved Bellahøj Syd 18 samt udendørs i området ved
Bellahøjhusene. Antallet af udstillinger og udstillingsformaterne er ikke
endeligt fastlagt, men ansøgerne forventer bl.a. at afholde en gruppeudstilling
med værker, der forholder sig til Bellahøjhusenes kulturhistoriske og nutidige
betydning og invitere lokale kunstnere og kreative til at søge om at være med i
udstillingen. Udstillingerne er gratis og åbne for
alle. Der vil ikke være salg af kunst. Det forventede antal deltagere er 50-80
personer pr. udstilling.

Bydelspuljeudvalget
indstiller: Der gives
afslag på ansøgningen. Der
er ikke penge nok i Bydelspuljen til at imødekomme alle de 28 ansøgninger, som
lokaludvalget har modtaget. Udvalget vurderer, at projektet er i
overensstemmelse med Bydelspuljens formål, men ønsker at prioritere andre
ansøgninger, som i højere grad møder Bydelspuljens kriterier for støtte.

#
O - Fælleshavernes Høstfest

Ansøgt
beløb: 20.000 kr.

Den
lokale forening Tingbjerg Fælleshaverne søger støtte til at afholde en høstfest
i det grønne gårdrum mellem Skolesiden / Midtfløjene
/ Østfløjen den 18. september 2026. Til arrangementet vil der være aktiviteter
som fx bål-aktiviteter med fx snobrød eller pandekager, workshop med pileflet,
workshop om efterårets havedyrkning samt børneaktiviteter som kartoffeltryk
eller ’plant dit eget krydderi’. Desuden vil der være fællesspisning med
deltagerbetaling. De øvrige aktiviteter er gratis. Arrangementet er åbent for
alle, uanset om man har et havelod i fælleshaven eller ej. Ansøger forventer
mellem 150 og 250 deltagere. Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus og den boligsociale
helhedsplan FÆLLES OM Husum-Tingbjerg er samarbejdspart og bidrager bl.a. med
kommunikation, udlån af udstyr samt lokaler i tilfælde af regn.

Bydelspuljeudvalget
indstiller: Der gives
afslag på ansøgningen. Der
er ikke penge nok i Bydelspuljen til at imødekomme alle de 28 ansøgninger, som
lokaludvalget har modtaget. Udvalget vurderer, at projektet er i
overensstemmelse med Bydelspuljens formål, men ønsker at prioritere andre
ansøgninger, som i højere grad møder Bydelspuljens kriterier for støtte.

#
P - HAMLET – en gadeteaterforestilling

Ansøgt
beløb: 10.000 kr.

Foreningen
Passepartout Theatre Production
søger støtte til at opføre en gadeteaterforestilling: en dukketeaterversion af
Shakespeares Hamlet, spillet fra en pølsevogn. Projektet omfatter i alt 15
opførelser i København med 3 forestillinger i 5 bydele i perioden
juli-september 2026. 3 forestillinger spilles i Brønshøj-Husum på en eller
flere af følgende lokationer: Brønshøj Torv, Lille Torv i Tingbjerg og
Voldparken. Forestillingerne er gratis og åbne for
alle. Ansøger forventer 100-250 publikummer per forestilling.

Sekretariatets
bemærkninger: Sekretariatet
har spurgt ansøger, om der er indgået bekræftede aftaler med lokale
samarbejdspartnere. Ansøgers svar kan læses som bilag til ansøgningen. Der er
ikke indgået faste aftaler, men ansøger beskriver eksisterende kontakt til
lokale samarbejdspartnere.

Bydelspuljeudvalget
indstiller: Der gives
afslag på ansøgningen. Der
er ikke penge nok i Bydelspuljen til at imødekomme alle de 28 ansøgninger, som
lokaludvalget har modtaget. Udvalget vurderer, at projektet er i
overensstemmelse med Bydelspuljens formål, men ønsker at prioritere andre
ansøgninger, som i højere grad møder Bydelspuljens kriterier for støtte. I
vurderingen af ansøgningen har udvalget lagt særligt vægt på, i hvilken grad
projektet er lokalt forankret samt at budgettet rummer honorar til ansøger
selv.

#
Q - Lægeurtehave for børn og voksne

Ansøgt
beløb: 28.000 kr.

En gruppe
lokale borgere er gået sammen og har dannet det Grønne Nabofællesskab Trekanten
Utterslev og søger støtte til at anlægge fire bede i pileflet med helende og
spiselige urter på det grønne trekantede areal ved Hyrdevangen. Bedene laves i
samarbejde med områdets beboere på en fælles anlægs- og plantedag. Desuden
afholdes tre workshops i projektperioden, der løber fra 1. juni til 31.
december 2026: Workshop med plantekyndig person om urternes egenskaber for børn
og voksne. Workshop med fokus på omdannelse af urter og planter til konkrete
produkter som te, salve og duftpotpourri til deltagerne. Workshop: lav din egen
blomsterpresse. Plantedagen og workshops er gratis og
åbne for alle. Ansøger forventer 25-40 deltagere til hver workshop. Projektet
laves i samarbejde med grundejerforeningerne i området. Desuden er der et
etableret samarbejde med Københavns Kommune, der i 2025 gav tilladelse til
anlæg og støttede vedligehold af området.

Bydelspuljeudvalget
indstiller: Der gives
afslag på ansøgningen. Der
er ikke penge nok i Bydelspuljen til at imødekomme alle de 28 ansøgninger, som
lokaludvalget har modtaget. Udvalget vurderer, at projektet er i
overensstemmelse med Bydelspuljens formål, men ønsker at prioritere andre
ansøgninger, som i højere grad møder Bydelspuljens kriterier for støtte.

#
Æ - Åbningsfestival for Brønshøj Makerspace –
workshops og fællesskab

Ansøgt
beløb: 23.500 kr.

Brønshøj Makerspace (tidligere FabLab
Nordvest) inviterer til en åbningsweekend, der markerer flytningen til nye
lokaler i Brønshøj: Brønshøjvej 17 som tidligere husede Kulturhuset Pilegården.
Arrangementet består af åbne workshops om dagen og en fælles åbningsfest om
aftenen og afholdes den 27. og 28. juni 2026. Workshops tager udgangspunkt i makerspacets faciliteter og giver deltagerne mulighed for
at arbejde med bl.a. laserskæring, 3D-print, tekstil og simple træprojekter.
Arrangementet er gratis og åbent for alle. Ansøger forventer 50–100 deltagere
over weekenden. Ansøger samarbejder med BRØK, Rollespilsfabrikken m.fl. om
bl.a. reklame for arrangementet.

Bydelspuljeudvalget
indstiller: Der gives
afslag på ansøgningen. Der
er ikke penge nok i Bydelspuljen til at imødekomme alle de 28 ansøgninger, som
lokaludvalget har modtaget. Udvalget vurderer, at projektet er i
overensstemmelse med Bydelspuljens formål, men ønsker at prioritere andre
ansøgninger, som i højere grad møder Bydelspuljens kriterier for støtte.

Økonomi

Midlerne tages fra Pulje A: Bydelspuljen. Alle tilsagn gives som
en underskudsgaranti.

Ved lokaludvalgsmødets start kan lokaludvalget maksimalt
uddele 122.450 kr. fra Bydelspuljen. Med lokaludvalgets godkendelse af
dagsordenen, og dermed denne sag, uddeler lokaludvalget i alt 54.005,5
kr.

Videre proces

Sekretariatet
sørger for, at alle ansøgere, der bevilges støtte, modtager et tilsagnsbrev med
de betingelser, der skal overholdes for, at støtten kan udbetales. Alle
ansøgere, der får afslag på støtte, modtager et afslagsbrev med begrundelsen
for afslaget.

Kilde: Københavns Kommune, Brønshøj-Husum Lokaludvalg, referat fra mødet torsdag 28. maj 2026, punkt 23. Læs den originale sag hos kommunen.