København
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 28. maj, Kongens Enghave Lokaludvalg

Orienteringer

Høring: Distriktsændringer for skoleåret 2027-28 Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) har sendt ændringer af skoledistrikter for skoleåret 2027-28 i høring.

Skoler og børn

Kort fortalt

Forslaget
  • Lokaludvalget tager nedenstående orienteringer til efterretning.
Hvem
Kongens Enghave Lokaludvalg
Hvornår
Torsdag 28. maj 2026
Status
Besluttet. Dette blev vedtaget.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Det indstilles:

1. at lokaludvalget tager nedenstående orienteringer til efterretning.

Problemstilling

Høring: Distriktsændringer for skoleåret 2027-28

Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) har sendt ændringer af skoledistrikter for skoleåret 2027-28 i høring. Høringen vedrører primært elever, der flytter distrikt fra Vesterbro Ny skole til Tove Ditlevsens Skole, men der er også nogle få elever, der flytter distrikt fra Vesterbro Ny Skole til Bavnehøj Skole.

Socialudvalget behandlede høringen på sit møde den 5. maj og besluttede, at der ikke skulle indsendes et høringssvar.

Intern høring. Nye indskrivningsregler til folkeskolerne i Københavns Kommune

BUU har sendt nye indskrivningsregler for Københavns folkeskoler i høring med frist den 7. juni.

Der er behov for en genbehandling af indskrivningsreglerne, da Børne- og Undervisningsministeriet har vurderet, at det nuværende indskrivningskriterie om fordeling af et- og tosprogede elever i København ikke er lovlig praksis. Derfor skal der vedtages et revideret forslag til indskrivningsregler.

Socialudvalget behandlede høringen på sit møde den 5. maj og besluttede, at der ikke skal indsendes et høringssvar.

Varslet høring: Ny Mad- og Måltidsstrategi

Høringen var varslet af BUF til at løbe fra midten af maj til slutningen af august, men høringen er udsat til at løbe fra 15. juni til 22. september. Kan derfor vente til juni eller august-mødet

Mad- og Måltidsstrategien sætter den overordnede retning for kommunens arbejde med mad og måltider – både på tværs af de offentlige køkkener og i arbejdet med byens madrelaterede udvikling mere generelt, herunder styrkelse af borgernes adgang til sund og grøn mad og madfællesskaber samt understøttelse af en bæredygtig madbranche. Lokaludvalgene vil i høringen blive inviteret til at komme med bemærkninger til strategien og i særdeleshed bidrage med deres lokale perspektiver og erfaringer.

Varslet høring: Integrations- og medborgerskabspolitik samt handleplan mod racisme:

Forventet høringsperiode: ca. 20. maj – 28. juni 2026. Høringen forventes at handle om Københavns Kommunes kommende politik for integration, medborgerskab og arbejdet mod racisme og diskrimination, herunder deltagelse i fællesskaber og lige adgang til byens tilbud.

Forventes behandlet af SU med indstilling til LU i juni

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

KTU tog på sit møde den 18. maj, stilling til om forvaltningen skal arbejde videre med at omlægge Sydhavn Genbrugscenter til en nærgenbrugsstation. Dette blev vedtaget.

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag (ÆF3) som nyt at-punkt:

”at det undersøges, om den del af grunden (8-tallet), der ikke skal anvendes til nærgenbrugsstation (forhuset) kan erhverves med henblik på at kunne indgå som kommunalt areal i det fremtidige arbejde med helhedsplan og byudvikling.”

Dette ændringsforslag blev vedtaget.

Der var ellers lagt op til, at 8-tallet skulle rives ned, men denne beslutning er udsat på baggrund af ændringsforslaget, og der er stadig en mulighed for at 8-tallet kan bevares.

Kilde: Københavns Kommune, Kongens Enghave Lokaludvalg, referat fra mødet torsdag 28. maj 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.