København
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 1. juni, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget

Indtægtsbevilling fra Statens Kunstfond til Områdefornyelsen Skjolds Plads, Nørrebro

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har ansøgt og modtaget tilsagn om ekstern finansiering fra Statens Kunstfond til det permanente kunstværk ”Linien – Linien findes” under Områdefornyelsen ved Skjolds Plads.

Budget og økonomiKultur og fritid

Steder i sagen: Skjolds Plads

Kort fortalt

Hvem
Klima-, Miljø- og TeknikudvalgetGår videre til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
Hvornår
Mandag 1. juni 2026
Status
Besluttet. Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Næste skridt
Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, orienterer Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen Statens Kunstfond om, at tilskud modtages, og projektet igangsættes.

Sagens vej

  1. 1. juniKlima-, Miljø- og TeknikudvalgetAnbefalet
  2. 16. juniØkonomiudvalgetBesluttet
  3. 25. juniBorgerrepræsentationenGodkendt
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Klima-,
Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget
over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

• at
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen modtager tilskud fra Statens
Kunstfond på 0,5 mio. kr. til realisering af det permanente kunstværk
“Linien – Linien findes” på forpladsen foran Haraldshus under
Områdefornyelsen ved Skjolds Plads. Der skal på den baggrund gives og
frigives en tillægsbevilling som en indtægts- og udgiftsbevilling på 0,5
mio. kr. på Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg,
jf. økonomiafsnittet.

Problemstilling

Af
Københavns Kommunes Bevillingsregler (BR 3. oktober 2024) fremgår, at
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til indtægter til kommunale
aktiviteter. Denne indstilling er en standardindstilling i forhold til at
overholde bevillingsreglerne for Københavns Kommune.
Borgerrepræsentationen vedtog den 22. november 2021 Kvarterplan for
Områdefornyelsen ved Skjolds Plads, der blandt andet indeholder projektet
”Kunst, der samler”, som skal fremme kunstoplevelser i kvarteret. Klima-,
Miljø- og Teknikforvaltningen har fået tilsagn den 14. november 2024 om tilskud
fra Statens Kunstfond til kunstværket ”Linien – Linien findes” på forpladsen
foran Haraldshus under Områdefornyelsen Skjolds Plads. Borgerrepræsentationen
vedtog ligeledes den 13. november 2025, at kunstværk ”Linien - Linien findes”
opstilles ved Haraldshus.

Løsning

Kunstværket
“Linien – Linien findes” er en del af projektet “Kunst, der samler” i
kvarterplanen for Områdefornyelsen ved Skjolds Plads (BR 22. november 2021).
Projektet har til formål at styrke kvarterets kulturelle identitet, binde
kvarteret bedres sammen og bidrage til positive fortællinger om det udsatte
byområde, der bl.a. dækker boligområdet Den Grønne Trekant.

Som led
heri er der sammen med beboere og lokale aktører udviklet en kunststrategi for
Haraldsgadekvarteret, der sætter retning for arbejdet med kunst i kvarteret.
Kunsten skal skabe vedkommende og overraskende oplevelser, som styrker
sammenhæng, deltagelse og fællesskab i kvarteret. Kunstværket er et konkret
resultat af strategien og andet permanente værk i kvarteret.

”Linien –
Linien findes” er et permanent tekst- og lysbaseret kunstværk i stor skala (ca.
24 meter) af Elle-Mie Ejdrup Hansen. Kunstværket placeres på forpladsen foran
Haraldshus i Haraldsgadekvarteret på Ydre Nørrebro og integreres i byrummet, så
det henvender sig direkte til de mange daglige brugere af området, herunder
cyklister og fodgængere langs Nørrebroruten. Værket består af en lineær
struktur med indarbejdede tekstlige udsagn, som skaber refleksion og eftertanke
hos forbipasserende. Det er udformet, så det både kan opleves i bevægelse (fx
fra cykelruten Nørrebroruten) og i ophold, hvor brugerne kan engagere sig i
værkets tekstlige og visuelle lag. Illustrationer af værket fremgår af
indstilling til Borgerrepræsentationen 13. november 2025, jf. bilag 2.
Kunstværket realiseres i sammenhæng med et igangværende anlægsprojekt, der
omfatter omdannelse af strækningen omkring Sigynsgade, Krakas Plads og
Haraldshus. Dette anlægsprojekt har til formål at transformere området fra et
gråt, trafikdomineret byrum til et grønt og opholdsvenligt byrum med fokus på
bløde trafikanter og byliv (BR 24. august 2023). Værket integreres i det nye
byrum og bidrager til at skabe sammenhæng mellem ophold og bevægelse samt til
at styrke forbindelsen langs Nørrebroruten og den kunstneriske akse mod
Superkilen. Værket bidrager dermed til at forlænge og styrke oplevelsen af
kunst og byrumskvalitet fra Indre til Ydre Nørrebro.
Værket er udviklet gennem områdefornyelsens lokale arbejdsgruppe for kunst
og kultur bestående af beboere og lokale aktører. Arbejdet bygger på en
flerårig proces, hvor midlertidige kunstprojekter har været anvendt som
dialogredskab til at afdække lokale ønsker til kunst i området. Værket “Linien
– Linien findes” er resultatet af denne proces og er udvalgt af en
projektgruppe bestående af arkitekter, kunstfaglige rådgivere, beboere og
projektledere fra Områdefornyelsen ved Skjolds Plads.
Værket forventes at have en levetid på minimum 10 år med mulighed for
forlængelse og vil være offentligt tilgængeligt for alle. Det er Kultur- og
Fritidsforvaltningen, der tager stilling til værkets fremtid efter udløbet af
den forventede levetid på minimum 10 år.

Kunstværket
”Linien – Linien findes” har været forelagt Rådet for Visuel Kunst den 3. marts
2025, hvor rådet vurderer, at projektet har høj kunstnerisk kvalitet, jf. BR
13. november 2025. Styregruppen for Områdefornyelsen ved Skjolds Plads, der
består af lokale beboere, repræsentanter fra lokaludvalg, lokale aktører og de
syv forvaltninger, har godkendt værket.

Politisk
handlerum
Forvaltningen vurderer, at der er et begrænset politisk handlerum, idet det
ikke vil være muligt at gennemføre projektet, hvis Klima-, Miljø- og
Teknikforvaltningen ikke modtager tilskuddet.

Økonomi

Kunstværket
foran Haraldshus i Haraldsgadekvarteret på Ydre Nørrebro finansieres 50% af
Områdefornyelsen ved Skjolds Plads og 50% af støtte fra Statens Kunstfond, der
yder tilskud til projektet på 0,5 mio. kr. Der skal ikke betales fondsmoms i
forbindelse med tilskuddet fra Statens Kunstfond.

Udgifterne
afholdes indenfor udvalgets anlægsmåltal.

De
bevillingsmæssige ændringer fremgår af tabel 1 og frigivelsen af midlerne
fremgår af tabel 2.

Tabel
1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr.
og navn)

Indtægt
(I) /
Udgift (U)

Beløb
i 1.000 kr.*

2026

Varig?
ja/nej

1.

KTU

2010 –
Byfornyelse anlæg

I

-500

Nej

1.

KTU

2010 –

Byfornyelse anlæg

U

500

Nej

I
alt

-

-

-

0

-

*Øgede
indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter ikke er
indikeret med et fortegn. Øgede udgifter er indikeret uden fortegn, mens
reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

Tabel
2. Frigivelse af midler

Udvalg

Aktivitet/Projekt

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Bevilling (nr. og navn)

Beløb
i 1.000 kr.
2026

KTU

Linien – Linien findes

I

2010 – Byfornyelse anlæg

-500

KTU

Linien – Linien findes

U

2010 – Byfornyelse anlæg

500

Den årlige
afledte drift til bl.a. service- og vedligeholdelse af LED-skærme er på 0,1
mio. kr. og finansieres af varig ramme til afledt drift afsat i
Områdefornyelsen ved Skjolds Plads.

Videre proces

Når
Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, orienterer Klima-, Miljø- og
Teknikforvaltningen Statens Kunstfond om, at tilskud modtages, og projektet
igangsættes.

Efter
indvielse overdrages værket til Kultur-, Fritids- og
Borgerserviceforvaltningen, der varetager driften af Københavns Kommunes
samling af permanente kunstværker i det offentlige rum.

Beslutning

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Bilag

  • Bilag 1 Overblik over politisk behandling
  • Bilag 2 Illustration Linien – Linien findes, BR 13-11-2025
  • Bilag 3 Oversigtskort

Kilde: Københavns Kommune, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, referat fra mødet mandag 1. juni 2026, punkt 23. Læs den originale sag hos kommunen.