Besluttet 2. juni, Folkeoplysningsudvalget
Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler
En ansøgning om støtte fra Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler.
Kort fortalt
- Forslaget
- Folkeoplysningsudvalget giver tilsagn om støtte til én ansøgning.
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget
- Hvornår
- Tirsdag 2. juni 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen blev godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
- Næste skridt
- Forvaltningen meddeler Studieskolen udvalgets beslutning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,
• at Folkeoplysningsudvalget giver tilsagn om støtte til én ansøgning.
Problemstilling
Studieskolen har søgt om støtte til projekt ”Fra nysgerrighed til praksis — et toårigt forløb med generativ AI i fremmedsprogsundervisningen”.
Løsning
Studieskolen har søgt om støtte på 240.205 kr. til projekt ” Fra nysgerrighed til praksis — et toårigt forløb med generativ AI i fremmedsprogsundervisningen”. Studieskolens medfinansiering er 26.690 kr. Der er i ansøgningen søgt om støtte til 2 timer a 3.500 kr. ekstern underviser. Satsen svarer til DM’s timesats for foredrag.
Projektets formål er at udvikle et funderet, pædagogisk kvalificeret grundlag for brugen af generativ AI på Studieskolen – og at dele erfaringerne med andre aftenskoler i København.
Studieskolen modtog i december 2025 tilskud til projekt ” AI i undervisningen – første skridt” på 35.885,07 kr. Der er indsendt evaluering og aflagt regnskab for tilskuddet.
Forvaltningen indstiller, at ansøgningen imødekommes, dog således at udvalget vurderer, om en timesats på 3.500 kr. kan støttes fuldt ud eller i hvilket omfang, jf. udvalgets beslutning på mødet den 2. december 2025, om at det skal være muligt at støtte eksterne konsulenter/oplægsholdere ud over den nuværende lønsats, men at højere aflønning af eksterne oplægsholdere skal motiveres af ansøgerne og vurderes af både forvaltning og udvalg.
Økonomi
Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler har i 2026 et budget på 2,25 mio. kr.
Budget 2026
2.250.000 kr.
Rest på budget efter Folkeoplysningsudvalgets møde den 11. april 2026
1.473.738 kr.
Indstillet til dette møde
240.205 kr.
Administrative bevillinger inden dette møde
0 kr.
Rest på budget
1.233.533 kr.
Videre proces
Forvaltningen meddeler Studieskolen udvalgets beslutning.
Beslutning
:
Indstillingen blev godkendt.
Udvalget godkendte i den forbindelse, at honorar til konsulent støttes med 3.500 kr. pr. time.
Bilag
- Bilag 1. Studieskolen - ansøgning
- Bilag 2. Studieskolen - budget
Kilde: Københavns Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet tirsdag 2. juni 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.