Besluttet 2. juni, Folkeoplysningsudvalget
Videre proces for udvalgets strategi, indsatsområder og arbejdsgrupper
Den videre proces for udvalgets strategi og arbejde med udvikling.
Kort fortalt
- Forslaget
- Folkeoplysningsudvalget tager opsamlingen fra udvalgets seminar den 10.-11. april til efterretning
- Folkeoplysningsudvalget, på baggrund af drøftelserne på udvalgets seminar, prioriterer 3-4 indsatsområder til det videre arbejde.
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget
- Hvornår
- Tirsdag 2. juni 2026
- Status
- Besluttet. : Forvaltningen fremsender en oversigt over arbejdsgrupper og strategipunkter. • Udvalget tog opsamlingen til efterretning. • Udvalget vedtog følgende fem indsatsområder - Definition og afgrænsning af folkeoplysningsområdet - Barnet/den unge i centrum - Voksenområdet - Afbureaukratisering - Facilitetsoptimering Udvalget anmodede desuden forvaltningen om at udarbejde en plan for, hvordan de vedtagne indsatsområder kan indgå i de af udvalget allerede nedsatte arbejds- og følgegrupper.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
- Næste skridt
- Forvaltningen udarbejder oplæg til temadrøftelser angående relevante konkrete indsatsområder til kommende udvalgsmøder.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,
• at Folkeoplysningsudvalget tager opsamlingen fra udvalgets seminar den 10.-11. april til efterretning, og
• at Folkeoplysningsudvalget, på baggrund af drøftelserne på udvalgets seminar, prioriterer 3-4 indsatsområder til det videre arbejde.
Problemstilling
Folkeoplysningsudvalget har besluttet at arbejde med strategi og udvikling af folkeoplysningsområdet, herunder brug af faciliteter og afbureaukratisering, og udvalget har nedsat følgegrupper til hvert indsatsområde. Udvalget ønskede på sit seminar i april, at forvaltningen i samarbejde med udvalgets for- og næstforperson udarbejdede en plan for opsamlingen af de tre workshops, og at planen så vidt muligt tog højde for bl.a. Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets tidsplaner.
Løsning
Folkeoplysningsudvalget drøftede på sit seminar d. 10-11. april 2026 udvalgets tre hovedindsatser; strategi/udvikling, afbureaukratisering og faciliteter på separate workshops. Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen har sammenskrevet udvalgets drøftelser, jf. bilag 1.
Udvalgets forpersonskab og næstforperson har gennemgået opsamlingen sammen med forvaltningen og anbefaler på den baggrund, at udvalget prioriterer 3-4 konkrete og målbare indsatsområder for første del af udvalgets valgperiode.
Forpersonskabet pegede på følgende fire emner:
• Definition og afgrænsning af folkeoplysningsområdet, herunder muligheder og begrænsninger i godkendelse af nye organisationsformer. Temadrøftelse afholdes på udvalgets møde d. 2. juni 2026.
• Barnet/den unge i centrum, herunder fokus på aktiviteter på tværs i byen, samarbejde med skole, KKFO mv.
• Afbureaukratisering, herunder kortlægning af administrative opgaver for foreninger og nye processer for fordeling af faciliteter.
• Facilitetsoptimering.
Herudover kan indsatsområdet frivillighed prioriteres, og indsatsområder kan løbende evalueres indenfor den 4-årige valgperiode.
Sideløbende med Folkeoplysningsudvalgets strategiarbejde har Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget igangsat sit arbejde med strategi for de kommende år. Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget har udvalgt tre hovedtemaer: Børn og unge, Levende fællesskaber og samlingspunkter og Københavns som kulturhovedstad. Folkeoplysningsudvalget bliver hørt i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets strategiproces.
Forvaltningen foreslår, at Folkeoplysningsudvalget drøfter status på de valgte indsatsområder efter et år.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Forvaltningen udarbejder oplæg til temadrøftelser angående relevante konkrete indsatsområder til kommende udvalgsmøder.
Beslutning
:
Forvaltningen fremsender en oversigt over arbejdsgrupper og strategipunkter.
• Udvalget tog opsamlingen til efterretning.
• Udvalget vedtog følgende fem indsatsområder
- Definition og afgrænsning af folkeoplysningsområdet
- Barnet/den unge i centrum
- Voksenområdet
- Afbureaukratisering
- Facilitetsoptimering
Udvalget anmodede desuden forvaltningen om at udarbejde en plan for, hvordan de vedtagne indsatsområder kan indgå i de af udvalget allerede nedsatte arbejds- og følgegrupper.
Forvaltningen vender tilbage til udvalget med en plan for dette arbejde.
Bilag
- Bilag 1. Opsamling på drøftelser på workshops på Folkeoplysningsudvalgets seminar 2026
Kilde: Københavns Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet tirsdag 2. juni 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.