København
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 2. juni, Folkeoplysningsudvalget

Handlingsplan for ligestilling

Folkeoplysningsudvalget skal drøfte Handlingsplan for ligestilling med henblik på tilbagemelding til Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget.

Kort fortalt

Forslaget
  • Folkeoplysningsudvalget drøfter ligestilling på folkeoplysningsområdet med henblik på en tilbagemelding til Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget.
Hvem
Folkeoplysningsudvalget
Hvornår
Tirsdag 2. juni 2026
Status
Besluttet. : Udvalget drøftede ligestilling på folkeoplysningsområdet. Udvalget ønskede at blive hørt i forbindelse med udarbejdelsen af næste ligestillingspolitik, og at denne bliver konkret.
Næste skridt
På baggrund af udvalgets drøftelser udarbejder forvaltningen svar til Kultur- og Fritidsudvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,

• at Folkeoplysningsudvalget drøfter ligestilling på folkeoplysningsområdet med henblik på en tilbagemelding til Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget vedtog den 11. april 2024 en Handlingsplan for Ligestilling for perioden 2024-2026 med otte konkrete initiativer, jf. bilag 1.

Handlingsplanen er en dynamisk handlingsplan, og de otte initiativer drøftes og evalueres årligt af Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget med henblik på justeringer.

Løsning

Folkeoplysningsudvalget og folkeoplysningsområdet som helhed er reguleret af folkeoplysningsloven og bekendtgørelse og retningslinjer ud stedt i medfør heraf. Udvalget og området er således bundet af loven i forhold til tilskudsrammer. Det bemærkes i den forbindelse, at det nu fremgår af bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling af kvinder og mænd, at kvinder og mænd, der ikke selv deltager i f.eks. svømmeundervisning, skal have lige adgang til de faciliteter f.eks. deres børn bliver undervist i. Dette ændrer dog efter forvaltningens vurdering ikke ved, at en forening kan vælge, at træning/undervisning ikke kan overværes af andre end instruktør/deltagere.

Folkeoplysningsudvalget besluttede på den baggrund i august 2022, at ligestilling indarbejdes i kriterierne for Forenings- og aftenskolepakken og de to udviklingspuljer.

Folkeoplysningsudvalget drøftede senest Handlingsplan for Ligestilling den 18. februar 2025, hvor forvaltningen havde opgjort, at Udviklingspuljen for børn og unge i 2023 og 2024 støttede henholdsvis fire og fem projekter direkte målrettet piger eller LGBT-miljøet, lige som et udbud af bunkers til øvelokaleforeninger lagde vægt på inklusion af kvinder, da denne bunker (som den hidtil første og eneste i forvaltningens ”portefølje” af bunkers) har toiletter. Denne bunker er nu dedikeret til piger/kvinder.

I 2025 støttede Udviklingspuljen for børn og unge to projekter direkte målrettet piger.

Folkeoplysningsudvalget skal drøfte ligestilling inden for folkeoplysningsområdet, og afgive kommentarer om evt. andre ønskede initiativer til Kultur- og Fritidsudvalget på et kommende møde.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På baggrund af udvalgets drøftelser udarbejder forvaltningen svar til Kultur- og Fritidsudvalget.

Beslutning

:

Udvalget drøftede ligestilling på folkeoplysningsområdet.

Udvalget ønskede at blive hørt i forbindelse med udarbejdelsen af næste ligestillingspolitik, og at denne bliver konkret.

Bilag

  • Bilag 1. Handlingsplan for Ligestilling 2024 - 2026

Kilde: Københavns Kommune, Folkeoplysningsudvalget, referat fra mødet tirsdag 2. juni 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.