København
Nyt fra byråd og udvalg

Behandlet 8. juni, Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget

Oplæg fra Wonderful Copenhagen

Forvaltningen har inviteret Søren Tegen Pedersen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen til at holde et oplæg for udvalget om turismen i København.

Erhverv og job

Kort fortalt

Forslaget
  • Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget med udgangspunkt i oplægget drøfter turismeområdet.
Hvem
Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget
Hvornår
Mandag 8. juni 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Næste skridt
Oplægget tages til efterretning. Spørgsmål og drøftelse vil indgå i forvaltningens videre arbejde.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen indstiller,

• at Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget med udgangspunkt i oplægget drøfter turismeområdet.

Problemstilling

Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget vil på udvalgsmødet den 8. juni 2026 få et oplæg af Wonderful Copenhagen om turismen i København. Udvalget skal på samme møde også drøfte pejlemærker om bæredygtig turisme.

Løsning

Udvalget får et oplæg, der præsenterer nøgletal om turismen i København og indsatser, som Københavns Kommune har hos Wonderful Copenhagen.

Københavns Kommune har en tilskudsaftale med Wonderful Copenhagen. Både BIF, ØKF og KFF har indsatser i tilskudsaftalen:

Tiltrækning og udvikling af erhvervsturisme og events (4,5 mio. kr.):

• City of congresses (1,5 mio. kr.) Tiltrækning af internationale videnskongresser

• Kongrespuljen (1,1 mio. kr.) Øge konverteringsraten for bud på internationale videnskongresser

• Eventures (1,9 mio. kr.) Tiltrækning af internationale kultur- og sportsbegivenheder
International og national markedsføring af hovedstaden (3,9 mio. kr.):

• Bleisure som vækstdriver (1,16 mio. kr.) Markedsføre København som en destination for erhvervsturister, herunder at forlænge deres ophold som ferieturister.

• Greater Copenhagen Connected (2,39 mio. kr.) Tiltrækning og udvidelse af flyruter til Københavns lufthavn

• Udviklingssamarbejde med Copenhagen Visitor Service (0,35 mio. kr.) Løbende samarbejde mellem CVS og Wonderful Copenhagen og strategisk udvalgte fokusområder
Bæredygtig og innovativ destinationsudvikling (4,1 mio. kr.):

• Grønt turismeforbrug (2,8 mio. kr.) Fastholde og udbygge Hovedstadens førerposition inden for bæredygtig turisme

• Balanceret turismeudvikling (1,3 mio. kr.) Udvikling af helårsturisme med det formål at sikre borgeropbakning
En samlet Erhvervsindsats i København – styrkelse af turismeområdet (4 mio. kr.):

• Turismen som løftestang for beskæftigelse (1,5 mio. kr.) Turisme-trepart som led i rekruttering

• Styrkelse af kongrespuljen (1,5 mio. kr.) Sikre øget tiltrækning af førende internationale kongresser

• Copenhagen Legacy Lab (1 mio. kr.) Øge positive og blivende effekter fra kongresser og events
Mobilitet (2 mio. kr.):

• Partnerskab for togturisme Etablering, udvikling og drift af et partnerskab for international togturisme
Tillæg til tilskudsaftale (0,25 mio. kr.):

• Copenhagen Goodwill Ambassadors (0,25 mio. kr.) Netværk af erhvervsfolk i over 25 forskellige lande. En platform til netværksetablering, branding og promovering af København. Drives af Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen i fællesskab.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Politisk handlerum

Udvalget kan stille spørgsmål til oplægget, drøfte den strategiske tilgang til området og sætte politisk retning.

Videre proces

Oplægget tages til efterretning. Spørgsmål og drøftelse vil indgå i forvaltningens videre arbejde.

Kilde: Københavns Kommune, Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet mandag 8. juni 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.