København
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 10. juni, Børne- og Ungdomsudvalget

Medlemsforslag om at opgøre praksisnormeringer

Det foreslås, • at Børne- og Ungdomsforvaltningen udfører en beregning af praksisnormeringer i udvalgte dagtilbud efter VIVE's metode for praksisnormering samt ”omsættertabellen”-metoden og at udgifterne til beregningen afholdes indenfor forvaltningens egen ramme. (Stillet af Socialistisk …

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Ungdomsudvalget
Hvornår
Onsdag 10. juni 2026
Status
Besluttet. Medlemsforslaget blev herefter godkendt uden afstemning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Motivering

Vores
børn skal vokse op med de bedste forudsætninger og når de møder ind i
dagtilbuddene, skal de mødes af voksne, der har tid til dem.

I flere
år har politikere diskuteret, hvor mange voksne der faktisk er sammen med
børnene i hverdagen og hvor meget tid pædagogerne reelt bruger sammen med dem.
Diskussionerne har været med til at pege på problemet, men nu skal vi finde ud
af, hvad der faktisk sker i dagtilbuddene og gøre noget ved det.

I dag ved
vi ikke præcist, hvor mange voksne der er til stede sammen med børnene i løbet
af en almindelig dag.

Der
mangler gennemsigtighed om normeringerne og der er behov for at få en opdateret
oversigt efter at lederne ikke længere tæller med som en del af
normeringerne.

Når vi
ikke kender den virkelige bemanding, bliver det sværere at sikre, at børnene
får ro, nærvær og voksne, der har overskud i hverdagen.

Derfor
vil vi gennemføre beregninger af praksisnormeringer i udvalgte dagtilbud, med
en metode udviklet af VIVE og ”omsætter”-tabellen og på baggrund af de opgjorte
tal og den metode udvalget fik fremlagt om normeringer fra sidst der forelå et
lignende forslag (jf. bilag 1), kan forvaltningen sætte det i gang relativt
hurtigt.

Beslutning

:

Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag om tilføjelse af følgende supplerende at-punkt:

”at der bestilles et budgetnotat om minimumsnormeringer på institutions-niveau”.

Ændringsforslaget blev forkastet som følge af stemmelighed med følgende resultat:

For stemte 5 medlemmer: A, B, C og V.

Imod stemte 5 medlemmer: F og Ø.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Medlemsforslaget blev herefter godkendt uden afstemning.

Socialistisk Folkeparti ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: ”Vi deler hensigten med Konservative om at indføre minimumsnormeringer på institutions niveau, men vi mener ikke at det skal bestilles i et forslag om at tælle minimumsnormeringer på en ny og anderledes måde. Yderligere ser vi gerne at vi får en så retvisende optælling som muligt, inden vi blander andre tiltag ind i forslaget".

Det Konservative Folkeparti bestilte et budgetnotat til forhandlingerne om budgettet for 2027 om minimumsnormeringer på institutions-niveau.

Bilag

  • 1. Medlemsforslag om opgørelse af normeringer på institutionsniveau (BUU 15. januar 2025)
  • 2. Notat om normeringer på institutions-niveau (BUU 14. maj 2025)

Kilde: Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsudvalget, referat fra mødet onsdag 10. juni 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.