København
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 11. juni, Indre By Lokaludvalg

Renholdelse af Søerne

Nørrebro Lokaludvalg har foreslået Indre By Lokaludvalg og Østerbro Lokaludvalg, at de tre lokaludvalg sender brevet om renholdelse af Søerne, som ses nedenfor, til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen. Det er en opfølgning på tidligere henvendelser fra de tre lokaludvalg.

Kort fortalt

Forslaget
  • Indre By Lokaludvalg godkender brevet til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen om renholdelse af Søerne, som ses i løsningsafsnittet.
Hvem
Indre By Lokaludvalg
Hvornår
Torsdag 11. juni 2026
Status
Besluttet. Lokaludvalget godkendte brevet til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen om renholdelse af Søerne, som ses i løsningsafsnittet.
Næste skridt
Når brevet er godkendt af de tre lokaludvalg, sender Nørrebro Lokaludvalgs sekretariat det til forvaltningen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

om,

• at Indre By Lokaludvalg godkender brevet til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen om renholdelse af Søerne, som ses i løsningsafsnittet.

Problemstilling

Nørrebro Lokaludvalg har foreslået Indre By Lokaludvalg og Østerbro Lokaludvalg, at de tre lokaludvalg sender brevet om renholdelse af Søerne, som ses nedenfor, til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen. Det er en opfølgning på tidligere henvendelser fra de tre lokaludvalg.

Løsning

Forslag til brev:

"Vi oplever desværre stadig, at renhold af Søerne ikke bliver prioriteret og at der stadig er meget affald der flyder rundt. Vi anerkender, at det er en udfordring at renholde Søerne og at der er meget affald der blæser ned i Søerne fra de omkringliggende gader, men vi kan se, at der stadig ligger raketbatterier fra nytårsaften og valgplakater fra folketingsvalget. Det bør kunne lade sig gøre at gøre det bedre end det bliver gjort. Derfor vil vi igen gerne opfordre til, at man prioriterer renhold af Søerne.

Med venlig hilsen"

Økonomi

Intet.

Videre proces

Når brevet er godkendt af de tre lokaludvalg, sender Nørrebro Lokaludvalgs sekretariat det til forvaltningen.

Beslutning

Lokaludvalget godkendte brevet til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen om renholdelse af Søerne, som ses i løsningsafsnittet.

Kilde: Københavns Kommune, Indre By Lokaludvalg, referat fra mødet torsdag 11. juni 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.