København
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 11. juni, Indre By Lokaludvalg

Høringssvar om forslag til kommunens budget for 2027

Den 8. juni 2026 sender Økonomiforvaltningen et forslag til kommunens budget for 2027 i høring i bl.a. lokaludvalgene. Sekretariatet sender høringsmaterialet til lokaludvalget, så snart det foreligger.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Indre By Lokaludvalg godkender høringssvaret om forslaget til kommunens budget for 2027, som ses i bilagsoversigten.
Hvem
Indre By Lokaludvalg
Hvornår
Torsdag 11. juni 2026
Status
Besluttet. En henvendelse fra Parkmuseerne forelå til mødet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Næste skridt
Sekretariatet sender lokaludvalgets høringssvar til Økonomiforvaltningen, der sender det videre til Borgerrepræsentationen, så det kan indgå i budgetforhandlingerne.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

om,

• at Indre By Lokaludvalg godkender høringssvaret om forslaget til kommunens budget for 2027, som ses i bilagsoversigten.

Problemstilling

Den 8. juni 2026 sender Økonomiforvaltningen et forslag til kommunens budget for 2027 i høring i bl.a. lokaludvalgene. Sekretariatet sender høringsmaterialet til lokaludvalget, så snart det foreligger.

Under punktet "Åben spørgetid" i mødet den 21. maj 2026 stillede en borger forslag til kommunens budget for 2027. Forslaget kan ses i bilagsoversigten.

Løsning

I mødet den 21. maj 2026 drøftede lokaludvalget hvilke ønsker, der skal med i høringssvaret. Udkastet til høringssvar, som ses i bilagsoversigten, tager udgangspunkt i drøftelsen.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Sekretariatet sender lokaludvalgets høringssvar til Økonomiforvaltningen, der sender det videre til Borgerrepræsentationen, så det kan indgå i budgetforhandlingerne.

I august sender Økonomiforvaltningen et opdateret forslag til kommunens budget for 2027 i høring i bl.a. lokaludvalgene. Hvis lokaludvalget svarer på august-høringen, skal svaret kun indeholde ændringer eller tilføjelser til høringssvaret, som lokaludvalget beslutter i mødet den 11. juni 2026.

Beslutning

En henvendelse fra Parkmuseerne forelå til mødet. Se bilagsoversigten.

Lokaludvalget besluttede, at høringssvaret om forslaget til kommunens budget for 2027 skal indeholde følgende ønsker i prioriteret rækkefølge:

• Foranalyse af Parkmuseernes forslag til vision for udvikling af Sølvgade mellem Sølvtorvet-Georg Brandes Plads og Øster Voldgade mellem Georg Brandes Plads-Gothersgade og helhedsanalyse til styrkelse af argumentation for trafikdæmpning, begrønning og udvidelse af fortov i Webersgade og Sølvgade mellem Fredensbro og Sølvtorvet.

• Lokalplaner for vandarealerne i havnen og kanalerne i Indre By Lokaludvalgs område.

• En forundersøgelse vedr. retablering af Stokhusbroen mellem Øster Voldgade og Østre Anlæg over banearealet.

Bilag

  • 1. Udkast til høringssvar
  • 2. Ønske fra borger til Budget 2027
  • 3. Befolkningsudviklingen i Indre By
  • 4. Nyt bilag: Henvendelse fra Parkmuseerne

Kilde: Københavns Kommune, Indre By Lokaludvalg, referat fra mødet torsdag 11. juni 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.