Besluttet 16. juni, Økonomiudvalget
Portræt af forhenværende overborgmester Frank Jensen
Siden 1600-tallet er Københavns overborgmestre/borgmestre blevet portrætteret. De nyeste portrætter ophænges i Magistratsalen sammen med en skiftende udstilling af de ældre portrætter.
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkende at forvaltningen indgår aftale med kunstner Vibeke Tøjner om portrættering af forhenværende overborgmester Frank Jensen til 175.000 kr.
- Hvem
- Økonomiudvalget
- Hvornår
- Tirsdag 16. juni 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen blev godkendt med 9 stemmer mod 3.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
- Næste skridt
- Portrættet forventes færdiggjort senest ultimo november 2026 og vil herefter blive offentliggjort.
9 for3 imod0 undlod
- For
- F SFØ EnhedslistenA SocialdemokratietC Det Konservative Folkepartiog V
- Imod
- I Liberal AllianceÅ AlternativetO Dansk Folkeparti
Sagens vej
- 9. juniØkonomiudvalgetBesluttet
- 16. juniØkonomiudvalgetGodkendt
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
• at godkende at forvaltningen indgår aftale med kunstner Vibeke Tøjner om portrættering af forhenværende overborgmester Frank Jensen til 175.000 kr.
Problemstilling
Siden 1600-tallet er Københavns overborgmestre/borgmestre blevet portrætteret. De nyeste portrætter ophænges i Magistratsalen sammen med en skiftende udstilling af de ældre portrætter. Ifølge en beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) fra november 1999 (KFU 273/1999) skal udgiften til portrættering afholdes af de enkelte udvalgs egne budgetrammer.
Løsning
Fhv. overborgmester Frank Jensen har ønsket, at portrættet bliver udført af Vibeke Tøjner. Kunstneren oplyser, at ”portrættet af Frank Jensen vil blive malet i et lyrisk/ ekspressionistiske stil - med rødder i den klassiske modernisme/realisme. Det bliver et portræt med udgangspunkt i Frank Jensens virkelige ansigt mhp. lighed”. Portrættet bliver malet i størrelsen ca. 81 x 100 cm (+- 5cm).
Senest har Økonomiudvalget den 28. oktober 2025 godkendt, at fhv. overborgmester Sophie Hæstorp Andersen skulle portrætteres af Maria Torp for 160.000 kr.
Videre proces
Portrættet forventes færdiggjort senest ultimo november 2026 og vil herefter blive offentliggjort.
Oversigt over politisk behandling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
• at godkende at forvaltningen indgår aftale med kunstner Vibeke Tøjner om portrættering af forhenværende overborgmester Frank Jensen til 175.000 kr.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 9. juni 2026
Indstillingen blev udskudt med henblik på behandling på et senere møde i Økonomiudvalget.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt med 9 stemmer mod 3. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: F, Ø, A, C, og V
Imod stemte: I, Å og O
Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:
”Liberal Alliance mener ikke, at københavnernes skattekroner skal bruges på borgmesterportrætter til 175.000 kr. Historien om Københavns overborgmestre kan sagtens bevares uden, at regningen løber op i sekscifrede beløb. Vi undrer os samtidig over, at Københavns Kommune igen skal være markant dyrere end andre kommuner, når tilsvarende portrætter andre steder i landet er blevet anskaffet for en brøkdel af prisen.”
Bilag
- Bilag 1 - CV Vibeke Tøjner
- Bilag 2 - Politikersvar til Alexander Ryle (I)
- Bilag 3 - Opfølgende politikersvar til Alexander Ryle (I)
Kilde: Københavns Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 16. juni 2026, punkt 19. Læs den originale sag hos kommunen.