København
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 16. juni, Valby Lokaludvalg

Beslutning - Input til borgerpanelsundersøgelse om bydelsplan

I sidste halvdel af 2026 går arbejdet med næste bydelsplan i gang. Bydelsplanen skal beskrive Lokaludvalgets vision for arbejdet i de kommende år og de projekter, der skal konkretisere visionen.

Kort fortalt

Forslaget
  • Valby Lokaludvalg på basis af sekretariatets oplæg drøfter, om der skal laves en indledende borgerpanelundersøgelse af temaer til næste bydelsplan, og i så fald udpege temaer.
Hvem
Valby Lokaludvalg
Hvornår
Tirsdag 16. juni 2026
Status
Besluttet. Punktet blev udsat til næste møde.
Næste skridt
Sekretariater udarbejder på basis af Lokaludvalgets drøftelse et udkast til borgerpanelundersøgelse, der fremlægges på Lokaludvalgets møde i august, så undersøgelsen kan sendes ud i september.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Sekretariatet indstiller,

1. at Valby Lokaludvalg på basis af sekretariatets oplæg drøfter, om der skal laves en indledende borgerpanelundersøgelse af temaer til næste bydelsplan, og i så fald udpege temaer.

Problemstilling

I sidste halvdel af 2026 går arbejdet med næste bydelsplan i gang. Bydelsplanen skal beskrive Lokaludvalgets vision for arbejdet i de kommende år og de projekter, der skal konkretisere visionen.

Bydelsplanen skal bygge på fakta om bydelens særkender, behov og interesser og udarbejdes i tæt dialog med bydelens forskellige københavnere jf. Kommissorium for lokaludvalg i Københavns Kommune.

Løsning

Valby Lokaludvalg kan gennem en indledende borgerpanelundersøgelse teste interessen for de emner, udvalget selv ønsker at arbejder med, og få input til, hvordan temaerne kan konkretiseres. I 2022 spurgte Lokaludvalget om input til emnerne Byforskønnelse, Biodiversitet, Tryghed, Stier og forbindelser.

På Medlemmernes Side ligger Nøgletalskatalog Valby 2026 med data om bydelen, der kan bruges som inspiration til temaer til den indledende afsøgning.

Økonomi

Der er ingen økonomi forbundet med punktet.

Videre proces

Sekretariater udarbejder på basis af Lokaludvalgets drøftelse et udkast til borgerpanelundersøgelse, der fremlægges på Lokaludvalgets møde i august, så undersøgelsen kan sendes ud i september.

Beslutning

Punktet blev udsat til næste møde.

Kilde: Københavns Kommune, Valby Lokaludvalg, referat fra mødet tirsdag 16. juni 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.