København
Nyt fra byråd og udvalg

Behandlet 17. juni, Vesterbro Lokaludvalg

Medlemsforslag om etablering af Grøn Taskforce Vesterbro

Forslagsstillerne ønsker at styrke det lokale grønne engagement på Vesterbro ved at mobilisere, facilitere og understøtte borgere, foreninger, virksomheder og institutioner i arbejdet for en grønnere og mere bæredygtig bydel.

Klima og grøntSkoler og børnKultur og fritidErhverv og job

Kort fortalt

Forslaget
  • Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen om Grøn Taskforce Vesterbro til efterretning, såfremt lokaludvalget forudgående har vedtaget den foreslåede organisering af lokaludvalgets arbejde
  • Vesterbro Lokaludvalg godkender etableringen af Grøn Taskforce Vesterbro, såfremt lokaludvalget forudgående ikke har vedtaget den foreslåede organisering af lokaludvalgets arbejde.
Hvem
Vesterbro Lokaludvalg
Hvornår
Onsdag 17. juni 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Næste skridt
Såfremt lokaludvalget godkender etableringen af Grøn Taskforce Vesterbro eller tager orienteringen til efterretning, arbejder forslagsstillerne videre med initiativet i dialog med lokaludvalget og sekretariatet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Nicolai Seest (foreningsrepræsentant for Grønne Nabofællesskaber - Vesterbro), Hanne Krogh (foreningsrepræsentant for A/B Viktoria 28-30) og Christian Wodstrup Christiansen (foreningsrepræsentant (suppleant) for Dansk Ornitologisk Forening København) foreslår,

• at Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen om Grøn Taskforce Vesterbro til efterretning, såfremt lokaludvalget forudgående har vedtaget den foreslåede organisering af lokaludvalgets arbejde,

• at Vesterbro Lokaludvalg godkender etableringen af Grøn Taskforce Vesterbro, såfremt lokaludvalget forudgående ikke har vedtaget den foreslåede organisering af lokaludvalgets arbejde.

Problemstilling

Forslagsstillerne ønsker at styrke det lokale grønne engagement på Vesterbro ved at mobilisere, facilitere og understøtte borgere, foreninger, virksomheder og institutioner i arbejdet for en grønnere og mere bæredygtig bydel.
Forslaget omfatter blandt andet biodiversitet, klima, cirkularitet og genbrug, miljø og affald samt bæredygtige fællesskaber. Forslagsstillerne ønsker, at taskforcen skal arbejde for at synliggøre grønne initiativer, skabe partnerskaber, understøtte lokale projekter og udviklingsgrupper samt bidrage til at omsætte lokale idéer til konkrete handlinger.
Forslaget bygger på en model med selvorganiserede udviklingsgrupper omkring konkrete temaer eller geografiske områder. Som eksempler nævnes eksisterende grupper omkring Litauens Plads, Saxoparken og Mikroskov samt mulige kommende grupper med fokus på blandt andet træbede, affald og oprydning, genbrug, reparation, fugleliv og grønne byrum.
Forslaget indeholder desuden idéer om løbende aktiviteter såsom Grøn Bar, lokale kampagner, klimahandledage, partnerskaber med relevante organisationer og synliggørelse af grønne fællesskaber på Vesterbro.
Det fulde forslag er vedlagt som bilag.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lokaludvalgets drøftelse af fremtidig organisering. Såfremt lokaludvalget vedtager en organisering, hvor medlemmer og borgere frit kan etablere initiativer, arbejdsfællesskaber, projektgrupper og taskforces inden for lokaludvalgets rammer, vil Grøn Taskforce Vesterbro kunne etableres inden for disse rammer uden særskilt godkendelse. I så fald tjener punktet som orientering til lokaludvalget.
Såfremt den foreslåede organisering ikke vedtages, skal lokaludvalget tage særskilt stilling til, om Grøn Taskforce Vesterbro skal etableres.

Løsning

Lokaludvalget drøfter medlemsforslaget.
Hvis lokaludvalget har vedtaget den foreslåede organisering af lokaludvalgets arbejde, tages orienteringen om Grøn Taskforce Vesterbro til efterretning.
Hvis lokaludvalget ikke har vedtaget den foreslåede organisering, tager lokaludvalget stilling til, om Grøn Taskforce Vesterbro skal etableres som en arbejdsgruppe under lokaludvalget.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Eventuelle aktiviteter, arrangementer eller projekter, der kræver økonomiske midler, skal forelægges lokaludvalget efter de til enhver tid gældende retningslinjer for disponering af lokaludvalgets midler.

Videre proces

Såfremt lokaludvalget godkender etableringen af Grøn Taskforce Vesterbro eller tager orienteringen til efterretning, arbejder forslagsstillerne videre med initiativet i dialog med lokaludvalget og sekretariatet.

Bilag

  • 2026-0197883-1 Bilag - Grøn Taskforce Vesterbro 67132340_50662799_0

Kilde: Københavns Kommune, Vesterbro Lokaludvalg, referat fra mødet onsdag 17. juni 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.