København
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 17. juni, Vesterbro Lokaludvalg

Godkendelse af bemærkninger til nabohøring om Byens Steiner Skoles opførelse af 3 midlertidige bygninger

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har sendt en naboorientering vedrørende Byens Steiner Skoles ansøgning om at opføre tre midlertidige pavillonbygninger til brug for vuggestue, børnehave og friskole på Otto Busses Vej 49-63 i en periode på op til tre år.

Skoler og børn

Kort fortalt

Forslaget
  • Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen om naboorienteringen vedrørende Byens Steiner Skoles ansøgning om midlertidige pavillonbygninger på Otto Busses Vej til efterretning
  • Vesterbro Lokaludvalg drøfter og godkender det vedlagte høringssvar til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen.
Hvem
Vesterbro Lokaludvalg
Hvornår
Onsdag 17. juni 2026
Status
Besluttet. Vesterbro Lokaludvalg godkendte det vedlagte høringssvar til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen vedrørende naboorienteringen om Byens Steiner Skoles ansøgning om opførelse af midlertidige pavillonbygninger på Otto Busses Vej. Vesterbro Lokaludvalg tog samtidig orienteringen om naboorienteringen til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forpersonen foreslår,

• at Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen om naboorienteringen vedrørende Byens Steiner Skoles ansøgning om midlertidige pavillonbygninger på Otto Busses Vej til efterretning, og

• at Vesterbro Lokaludvalg drøfter og godkender det vedlagte høringssvar til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen.

Problemstilling

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har sendt en naboorientering vedrørende Byens Steiner Skoles ansøgning om at opføre tre midlertidige pavillonbygninger til brug for vuggestue, børnehave og friskole på Otto Busses Vej 49-63 i en periode på op til tre år.
En naboorientering er en høring, hvor naboer, grundejere, lejere, lokaludvalg og andre berørte parter får mulighed for at komme med bemærkninger, inden kommunen træffer afgørelse om en ansøgt dispensation fra en lokalplan.
Projektet kræver dispensation fra lokalplan nr. 433-1 ”Otto Busses Vej” med tillæg 1, da området efter den gældende lokalplan er udlagt til tekniske anlæg og baneformål. Der søges blandt andet om dispensation til den midlertidige anvendelse af arealet til skole-, børnehave- og vuggestueformål.
Kommunen vurderer umiddelbart, at projektet kan tillades, da der er tale om en midlertidig anvendelse i et område, hvor de fremtidige planmæssige rammer endnu ikke er endeligt fastlagt, og hvor der arbejdes med ny planlægning.
Da sagen vedrører Otto Busses Vej og udviklingen af Jernbanebyen, har Vesterbro Lokaludvalgs Taskforce for Jernbanebyen behandlet sagen og udarbejdet et udkast til høringssvar.
I høringssvaret udtrykker lokaludvalget opbakning til projektet. Lokaludvalget lægger blandt andet vægt på, at Byens Steiner Skole bidrager positivt til området, og at de midlertidige bygninger kan understøtte skolens fortsatte udvikling og tilstedeværelse i Jernbanebyen.
Samtidig peger lokaludvalget på to forhold, som bør have opmærksomhed i det videre arbejde:

• at der sikres gode friarealer og udfoldelsesmuligheder for børnene, og

• at de trafikale forhold omkring aflevering og afhentning håndteres på en sikker og hensigtsmæssig måde.

Vedlagt er høringsbrevet, men det tekniske bilag ligger tilgængeligt for lokalvalgets medlemmer på medlemmernes side.

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg godkendte det vedlagte høringssvar til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen vedrørende naboorienteringen om Byens Steiner Skoles ansøgning om opførelse af midlertidige pavillonbygninger på Otto Busses Vej.

Vesterbro Lokaludvalg tog samtidig orienteringen om naboorienteringen til efterretning.

Bilag

  • D2026-162141 Naboorientering 02-06-2026 - sagsnr. 2025-3918 26ac423c-5d29-4d5a-9cd9-1d772cb1c951
  • Høringssvar vedr. naboorientering – Byens Steiner Skole, sagsnr. S2025-3918

Kilde: Københavns Kommune, Vesterbro Lokaludvalg, referat fra mødet onsdag 17. juni 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.