Besluttet 18. juni, Borgerrepræsentationen
Ændring af Styrelsesvedtægt for Københavns Kommune og Forretningsorden for Borgerrepræsentationen (forperson, forkvinde eller formand)
Borgerrepræsentationen vedtog den 21. maj 2026 medlemsforslag om frivillig benævnelse som enten forperson, forkvinde eller formand.
Kort fortalt
- Forslaget
- Ændringerne i Styrelsesvedtægt for Københavns Kommune, der følger af det vedtagne medlemsforslag om frivillig benævnelse som enten forperson, forkvinde eller formand, godkendes jf. bilag 1
- Ændringerne i Forretningsorden for Borgerrepræsentationen, der følger af det vedtagne medlemsforslag om frivillig benævnelse som enten forperson, forkvinde eller formand, godkendes jf. bilag 2
- Det godkendes, at 1. at-punkt oversendes til 2. behandling i Borgerrepræsentationen, jf. § 2, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse med henblik på ikrafttræden den 25. juni 2026.
Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.
- Hvem
- Borgerrepræsentationen
- Hvornår
- Torsdag 18. juni 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen blev godkendt med 39 stemmer for og 3 stemmer imod.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
- Næste skridt
- Det følger af § 2, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at ændringer i styrelsesvedtægten skal undergives to behandlinger i Borgerrepræsentationen med mindst seks dages mellemrum.
- For
- F SFA SocialdemokratietC Det Konservative FolkepartiB Radikale VenstreV VenstreI Liberal AllianceO Dansk Folkeparti
- Imod
- Å AlternativetQ Frie Grønne
- Undlod
- Ø Enhedslisten
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
om,
• at ændringerne i Styrelsesvedtægt for Københavns Kommune, der følger af det vedtagne medlemsforslag om frivillig benævnelse som enten forperson, forkvinde eller formand, godkendes jf. bilag 1,
• at ændringerne i Forretningsorden for Borgerrepræsentationen, der følger af det vedtagne medlemsforslag om frivillig benævnelse som enten forperson, forkvinde eller formand, godkendes jf. bilag 2,
• at det godkendes, at 1. at-punkt oversendes til 2. behandling i Borgerrepræsentationen, jf. § 2, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse med henblik på ikrafttræden den 25. juni 2026.
• at det godkendes at 2. at-punkt oversendes til 2. behandling i Borgerrepræsentationen, jf. § 31, 2. pkt., i Forretningsorden for Borgerrepræsentationen med henblik på ikrafttræden den 25. juni 2026.
(Økonomiforvaltningen)
Problemstilling
Den 21. maj 2026 vedtog Borgerrepræsentationen bl.a. følgende:
at benævnelsen ”forperson” ændres til ”enten ’forperson’, ’forkvinde’ eller ’formand’” i kommunens styrelsesvedtægt, forretningsordener samt bestyrelsesvedtægter, så den udpegede eller valgte person selv kan vælge hvilken af de tre benævnelser vedkommende ønsker at bruge.
Løsning
Styrelsesvedtægten vedtages af kommunalbestyrelsen, jf. § 2, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.
Borgerrepræsentationen fastsætter selv sin forretningsorden, jf. § 2, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.
Det foreslås, at benævnelserne ”forperson” og ”næstforperson” i styrelsesvedtægten og i forretningsordenen ændres til hhv. ”enten forperson, forkvinde eller formand” og ”enten næstforperson, næstforkvinde eller næstformand” samt, at der foretages enkelte ændringer af teknisk karakter som konsekvens heraf.
De foreslåede ændringer fremgår af bilag 1 ”Styrelsesvedtægt for Københavns Kommune med foreslåede ændringer og bilag 2 ”Forretningsorden for Borgerrepræsentationen med foreslåede ændringer”.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Det følger af § 2, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at ændringer i styrelsesvedtægten skal undergives to behandlinger i Borgerrepræsentationen med mindst seks dages mellemrum.
Ændringer i Borgerrepræsentationens forretningsorden kræver ligeledes to behandlinger i Borgerrepræsentationen, jf. forretningsordenens § 31, 2. pkt.
Såfremt indstillingen godkendes af Borgerrepræsentationen den 18. juni 2026, oversendes indstillingens 1. at-punkt vedr. ændringer af styrelsesvedtægten og indstillingens 2. at-punkt vedr. ændringer af forretningsordenen til 2. behandling den 25. juni 2026.
Godkendes indstillingens 1. og 2. at-punkt af Borgerrepræsentationen den 25. juni 2026, træder den ændrede styrelsesvedtægt og forretningsorden i kraft straks efter mødet den 25. juni 2026.
Den reviderede styrelsesvedtægt sendes til Ankestyrelsen til orientering, jf. § 2, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.
Styrelsesvedtægten og forretningsordenen offentliggøres herefter på Københavns Kommunes hjemmeside.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt med 39 stemmer for og 3 stemmer imod. 12 medlemmer undlod at stemme.
For stemte: F, A, C, B, V, I, O
Imod stemte: Å og Q
Undlod at stemme: Ø
Bilag
- Bilag 1 - Styrelsesvedtægt for Københavns Kommune med foreslåede ændringer
- Bilag 2 - Forretningsorden for Borgerrepræsentationen med foreslåede ændringer
Kilde: Københavns Kommune, Borgerrepræsentationen, referat fra mødet torsdag 18. juni 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.