København
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 19. juni, Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget

Håndtering af medlemsforslag om markering ved større genbegravelser på Københavns kirkegårde

Kort fortalt

Hvem
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget
Hvornår
Fredag 19. juni 2026
Status
Besluttet. At-punkt blev drøftet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Næste skridt
Såfremt Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget vedtager den ovenfor skitserede model, vil Københavns Kirkegårde sikre, at der herefter sættes mindesten ved større genbegravelser, og at udvalget forud herfor orienteres i hvert enkelt tilfælde.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Kultur-,
Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,

• at
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget drøfter forvaltningens forslag
til håndtering af genbegravelser på Københavns Kirkegårde.

• at
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget godkender enten:

• en
model med en mindesten, når minimum 50 individer, hvis flytning belyser
aspekter af byens historie, flyttes

• at
den nuværende praksis opretholdes, så der fortsat ikke opsættes mindesten

3. at
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget godkender, at medlemsforslag
stillet af Dansk Folkeparti den 26. februar 2026 om markering ved større
genbegravelser på Københavns Kirkegårde hermed er håndteret.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen
vedtog på møde den 26. februar 2026 medlemsforslag stillet af Dansk Folkeparti
om at ”Borgerrepræsentationen
pålægger Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen at udarbejde en sag
til politisk behandling, der skal beskrive mulighederne for at etablere en fast
praksis for markering af de personer, der bliver genbegravet ifm. større genbegravelser
på Københavns Kommunes kirkegårde”

Københavns
Kirkegårde modtager løbende knoglerester fra udgravninger foretaget af
Københavns Museum primært i forbindelse med anlægsprojekter i København på
nedlagte eller aktive kirkegårde. Hidtil har Københavns Kirkegårde som
hovedregel nedsat disse knogler i umarkerede gravsteder (restegrave) på linje
med praksis på de danske kirkegårde i almindelighed.

Med
nærværende indstilling skitseres en mulig ny praksis, hvor den byhistorie, som
anlægsprojekter repræsenterer, kan udfoldes på kirkegårdene, samtidig med, at
hvilestedet for knogleresterne af de forflyttede individer markeres ved større
genbegravelser.

Løsning

Nedenfor
beskrives forvaltningens forslag til løsning med etablering af en mindesten, såfremt der er politisk ønske om at
indføre en ny praksis. Jf. afsnittet om politisk handlerum er det muligt at
justere på den foreslåede grænse for antallet af individer, der sættes
mindesten over, eller at pålægge forvaltningen at udarbejde et andet forslag til
mindesten/-plade. Det er ligeledes muligt at beslutte at fortsætte den
nuværende praksis opretholdes, så der fortsat ikke opsættes mindesten.

Forvaltningens
forslag til løsning

Ved
genbegravelser af knoglerester af et markant antal individer (minimum 50), hvis
flytning belyser aspekter af byens historie, etablerer Københavns Kirkegårde en
særskilt grav hertil med en mindesten/-plade. Forvaltningen vil i hvert enkelt
tilfælde på forhånd orientere Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget med et
notat.

Der
anvendes en standard mindesten/-plade i forbindelse med større genbegravelser,
en granitsten i størrelsen
32 x 32 x 45/60 cm, hvorpå en mindeplade kan monteres.

Eksempel
på mindeplade

Granitstenen
tjener både til fastgørelse af mindepladen og synliggørelse af markeringen.
Granitstenen udføres i denne særlige form for at sikre, at

mindesmærket
adskiller sig fra almindelige gravsten. For at øge læsbarheden, og så vand kan
løbe af, monteres mindepladen skråtliggende på granitstenen. Den udføres i
rustfrit stål i dimensionerne 15 x 21 cm med Københavns Kommunes logo og en
indskrift, der følger en fast skabelon:

”Her er
nedsat [xx antal] afdøde flyttet fra [tidligere placering] i år [20xx] i
forbindelse med [anlægsprojekt, der har foranlediget flytningen]”

Større
genbegravelser nedsættes samlet på et område, vurderet egnet hertil af
Københavns Kirkegårde under hensyntagen til kirkegårdens udviklingsplan, øvrige
anvendelse m.v. Der nedsættes ikke knoglerester fra andre grave i tilknytning
hertil. Af formidlingsmæssige grunde tilstræbes det, at større genbegravelser
placeres på afstand af hinanden, så det bliver de nærmere omstændigheder om
hver genbegravelse, der bliver historien, og ikke genbegravelserne som fænomen.
Genbegravelser vil ikke finde sted på aktive begravelsesområder, men kun på
områder, hvor der ikke længere sælges gravsteder.

Eksempler
på tidligere genbegravelser på Københavns kirkegårde:

• Ved
udgravningen af middelalderkirkegården Skt. Clemens blev der i år 2008
nedsat knogleresterne af ca. 260 individer samt løsfundne knogler fra
mellem 300 og 1.000 individer på Vestre Kirkegård

• I
forbindelse med metrobyggeriet på Assistens Kirkegård blev der i år 2010
genbegravet ca. 2.300 individer sammesteds

• Ved
en udgravning af gulvet under Helligåndskirken blev der ligeledes på
Assistens Kirkegård nedsat knogleresterne af 29 individer i år 2026

• I
år 2026 nedsattes også 156 individer på Vestre Kirkegård, flyttet fra
andre arealer på kirkegården i forbindelse med et skybrudsprojekt

Genbegravelserne
ifm. metrobyggeriet på Assistens Kirkegård er de eneste af ovenstående, som er
blevet markeret med en mindesten.

Politisk handlerum

Kultur-,
Fritids- og Borgerserviceudvalget kan

• ·vedtage
den ovenfor skitserede model

• fastsætte
en anden grænse for antal individer, der sættes mindesten over

• bede
forvaltningen udarbejde et andet forslag til mindesten/-plade

• fortsætte
den eksisterende praksis, hvor der som udgangspunkt ikke sættes mindesten
i forbindelse med genbegravelser.

Det
bemærkes, at forvaltningen vurderer, at der med de ovenfor nævnte kriterier
ikke vil blive opstillet mere end gennemsnitligt max. én mindesten om året.
Ændringer, der påvirker antallet af mindesten i opadgående retning og/eller
udformningen af mindesten, vil betyde, at udgiften ikke kan håndteres indenfor
egen ramme.

Økonomi

Prisen
for granitsten monteret med
stålplade med indskrift og opsat sikkert af stenhugger er i alt 13 t. kr.
ekskl. moms. Da anlæg og drift udgør en beskeden økonomi, afholdes udgiften
inden for Københavns Kirkegårdes egen ramme.

Videre proces

Såfremt Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget
vedtager den ovenfor skitserede model, vil Københavns Kirkegårde sikre, at der
herefter sættes mindesten ved større genbegravelser, og at udvalget forud
herfor orienteres i hvert enkelt tilfælde.

Beslutning

Indstillingens 1. at-punkt blev drøftet.

Indstillingens 2. at-punkt godkendt uden afstemning således at model b er valgt.

Indstillingens 3. at-punkt er godkendt uden afstemning.

Kilde: Københavns Kommune, Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget, referat fra mødet fredag 19. juni 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.