Besluttet 22. juni, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget
Kommunal garanti for lån til renovering af almene boliger, fsb afd. 1-43 Tingbjerg I, Brønshøj-Husum
Borgerrepræsentationen godkendte den 13. december 2012 et alment renoveringsprojekt på Bygårdsstræde 25 m.fl., Brønshøj-Husum, med kommunal garantistillelse for lån til arbejderne og bemyndigede samtidig Teknik- og Miljøudvalget til efterfølgende at godkende den konkrete garantistillelse.
Steder i sagen: Tingbjerg
Kort fortalt
- Hvem
- Klima-, Miljø- og Teknikudvalget
- Hvornår
- Mandag 22. juni 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
- Næste skridt
- Når Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes erklæringerne om kommunegaranti til underskrift hos klima-, miljø- og teknikborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Klima-,
Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget
godkender,
• at
kommunen stiller garanti for realkreditlån til finansiering af renovering
af familieboliger i den almene boligorganisation fsb, afd. 1-43 Tingbjerg
I. Kommunen skal garantere for 100 % (155,7 mio. kr.) af et lån på 155,7
mio. kr. Lånet regaranteres af Landsbyggefonden med 50 % og den kommunale nettogaranti
er herefter 77,9 mio. kr.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen
godkendte den 13. december 2012 et alment renoveringsprojekt på Bygårdsstræde
25 m.fl., Brønshøj-Husum, med kommunal garantistillelse for lån til arbejderne
og bemyndigede samtidig Teknik- og Miljøudvalget til efterfølgende at godkende
den konkrete garantistillelse. Borgerrepræsentationen godkendte den 10.
december 2015 ændringer i projektet samt en forhøjelse af bemyndigelsen til
Teknik- og Miljøudvalget til at godkende den konkrete garantistillelse. Teknik-
og Miljøforvaltningen godkendte den 8. september 2025 byggeregnskabet for
renoveringssagen (skema C). Forvaltningen har nu modtaget en ansøgning om
garantistillelse fra et realkreditinstitut.
Garantien
stilles med hjemmel i almenboligloven, jf. bilag 2.
Løsning
Renoveringsarbejderne
er gennemført. Oplysninger om garantistillelsen fremgår af nedenstående
skema.
De mere
generelle oplysninger om en byggesags faser/kommunens sagsbehandling og
lovgrundlaget (almenboligloven, styrelsesloven og lånebekendtgørelsen) er
nærmere beskrevet i bilag 2.
Adresse
Bygårdsstræde 25 m.fl., Brønshøj-Husum
Lån, kr.
155.707.000 kr.
Garanti pct.
100 %
Kommunens hæftelse i kr.
155.707.000 kr. heraf
regaranti fra Landsbyggefonden for 77.853.500 kr. (50 % af beløbet)
Låntager
Fsb, afdeling 1-43 Tingbjerg I
Långiver
Realkredit Danmark
Beslutningsdato i BR
13. december 2012 og 10.
december 2015
Antal boliger
380 familieboliger
Sagstype
Renovering af almene boliger
Teknik-
og Miljøudvalget godkendte på mødet den 29. april 2019 garanti for
realkreditlånet på 141.691.000 kr. med en garantiprocent på 84,48. I
forbindelse med byggeregnskabet er garantien genberegnet af Realkredit Danmark
til 45,10 %.
Politisk
handlerum
Der er
begrænset politisk handlerum, da Borgerrepræsentationen den 13. december 2012
har godkendt kommunal garantistillelse i forbindelse med den principielle
godkendelse af projektets rammer, herunder behov, omfang og anlægsøkonomi
(skema A). Borgerrepræsentationen har desuden den 10. december 2015 godkendt
ændringer i projektet og bemyndigelse til garanti forud for byggestart (skema
B).
Økonomi
Garantien
medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Klima-, Miljø- og
Teknikudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, såfremt
boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke
på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.
Videre proces
Når
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har godkendt garantiforpligtelsen, sendes
erklæringerne om kommunegaranti til underskrift hos klima-, miljø- og
teknikborgmesteren og forvaltningens administrerende direktør. Herefter
returneres de til realkreditinstituttet.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Bilag
- Bilag 1 Overblik over politisk behandling
- Bilag 2 Faser og lovgrundlag for Almene nybyggeri- og renoveringsprojekter
Kilde: Københavns Kommune, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, referat fra mødet mandag 22. juni 2026, punkt 23. Læs den originale sag hos kommunen.