Besluttet 24. juni, Socialudvalget
Revisionsberetning 2025 og Socialforvaltningens handleplaner hertil
Socialudvalget forelægges revisionsberetning for 2025 og skal i den forbindelse godkende Socialforvaltningens handleplaner i forhold til revisionsbemærkning i revisionsberetningen, der omhandler Socialforvaltningens manglende aflæggelse af otte anlægsregnskaber.
Kort fortalt
- Forslaget
- Socialudvalget godkender Socialforvaltningens handleplan hertil, jf. bilag 1
- Socialudvalget tager revisionsberetning for 2025 til efterretning, jf. bilag 2.
- Hvem
- Socialudvalget
- Hvornår
- Onsdag 24. juni 2026
- Status
- Besluttet. At-punkt blev godkendt og indstillingens 2.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
- Næste skridt
- Revisionsberetning 2026 og forvaltningernes handleplaner skal forelægges Økonomiudvalget den 25. august 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Socialforvaltningen indstiller,
• at Socialudvalget godkender Socialforvaltningens handleplan hertil, jf. bilag 1
• at Socialudvalget tager revisionsberetning for 2025 til efterretning, jf. bilag 2.
Problemstilling
I revisionsberetningen for 2025 har kommunen modtaget i alt 5 bemærkninger, hvoraf én bemærkning vedrører Socialforvaltningen, jf. tabel nedenfor. Sammen med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen har Socialforvaltningen modtaget en revisionsbemærkning vedr. manglede rettidig aflæggelse af regnskaber på afsluttede anlægsprojekter. Revisionen bemærker, at ifølge kommunens regler skal et anlægsprojekt være afsluttet og regnskabsaflagt senest den 31. maj, det andet år efter anlægget er ibrugtaget.
Løsning
Socialforvaltningen har i juni 2026 udarbejdet en handleplan til revisionsbemærkning nr. 5 omhandlende anlægsprojekter. Bemærkningen er givet til Socialforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Kultur-, Fritids og Borgerserviceforvaltningen.
Socialforvaltningen mangler at aflægge 8 anlægsregnskaber og har udarbejdet en handleplan, der skal sikre, at der vil blive udarbejdet anlægsregnskaber for de 8 anlægsprojekter med henblik på politisk behandling i efteråret 2026. Socialforvaltningen vil desuden følge op på, at processen vedr. aflæggelse af anlægsregnskaber rettidigt fremadrettet vil blive fulgt, jf. bilag 1.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Revisionsberetning 2026 og forvaltningernes handleplaner skal forelægges Økonomiudvalget den 25. august 2026. Herefter skal beretning og handleplaner forelægges Revisionsudvalget og endeligt Borgerrepræsentationen den 26. november for endelig godkendelse af det samlede materiale. Socialforvaltningen vil følge op på handleplanen og forelægge en status til Socialudvalget den 4. november 2026.
Beslutning
Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt og indstillingens 2. at-punkt blev taget til efterretning.
Centerchef Anders Johannes Kristensen deltog under punktets behandling.
Bilag
- Bilag 1. Handleplaner til revisionsbemærkninger
- Bilag 2. Revisionsberetning nr. 5 af 29. maj 2026 - årsregnskabet 2025
Kilde: Københavns Kommune, Socialudvalget, referat fra mødet onsdag 24. juni 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.