København
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 25. juni, Borgerrepræsentationen

Forespørgsel til sundheds- og omsorgsmesteren om akut hjælp til udsatte borgere med el-køretøj

Sundheds- og omsorgsborgmesteren bedes redegøre for, • Hvad kan forvaltningen gøre for at hjælpe en udsat københavner med el-scooter, hvis vedkommende løber tør for strøm, når hun eller han er ude at køre? • Om sundheds- og omsorgsborgmesteren vil oprette en 24-timers hotline, vil sørge for …

Ældre og sundhedDet sociale

Kort fortalt

Hvem
Borgerrepræsentationen
Hvornår
Torsdag 25. juni 2026
Status
Besluttet. Forespørgslen blev besvaret.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Forespørgsel

Sundheds- og omsorgsborgmesteren bedes redegøre for,

• Hvad kan forvaltningen gøre for at hjælpe en udsat københavner med el-scooter, hvis vedkommende løber tør for strøm, når hun eller han er ude at køre?

• Om sundheds- og omsorgsborgmesteren vil oprette en 24-timers hotline, vil sørge for vejhjælp eller har andre tiltag, der kan hjælpe udsatte københavnere i en lignende situation?

(Stillet af Frie Grønne)

Motivering

Forestil jer en situation, hvor en udsat københavner er ude at køre på sin el-scooter. Han løber tør for strøm og kan ikke gå videre, da han mangler begge ben. Han prøver at ringe til ambulancen, men de kan ikke hjælpe, da han ikke er syg. Han prøver at ringe til sociolancen, men de kan ikke hjælpe, da det er uden for deres åbningstid. Han har ikke penge til en taxa.

Hvad skal manden gøre?

Historien stammer fra det virkelige liv.

Med denne forespørgsel ønskes belyst, hvordan københavnere i den pågældende situation skal forholde sig, og hvad sundheds- og omsorgsborgmesteren vil gøre for at sikre hjælp til københavnere i en sådan situation.

Beslutning

Forespørgslen blev besvaret.

Kilde: Københavns Kommune, Borgerrepræsentationen, referat fra mødet torsdag 25. juni 2026, punkt 28. Læs den originale sag hos kommunen.