København
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 25. juni, Kongens Enghave Lokaludvalg

Udvidelse af arbejdsgruppen vedrørende Høstpicnic

Som planlagt i Årsplanen for 2026 ønsker Bymiljøudvalget at afholde den årlige Høstpicnic i september 2026. Afholdelse af Høstpicnic er en af de opgaver, lokaludvalget byder ind med i Partnerskabet Tippen Syder, og partnerne, grønne foreninger og frivillige står for forskellige aktiviteter på dagen.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kongens Enghave Lokaludvalg
Hvornår
Torsdag 25. juni 2026
Status
Besluttet. Lokaludvalget besluttede, at fokus på lokaludvalgets deltagelse i Høstpicnic skal være Bådehavnsgade. Jan M., Bjarne, John, Hanne, Dorthe og Elisabeth meldte sig. Dorthe og Elisabeth kan ikke være der hele tiden. Der skal laves et skema med mødetider, og det er Bådehavnsgadegruppen, der beslutter det nærmere indhold af turene dertil. Der skal også være fokus på at få borgernes input til bydelsplanen.
Næste skridt
Sekretariatet indkalder arbejdsgruppen til planlægningsmøder.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Det indstilles:

At lokaludvalget udpeger 2-3 medlemmer, der kan deltage i Høstpicnic-arbejdsgruppen med fokus på lokaludvalgets københavnerinddragelse ved begivenheden.

Problemstilling

Som planlagt i Årsplanen for 2026 ønsker Bymiljøudvalget at afholde den årlige Høstpicnic i september 2026. Afholdelse af Høstpicnic er en af de opgaver, lokaludvalget byder ind med i Partnerskabet Tippen Syder, og partnerne, grønne foreninger og frivillige står for forskellige aktiviteter på dagen.

Høstpicnic afholdes i år lørdag den 19. september 2026.

Arbejdsgruppen planlægger nærmere indhold men kan f.eks. indeholde følgende:

• Æblemostning

• Bag brød over bål

• Smagsprøver med ingredienser fra Tippen

• Besøg i bigården

• Uldaktivitet

• Naturkunst

• Ponyridning

• Smag lam og linsesuppe

• Musik

• Evt. Infobod om anlæg af skybrudstunnel (Hofor)

• Evt. infobod om sporudvidelse (Sund & Bælt)

Bymiljøudvalget har nedsat en arbejdsgruppe bestående af Jan F., Rie og John, der sammen med Sekretariatet er gået i gang med den overordnede planlægning af arrangementet. Der er mulighed for at flere medlemmer kan deltage i planlægning med særligt fokus på lokaludvalgets egen deltagelse og københavnerinddragelse. Rammerne ligger ikke fast, men der kan blive tale om, at lokaludvalget får en bod på Høstpicnic og f.eks. kan arrangere ture til Bådehavnsgade og fortælle deltagerne om lokaludvalgets aktiviteter i Bådehavnsgade eller lave en mere målrettet aktivitet i forbindelse med jeres kommende bydelsplan.

Løsning

Lokaludvalget udpeger 2-3 medlemmer, der kan deltage i Høstpicnic-arbejdsgruppen med fokus på lokaludvalgets Københavnerinddragelse.

Økonomi

I forbindelse med godkendelsen af lokaludvalgets budget på mødet i november 2025 blev der afsat et rammebeløb på 45.000 kr. af puljemidlerne til afholdelse af Høstpicnic.

Videre proces

Sekretariatet indkalder arbejdsgruppen til planlægningsmøder.

Beslutning

Lokaludvalget besluttede, at fokus på lokaludvalgets deltagelse i Høstpicnic skal være Bådehavnsgade.

Jan M., Bjarne, John, Hanne, Dorthe og Elisabeth meldte sig. Dorthe og Elisabeth kan ikke være der hele tiden. Der skal laves et skema med mødetider, og det er Bådehavnsgadegruppen, der beslutter det nærmere indhold af turene dertil.

Der skal også være fokus på at få borgernes input til bydelsplanen.

Kilde: Københavns Kommune, Kongens Enghave Lokaludvalg, referat fra mødet torsdag 25. juni 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.