København
Nyt fra byråd og udvalg

Behandlet 30. juni, Amager Vest Lokaludvalg

Høringssvar vedr. sag om etablering af rygekabiner i stofindtagelsesrummet på Sundholm

Amager Vest Lokaludvalg har modtaget en høring fra Socialforvaltningen vedrørende etablering af to rygekabiner i stofindtagelsesrummet på Sundholm. Høringen indgår i forvaltningens budgetønske til de kommende budgetforhandlinger, og lokaludvalgets svar vil indgå i budgetnotatet.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Amager Vest Lokaludvalg
Hvornår
Tirsdag 30. juni 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Næste skridt
Såfremt lokaludvalget godkender høringssvaret, sender sekretariatet høringssvaret til Socialforvaltningen inden høringsfristens udløb den 6. august 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg indstiller, at lokaludvalget godkender høringssvar vedrørende etablering af rygekabiner i stofindtagelsesrummet på Sundholm, efter anbefaling fra Socialarbejdsgruppen.

Problemstilling

Amager Vest Lokaludvalg har modtaget en høring fra Socialforvaltningen vedrørende etablering af to rygekabiner i stofindtagelsesrummet på Sundholm. Høringen indgår i forvaltningens budgetønske til de kommende budgetforhandlinger, og lokaludvalgets svar vil indgå i budgetnotatet.

Socialforvaltningen oplyser, at der er et stigende behov for rygekabiner, og at de nuværende fem kabiner i stofindtagelsesrummet alene kan anvendes til injektion. Forvaltningen foreslår derfor, at to af de eksisterende kabiner omdannes til rygning.

Socialarbejdsgruppen har behandlet høringen og udarbejdet følgende udkast til høringssvar, som lokaludvalget skal tage stilling til:

"Amager Vest Lokaludvalg bakker op om etablering af to rygekabiner i Stofindtagelsesrummet på Sundholm. Efter dialog med personalet i stofindtagelsesrummet er det lokaludvalgets indtryk, at der er en efterspørgsel på rygekabiner fra brugerne i området. Lokaludvalget vil desuden bemærke, at rygekabiner kan kræve tilførsel af ekstra personaleressourcer, da rygekabiner kræver en ekstra opmærksomhed fra personalet."

Høringsfristen er den 6. august 2026.

Løsning

At lokaludvalget godkender høringssvaret vedrørende etablering af rygekabiner i stofindtagelsesrummet på Sundholm.

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser for Bydelspuljen.

Videre proces

Såfremt lokaludvalget godkender høringssvaret, sender sekretariatet høringssvaret til Socialforvaltningen inden høringsfristens udløb den 6. august 2026.

Kilde: Københavns Kommune, Amager Vest Lokaludvalg, referat fra mødet tirsdag 30. juni 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.