Besluttet 12. august, Københavns musikudvalg
Videre drøftelse af oprettelse af et tværæstetisk underudvalg
Musikudvalget bad på mødet den 21. april 2026 forvaltningen undersøge, hvilke muligheder der er for at oprette et tværæstetisk underudvalg under Musikudvalget, Rådet for Visuel Kunst og Scenekunstudvalget.
Kort fortalt
- Forslaget
- Musikudvalget fortsætter drøftelsen om et tværæstetisk
- Hvem
- Københavns musikudvalg
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Musikudvalget ønskede at arbejde videre med emnet i forbindelse med deres kommende strategidrøftelser. Musikudvalget bad forvaltningen udarbejde en formulering til hjemmesiden, der gør det tydeligt at der også kan søges til tværæstetiske projekter. Formuleringen forelægges udvalget på det næste møde.
- Næste skridt
- Forvaltningen vil på baggrund af udvalgets beslutning arbejde videre med emnet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Kultur-,
Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller
• at Musikudvalget fortsætter drøftelsen om et tværæstetisk
underudvalg.
Problemstilling
Musikudvalget bad på mødet den 21. april 2026 forvaltningen undersøge, hvilke muligheder der er for at oprette et
tværæstetisk underudvalg under Musikudvalget, Rådet for Visuel Kunst og Scenekunstudvalget.
Musikudvalget drøftede kort muligheden for at oprette et tværæstetisk underudvalg på mødet den 3. juni 2026. Musikudvalget besluttede, at fortsætte drøftelsen på et kommende møde
Løsning
Forvaltningen
har forelagt Musikudvalgets problemstilling for forvaltningens juridiske enhed i
forvaltningen, som har udarbejdet et juridisk notat, der beskriver mulighederne
for oprettelse af et tværæstetisk underudvalg (bilag 1).
Vurdering
Den
juridiske enhed vurderer, at Musikudvalget, Rådet for Visuel Kunst og
Scenekunstudvalget ikke kan nedsætte et tværfagligt underudvalg bestående af
medlemmer fra de tre udvalg, som skal behandle tværæstetiske ansøgninger og
træffe beslutning om tildeling af midler fra en fælles pulje finansieret af de
tre udvalg. Baggrunden herfor er, at et underudvalg efter tilsynspraksis skal
vælges af og blandt medlemmerne af de enkelte udvalg.
Borgerrepræsentationen
kan nedsætte et underudvalg med medlemmer på tværs af særlige udvalg/§ 17, stk.
4 udvalg. Et sådant tværfagligt underudvalg kan imidlertid heller ikke træffe
beslutning om tildeling af midler fra en fælles pulje finansieret af to eller
flere udvalg, da det fortsat vil være de respektive udvalg, der skal træffe
beslutning om tildeling af midler, jf. udvalgets kommissorium. Et sådant
underudvalg kan alene tillægges rent forberedende eller rådgivende funktioner.
Forslag
til løsning
På den
baggrund foreslår den juridiske enhed, at Musikudvalget, Rådet for Visuel Kunst
og Scenekunstudvalget kan overveje at benytte en af følgende to alternative
løsninger med henblik på behandling af relevante sager:
• Høring
af det eller de øvrige udvalg i relevante sager
• Nedsættelse
af et tværfaglig udvalg - uden beslutningskompetence - der indstiller til
udvalg/ene på konkrete sager.
Afslag
fra udvalget
Forvaltningen
har udarbejdet nedenstående oversigt over antallet af afslag Musikudvalget, Scenekunstudvalget og Rådet for Visuel Kunst har
meddelt med begrundelsen, at fagområdet ikke var det bærende element, hvoraf fremgår, at afslagsbegrundelsen har været brugt i alt 33 gange på 3 år ud af i alt 1.705 ansøgninger.
Økonomi
Indstillingen
har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Forvaltningen
vil på baggrund af udvalgets beslutning arbejde videre med emnet.
Beslutning
Musikudvalget ønskede at arbejde videre med emnet i forbindelse med deres kommende strategidrøftelser.
Musikudvalget bad forvaltningen udarbejde en formulering til hjemmesiden, der gør det tydeligt at der også kan søges til tværæstetiske projekter. Formuleringen forelægges udvalget på det næste møde.
Bilag
- Bilag 1. Notat om mulighed for oprettelse af underudvalg
Kilde: Københavns Kommune, Københavns musikudvalg, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 32. Læs den originale sag hos kommunen.