Besluttet 18. august, Valby Lokaludvalg
Beslutning - Bydelsmøde 2026
Valby Lokaludvalg besluttede i 2023 at holde et årligt åbent bydelsmøde i efteråret, hvor udvalget har orienteret om fremdrift i bydelsplanen og sat et specifikt emne til debat. I 2024 var temaet boligøkonomi, i 2025 Valby Idrætspark.
Kort fortalt
- Forslaget
- Valby Lokaludvalg drøfter, om der skal holdes bydelsmøde i 2026, og i så fald med hvilket tema.
- Hvem
- Valby Lokaludvalg
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Besluttet. Lokaludvalget udskyder beslutningen til næste møde, hvor proces for arbejdet med ny bydelsplan introduceres.
- Næste skridt
- Sekretariatet står for planlægning og kommunikation af mødet.
Sagens vej
- 16. juniValby LokaludvalgBehandlet
- 18. augustValby LokaludvalgBesluttet
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby Lokaludvalg drøfter, om der skal holdes bydelsmøde i 2026, og i så fald med hvilket tema.
Problemstilling
Valby Lokaludvalg besluttede i 2023 at holde et årligt åbent bydelsmøde i efteråret, hvor udvalget har orienteret om fremdrift i bydelsplanen og sat et specifikt emne til debat. I 2024 var temaet boligøkonomi, i 2025 Valby Idrætspark.
Møderne har været velbesøgte og har samtidig fungeret som rekruttering til bydelsplanen repræsentantskab, dvs. den faste gruppe af aktører fra bydelens foreninger, netværk mm, der inddrages i arbejdet med bydelsplanen jf. Kommissorium for lokaludvalg i Københavns Kommune.
Løsning
Valby Lokaludvalg kan beslutte at afholde et møde i 2026 som afrunding på arbejdet med Bydelsplan 2023. Alternativt kan opdateringen laves skriftligt, som den også supplerende har været de foregående år, hvis udvalget hellere vil samle fokus om et åbent møde for den nye bydelsplan.
Hvis Lokaludvalget beslutter at afholde mødet, skal der findes en dato og et tema for mødet, og der skal nedsættes en gruppe, der er med til at planlægge og deltage i mødet.
Økonomi
Udgifter til afholdelse af bydelsmøde kan dækkes af de allerede afsatte midler til borgerdialog.
Videre proces
Sekretariatet står for planlægning og kommunikation af mødet.
Beslutning
Lokaludvalget udskyder beslutningen til næste møde, hvor proces for arbejdet med ny bydelsplan introduceres.
Kilde: Københavns Kommune, Valby Lokaludvalg, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.