Behandlet 20. august, Sundheds- og Omsorgsudvalget
Aflæggelse af anlægsregnskaber for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) forelægger med sagen her regnskab for fire anlægsprojekter til godkendelse. To af projekterne har revisionen haft bemærkning til i den netop afgivne beretning for Årsregnskabet 2025. De øvrige to projekter er afsluttet i 2025.
Kort fortalt
- Hvem
- Sundheds- og Omsorgsudvalget
- Hvornår
- Torsdag 20. august 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
- Næste skridt
- Sagen forelægges ØU den 8. september 2026 og BR den 17. september 2026. Efter godkendelse i BR fremsendes anlægsregnskaberne til Intern Revision.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Sundheds-
og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler
overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
• At
anlægsregnskaberne, jf. bilag 1, godkendes.
• At
godkende at mindreindtægterne på projektet
vedrørende ”Produktionskøkken Skjulhøjgård”
overføres til et nyt projekt (udestårprojekt).
• At
godkende at merforbruget på projektet Cura –
omsorgssystem – dækkes af mindreforbrug på de øvrige projekter, der
regnskabsaflægges.
• At
godkende at det resterende mindreforbrug på 0,9 mio. kr. afleveres til
kassen.
Problemstilling
Når et
anlægsprojekt med en bruttoudgift (eller bruttoindtægt) på over 2,0 mio. kr.
bliver afsluttet, skal der jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og
regnskabssystem for kommuner, udarbejdes et særskilt anlægsregnskab, som skal
godkendes af Borgerrepræsentationen (BR). SUF aflægger løbende anlægsregnskaber
for afsluttede anlægsprojekter.
Med denne
indstilling fremlægger SUF fire anlægsregnskaber med nettorådighedsbeløb
på 72,3 mio. kr. og et samlet mindreforbrug på 0,9 mio. kr.
I alt
regnskabsaflægges der fire anlægsprojekter:
• Produktionskøkken
Skjulhøjgård
• CURA
– Træning-Forebyggelse
• CURA
– Omsorgssystem
• Velfærdstekonologisk
akademi.
For
projektet Produktionskøkken Skjulhøjgaard udestår en
indtægt fra staten på 1,6 mio. kr. Der aflægges her regnskab for projektet, men
den manglende indtægt overføres til et nyt projekt, et såkaldt ’udestårprojekt’. Når forvaltningen modtager den manglende
indtægt, forelægges SUND et særskilt anlægsregnskab for ’udestårprojektet’.
De fire
projekter er nærmere beskrevet i bilag 1.
Løsning
Med SUNDs, Økonomiudvalgets (ØU) og BRs
godkendelse af anlægsregnskaberne, afsluttes anlægsprojekterne, jf. bilag 1.
Som en del af afslutningen af anlægsregnskaberne, overføres mindreindtægter
vedr. et statsligt tilskud, på 1,6 mio. kr. fra projektet ”Produktionskøkken Skjulhøjgård” til et udestårprojekt.
Politisk handlerum
-
Økonomi
Godkendelse
af sagens at-punkter medfører, at mindreindtægterne
vedr. ”Produktionskøkken Skjulhøjgård”, bliver
overført til et udestårprojekt, og der vil blive
aflagt anlægsregnskab for det tilbageværende projekt, som dermed lukker i
balance, jf. tabel 1 i bilag 2. Derudover bliver merforbruget på projektet Cura - Omsorgssystemer dækket af mindreforbruget
på projektet Cura – Træning forebyggelse, så
projekterne samlet regnskabsaflægges med et mindreforbrug på 0,9 mio. kr.
Det
samlede mindreforbrug på 0,9 mio. kr. afleveres til kassen ifm. aflæggelsen af
de øvrige anlægsregnskaber, jf. tabel 2 i bilag 2.
Videre proces
Sagen
forelægges ØU den 8. september 2026 og BR den 17. september 2026.
Efter
godkendelse i BR fremsendes anlægsregnskaberne til Intern Revision.
Bilag
- Bilag 1. Overblik over aflæggelse af anlægsregnskaber
- Bilag 2. Afregning med udestårprojekt og kassen
Kilde: Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.