København
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 25. august, Økonomiudvalget

Afrapportering af fase 2-undersøgelse af støjdæmpende skærme ved metrostrækningen Strandlodsvej-Øresund St.

Økonomiudvalget besluttede den 4. november 2025, at Metroselskabet skulle arbejde videre med undersøgelse af fase 1-studiets løsningsforslag C, der består af støjabsorberende støjskærme og støjpaneler langs metrograven ved Strandlodsvej på Amager.

Trafik og cykler

Steder i sagen: Strandlodsvej

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget
Hvornår
Tirsdag 25. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Næste skridt
Da Metroselskabet færdiggjorde undersøgelsen medio juli 2026, har det ikke været muligt at foretage inddragelse af lokaludvalg og naboer/grundejere inden afrapporteringen, hvilket var nævnt som en mulighed i indstillingen med afrapportering af fase 1.

Sagens vej

  1. 25. augustØkonomiudvalgetAnbefalet
  2. 17. septemberBorgerrepræsentationenBehandlet
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

• at
fase 2-undersøgelse af støjdæmpende skærme ved metrostrækningen
Strandlodsvej-Øresund St. tages til efterretning.

Problemstilling

Økonomiudvalget
besluttede den 4. november 2025, at Metroselskabet skulle arbejde videre med
undersøgelse af fase 1-studiets løsningsforslag C, der består af
støjabsorberende støjskærme og støjpaneler langs metrograven ved Strandlodsvej
på Amager.

Formålet
med fase 2-studiet er at videreudvikle et løsningskoncept, der effektivt
reducerer støjpåvirkningen fra metroen og redegøre for alternative
anvendelsesmuligheder, som en støjskærm kan skabe.

Løsning

Metroselskabet
har medio juli 2026 leveret undersøgelsen i form af et resumenotat,
hovedrapporten og en teknisk støjanalyse, jf. bilag 1, 2 og 3.

Metroselskabet
har i fase 2 analyseret fem scenarier for støjdæmpningssystemer langs
metrostrækningen ved Strandlodsvej-Øresund St. Scenarierne varierer i
udformning, højde, materialevalg og kombinationer bestående af både støjskærme
og støjpaneler. Disse er vurderet og sammenlignet på deres evne til at reducere
støjniveauet med minimum 6 dB, da Sweco har vurderet
dette vil have en mærkbar effekt. Scenariernes omkostninger og deres samlede
påvirkning på byrummet er ligeledes analyseret.

Illustrationer
af de forskellige støjskærme og støjpaneler fremgår i bilag 1, side 2 og i
bilag 2, side 15. De forskellige kombinationsvarianter og scenarier kan ses i
bilag 1, side 3 og bilag 2, side 16.

Herunder
beskrives kort de fem scenarier. I bilag 1, side 8 og bilag 2, side 48-52 kan
ses visualiseringer af scenariernes udformning.

Scenarie
1:

Støjabsorberende
paneler i fuld højde på indersiden af banegraven (variant A). De reflekterer
lyden, hvilket giver en effektiv støjreduktion på 7–8 dB på 1.–4. etage i
naboejendommene langs Strandlodsvej. De øverste etager oplever generelt en
mindre støjreduktion end de midterste etager. For eksempel er støjreduktionen
på de øverste etager i ejendommen på Strandlodsvej 67 cirka 2–3
dB. Scenarie 1 med støjpaneler nede i banegraven er visuelt den mindst
indgribende løsning.

Scenarie
2

En 3 m
høj støjabsorberende/afskærmende skærm placeret på overkanten af banegraven
(variant C). Kan optimalt opnå en støjreduktion på 6–10 dB på 1.–3. etage. På
de øverste etager er reduktionen begrænset til ca. 3–4 dB, mens stueetagen
opnår en reduktion på ca. 5 dB.

Scenarie
3

En 1+2
meter høj skråtstillet støjabsorberende/afskærmende skærm monteret i en 45
graders vinkel langs nordsiden af banegraven (variant E). Denne variant har
samme eller højere støjreduktionsevne sammenlignet med scenarie 2 (variant C).
Ved udelukkende at anvende variant E, kan der opnås en støjreduktion på 7–10 dB
fra stueplan og op til 4. etage i ejendommen på Strandlodsvej 67. På de øverste
etager er støjreduktionen begrænset til ca. 4–6 dB. Løsningen har desuden den
mindste visuelle påvirkning for fodgængere og forbipasserende langs banegraven,
af dem der monteres langs overkanten på banegraven.

Scenarie
4.1/4.2

Disse to
scenarier består af en kombination af støjabsorberende skærme langs banegraven
og støjpaneler nede i banegraven (variant A+C og B+C). Dette scenarie kan
medføre en støjreduktion på 7–10 dB på alle etager i boligejendommene nord for
banegraven og en reduktion på ca. 6–10 dB for fodgængere og forbipasserende
langs banegraven. Forskellen på støjreduktion mellem scenarie 4.1 og 4.2 er
ubetydelig.

Scenarie
5

Dette
scenarie består af en kombination af støjabsorberende skærme langs banegraven
og støjpaneler nede i banegraven (variant B og D). Dette scenarie kan medføre
en støjreduktion på 5–10 dB på alle etager i naboejendommene og en reduktion på
ca. 6–10 dB for fodgængere og forbipasserende langs banegraven.

Støjstudie
og støjpåvirkning til nærmeste naboer

Sweco har på vegne af Metroselskabet gennemført en
teoretisk vurdering af støjniveauet langs banegraven (trug) ved hjælp af en standardiseret
beregningsmetode for jernbanedrift, jf. bilag 3. Denne analyse viste en
støjpåvirkning af nærmeste naboer på mellem 49-69 dB og op til 59 dB for
fodgængere nær graven i 1,5 meters højde. Samt at omkring 35% af
naboejendommene i dag oplever periodisk støj mellem 59 og 64 dB. Sweco vurderer, at der er mulighed for en støjreduktion på
op til 8 dB, afhængig af skærmenes udformning og højde. Støjstudiet er
beskrevet og illustreret detaljeret i bilag 3.

Det
bemærkes, at den vejledende grænseværdi for jernbanestøj i Danmark er 64 dB for
det samlede døgnmiddelniveau (Lden) ved
boliger.

Derudover
har Metroselskabet vurderet en række øvrige forhold, herunder valg af
materialer, ressourceforbrug, klimapåvirkning, levetid og påvirkning på den
eksisterende metrokonstruktion og jernbanesikkerheden i banegraven. Endelig
indgår vurderinger af anlægsomkostninger, installationstid og konsekvenser for
metrodriften, sporlukninger, passagertal, arealanvendelse, samt bymiljømæssige
forhold som tryghed, orientering, bynatur, belysning og samspil med det
omkringliggende område.

Opsamling
på analysen

Metroselskabet
konkluderer, at støjpaneler på indersiden af banegraven alene (scenarie 1) ikke
har en signifikant støjreducerende effekt. Scenarie 2 og 3 bestående af
støjskærme langs banegraven vurderes tilstrækkelige til opnåelse af minimum 6
dB støjreduktion. En kombination bestående af både støjskærme og
støjabsorberende paneler i banegraven, som i scenarie 4.1/4.2 og 5 øger
støjreduktionen yderligere, men medfører samtidig markant højere
anlægsomkostninger og forlænger anlægsperioden væsentligt.

Metroselskabet
har undersøgt markedet for støjskærmsmaterialer og har vurderet, at et produkt
baseret på genanvendte vindmøllevinger er den bedste løsning, da materialet
både har en god akustisk ydeevne og en stærk bæredygtighedsprofil. Samtidig
anbefales det at afprøve et ålegræsprodukt som pilotprojekt i en mindre del af
projektet, da dette materiale scorer højt på bæredygtigheden, men er mindre testet
i langsigtet udendørs praksis. En detaljeret sammenligning af de fem scenariers
materialevalg og påvirkning på byrum, herunder forhold som tryghed,
orientering, bynatur, belysning og muligheder for lokal interaktion, kan findes
i bilag 1, side 5 og bilag 2, side 25.

I tabel 1
nedenfor opsummeres de fem scenariers totalomkostninger, jf. bilag 1, side 5 og
bilag 2, side 30.

Tabel
1: Fordelingen mellem omkostninger til anlæg, ekspropriation, nedlukning,
indtægtstab og langsigtet vedligeholdelse (mio. kr.)

Scen

arie

Anlægs

arbejde*

Ekspro

priation

Vedlige

holdelse (100 år)

Luk & indtægt

stab

Totalomkos

tninger

** (mio. kr.)

1

20

4,2

67

4,1

95

2

17

4,4

50

4,3

76

3

18

6,5

56

5,7

86

4

28

8,6

91

7,2

135

5

24

8,6

81

7,2

121

* Et
tillæg på 36% er anvendt på anlægsomkostningerne til bygherres projektledelse,
projekteringsomkostninger mv., som i andre af Metroselskabets projekter.

** Et
tillæg på 50% er anvendt på totalomkostningerne som risikoreserve.

Metroselskabets
anbefaling

På
baggrund af undersøgelsen vurderer Metroselskabet, at scenarie 3 samlet set er
den optimale løsning. Den skråtstillede støjskærm vurderes tilstrækkelig til
opnåelse af minimum 6 dB støjreduktion og i sammenligning med de andre
scenarier bidrager den positivt til både tryghed og orientering langs
banegraven, idet den bevarer udsynet, giver det bedste naturlige lys og
muliggør tilføjelse af beplantning og belysning. Derudover rummer scenarie 3
potentiale for lokal interaktion og medejerskab, idet skærmen kan anvendes til
for eksempel kunstudstillinger eller anden form for bylivsaktiviteter. Den
samlede anlægsudgift og levetidsomkostninger over 100 år estimeres til 86 mio.
kr. inkl. 50% risikoreserve.

Løsningen
har en betydelig støjreduktion i forhold til totalomkostningerne og muliggør,
at der på et senere tidspunkt kan suppleres med støjpaneler nede i banegraven,
som i scenarie 1, 4 og 5, hvis der ønskes yderligere støjreduktion.
Sammenlignes scenarie 3 med de øvrige løsninger, opfylder scenarie 3 bedst
kriterierne og bidrager mest positivt til området, på trods af at scenarie 2 er
en smule billigere i totalomkostning.

Anlægsperioden
for både scenarie 2 og 3 forventes at være 17 uger, forudsat at arbejdet
udføres med enkeltsporsspærringer om natten fra søndag til torsdag, hvilket
giver ca. 3½ times effektivt arbejde pr. nat.

Økonomi

Indstillingen
har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

Undersøgelsens
fase 1 og 2 har kostet 2 mio. kr., der blev bevilget i budget 2024.

Videre proces

Da Metroselskabet færdiggjorde undersøgelsen medio juli 2026, har det ikke været muligt at foretage inddragelse af lokaludvalg og naboer/grundejere inden afrapporteringen, hvilket var nævnt som en mulighed i indstillingen med afrapportering af fase 1. Det anbefales derfor, at næste skridt er en lokal inddragelse af Amager Øst Lokaludvalg og naboer/grundejere. Metroselskabet har tilbudt at stille op til præsentation af undersøgelsen og indgå i dialog med lokale interessenter, særligt i forhold til løsningernes visuelle udtryk og påvirkning af byrum.

På baggrund af den lokale inddragelse kan der herefter tages stilling til, om der skal arbejdes videre med det anbefalede scenarie 3, og om der skal afsættes midler til projektet i et kommende budget.

Hvis der afsættes midler til projektet, vil Metroselskabet sende opgaven i udbud over en 6 måneders periode. Ved valg af entreprenør igangsættes den detaljerede designfase, hvor det undersøges, hvordan løsningen konkret kan anlægges. Designfasen forventes at vare yderligere 6 måneder, før selve anlægsfasen igangsættes.

Beslutning

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Bilag

  • Bilag 1 - Resumé af fase 2-studie for Strandlodsvej metro (Dansk)
  • Bilag 2 - Hovedrapport_ M2 Strandlodsvej Portal Stud Phase 2 Design Development (Engelsk)
  • Bilag 3 - Strandlodsvej Portal Study - Noise report (Engelsk)

Kilde: Københavns Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 25. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.