København
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 26. august, Christianshavn Lokaludvalg

Høring om Miljøkonsekvensrapport for opgradering af Refshalevej

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har sendt miljøkonsekvensrapport for opgradering af Refshalevej og udkast til VVM-tilladelse kommer i offentlig høring. I Miljøkonsekvensrapporten redegøres for projektets potentielle påvirkninger af miljøet.

Steder i sagen: Refshalevej

Kort fortalt

Forslaget
  • Christianshavns Lokaludvalg godkender et høringssvar til Miljøkonsekvensrapport for opgradering af Refshalevej.
Hvem
Christianshavn Lokaludvalg
Hvornår
Onsdag 26. august 2026
Status
Besluttet. Til mødet forelå en henvendelse fra Den Overordnede Grundejerforening Margretheholm. Se bilagsoversigten. Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Asbjørn Kaasgaard om, at høringssvaret skal indeholde en bemærkning om, at lokaludvalget opfordrer kommunen til at gå yderligere i dialog med grundejerne på Margretheholm vedr. stiforløb i anlægsperioden. Lokaludvalget godkendte høringssvaret med det tiltrådte ændringsforslag.
Næste skridt
Sekretariatet uploader lokaludvalgets høringssvar på på kommunens høringsportal Bliv Hørt. Lokaludvalgets høringssvar fra 2024 om Afgrænsningsnotat til Miljøkonsekvensrapporten uploades som bilag. 0.1.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

om

• At Christianshavns Lokaludvalg godkender et høringssvar til Miljøkonsekvensrapport for opgradering af Refshalevej.

Problemstilling

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har sendt miljøkonsekvensrapport for opgradering af Refshalevej og udkast til VVM-tilladelse kommer i offentlig høring.

I Miljøkonsekvensrapporten redegøres for projektets potentielle påvirkninger af miljøet.

Projektet har til formål at opgradere Refshalevej, så trafiksikkerheden og tilgængeligheden forbedres for alle trafikantgrupper gennem etablering af adskilte fortove, cykelstier og vejbaner.

Ændringerne er af en sådan karakter, at det kræver, at miljøpåvirkninger belyses i en miljøkonsekvensrapport (VVM) før etablering og drift.

Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet af Sund og Bælt, og undersøger projektets påvirkning på miljøet i anlægs- og driftsfasen for en række miljøparametre bl.a. trafik, kulturarv og landskab, natur, støj og vibrationer.

På baggrund af Miljørapporten har forvaltningen udarbejdet et udkast til VVM-tilladelse, der både muliggør bygherres hovedforslag og de to alternative forslag.

Miljøkonsekvensrapport og udkast til VVM-tilladelsen kan ses på kommunens høringsportal: Høringsportalen | Miljøkonsekvensrapport for opgradering af Refshalevej

Behandlet i BTH-arbejdsgruppen

Lokaludvalgets BTH-arbejdsgruppe har behandlet sagen og Asbjørn Kaasgaard og Frode Neergaard har deltaget i forvaltningens informationsmøde om Miljøkonsekvensrapporten den 18. august.

På den baggrund har arbejdsgruppen udarbejdet et udkast til et høringssvar. Se bilag 1.

Arbejdsgruppen opfordrer lokaludvalget til at godkende høringssvaret i bilag 1. Illustrationen som fremgår nederst i høringssvar er den samme som lokaludvalget fremsendte i 2024, hvor lokaludvalget afgav et høringssvar til Afgrænsningen af Miljøkonsekvensrapporten.

Løsning

Christianshavns Lokaludvalg godkender et høringssvar til Miljøkonsekvensrapport for opgradering af Refshalevej.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Sekretariatet uploader lokaludvalgets høringssvar på på kommunens høringsportal Bliv Hørt. Lokaludvalgets høringssvar fra 2024 om Afgrænsningsnotat til Miljøkonsekvensrapporten uploades som bilag.

0.1. Link til indstillingen og beslutningen i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 18. maj 2026 i sagen "Høring af miljøkonsekvensrapport for opgradering af Refshalevej"

https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Klima-%2C%20Milj%C3%B8-%20og%20Teknikudvalget/m%C3%B8de-18052026/referat/punkt-15

0.2. Link til høringsmaterialet på Bliv Hørt-portalen:

https://blivhoert.kk.dk/hearing/288

Beslutning

Til mødet forelå en henvendelse fra Den Overordnede Grundejerforening Margretheholm. Se bilagsoversigten.

Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Asbjørn Kaasgaard om, at høringssvaret skal indeholde en bemærkning om, at lokaludvalget opfordrer kommunen til at gå yderligere i dialog med grundejerne på Margretheholm vedr. stiforløb i anlægsperioden.

Lokaludvalget godkendte høringssvaret med det tiltrådte ændringsforslag.

Bilag

  • 1. Udkast til høringssvar
  • 2. Kortoversigt
  • 3. Udkast til VVM-tilladelse
  • 4. Nyt bilag: Henvendelse fra Den Overordnede Grundejerforening Margretheholm

Kilde: Københavns Kommune, Christianshavns Lokaludvalg, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.