Behandlet 26. august, Østerbro Lokaludvalg
Høring: Tillæg 1 til lokalplan for Ny Østerbro Skole
Tillæg 1 til lokalplanen for området Ny Østerbro Skole er sendt i offentlig høring i perioden fra d. 9. juni til d. 4. september 2026. Tillægget giver mulighed for en udvidelse af en eksisterende dagligvarebutik (netto) med op til 420 m2 samt overdækning af den eksisterende varegård.
Kort fortalt
- Forslaget
- Østerbro Lokaludvalg drøfter sagen og beslutter at der ikke afsendes et høringssvar på høringen om tillæg 1 til lokalplan 495 Ny Østerbro Skole.
- Hvem
- Østerbro Lokaludvalg
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
- Næste skridt
- Såfremt indstillingen imødekommes afsendes ikke et høringssvar.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forpersonen indstiller
1. at Østerbro Lokaludvalg drøfter sagen og beslutter at der ikke afsendes et høringssvar på høringen om tillæg 1 til lokalplan 495 Ny Østerbro Skole.
Problemstilling
Tillæg 1 til lokalplanen for området Ny Østerbro Skole er sendt i offentlig høring i perioden fra d. 9. juni til d. 4. september 2026. Tillægget giver mulighed for en udvidelse af en eksisterende dagligvarebutik (netto) med op til 420 m2 samt overdækning af den eksisterende varegård.
Lokalplantillægget udpeger også tre bevaringsværdige bygninger, der ligger placeret inden for den øvrige del af lokalplanens område.
Høringsmaterialet kan findes på portalen Bliv Hørt: Høringsportalen | Tillæg 1 til lokalplan 495 Ny Østerbro Skole
Fristen for at indsende svar er d. 4. september 2026.
Lokaludvalget indsendte et høringssvar til den indledende høring af lokalplanforslaget i januar 2026. I høringssvaret skriver udvalget at det er vigtigt, at er ikke genereres mere trafik i området, som følge af tillægget: Indledende høring: Forslag til tillæg 1 til lokalplan 495 Ny Østerbro Skole | Københavns Kommune
Løsning
Høringen er blevet behandlet i fagudvalget for byplan, miljø og teknik på mødet d. 13. august 2026.Udvalget havde ingen kommentarer til høringen. Det indstilles derfor, at lokaludvalget ikke sender et høringssvar til høringen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Østerbro Lokaludvalg.
Videre proces
Såfremt indstillingen imødekommes afsendes ikke et høringssvar.
Kilde: Københavns Kommune, Østerbro Lokaludvalg, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.