København
Nyt fra byråd og udvalg

Behandlet 27. august, Vanløse Lokaludvalg

Beslutning om projekt Byttemarked 2026

Et af indsatsområderne i Vanløse Lokaludvalgs bydelsplan er mere bytte, dele og genbrug i Vanløse.

Affald

Kort fortalt

Forslaget
  • Vanløse Lokaludvalg godkender "Projekt Byttemarked 2026" og afsættelse af 9.000 kr. i 2026-puljemidler hertil.
Hvem
Vanløse Lokaludvalg
Hvornår
Torsdag 27. august 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Næste skridt
Fagudvalget for Klima og Miljø og sekretariatet står for det videre samarbejde og aftaler med de eksterne samarbejdspartnere.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg godkender "Projekt Byttemarked 2026" og afsættelse af 9.000 kr. i 2026-puljemidler hertil.

Problemstilling

Et af indsatsområderne i Vanløse Lokaludvalgs bydelsplan er mere bytte, dele og genbrug i Vanløse. I planen er der fokus på, at Vanløse skal være en bydel, hvor vi har fokus på at dele, bytte, genbruge, reparere og sortere mere, samtidig med at det skal være en naturlig del af hverdagen i Vanløse at opføre sig ressourcebevidst. En bevidsthed og opmærksomhed som vil bidrage til, at Københavns Kommune når sin målsætning om at være CO2-positiv inden udgangen af 2035. Som et led i dette fokus på mere bytte, dele og genbrug ønsker fagudvalget for Klima og Miljø at holde et byttemarked i Kulturstationen Vanløse.
Byttemarkeder er med til at fremme direkte genbrug og øge forståelsen for bedre ressourceforbrug og bæredygtighed.

Vanløse Lokaludvalgs byttemarkeder er normalt meget besøgte - både fra lokale borgere og fra københavnere generelt - og er på den måde med til at sætte Vanløse på Københavnerkortet.

Lokalt bidrager arrangementet til at øge kendskabet til Vanløse Lokaludvalg samtidig med, at lokaludvalget får formidlet det bæredygtige budskab.

Der indgås et samarbejde med et byttemarkedsteam, der også tidligere har stået for de mange praktiske opgaver med selve gennemførelsen af byttemarkedet i samarbejde med medlemmer af fagudvalget for Klima og Miljø samt andre frivillige.
Da der er problemer med det nye bookingsystem i Kulturstationen Vanløse, har vi desværre endnu ikke en afholdelsesdato.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg godkender "Projekt Byttemarked 2026" og afsættelse af 9.000 kr. i 2026-puljemidler hertil.

Økonomi

Honorar til byttemarkedsteam - 6.000 kr.

Indkøb af flyttekasser - 500 kr.

Håndtering af foldevæg - 1.500 kr.

Forplejning til frivillige - 1.000 kr.

I alt - 9.000 kr.

Videre proces

Fagudvalget for Klima og Miljø og sekretariatet står for det videre samarbejde og aftaler med de eksterne samarbejdspartnere.

Kilde: Københavns Kommune, Vanløse Lokaludvalg, referat fra mødet torsdag 27. august 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.