København
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 27. august, Vanløse Lokaludvalg

Beslutning om forslag til direkte valg til lokaludvalg

Vanløse Lokaludvalg har modtaget et oplæg fra Christianshavns Lokaludvalg om direkte valg til lokaludvalg, som bl.a. skal drøftes i kredsen af lokaludvalgsforpersoner (LUFT) i møde den 24. august 2026.

Kort fortalt

Forslaget
  • Vanløse Lokaludvalg drøfter forslag fra Christianshavns Lokaludvalg om direkte valg til lokaludvalg.
  • Vanløse Lokaludvalg tager beslutning om evt. tilbagemelding til Christianshavns Lokaludvalg og kredsen af lokaludvalgsforpersoner (LUFT) vedr. direkte valg til lokaludvalg.
Hvem
Vanløse Lokaludvalg
Hvornår
Torsdag 27. august 2026
Status
Besluttet. 1. Vanløse Lokaludvalg drøftede forslag om direkte valg af lokaludvalgenes ikke-politisk udpegede medlemmer. 2. Vanløse Lokaludvalg besluttede at forretningsudvalget udarbejder et svar til LUFT/LUFK og Christianshavn Lokaludvalg, om at man gerne vil have en nærmere drøftelse af konkrete modeller der kan kvalificere og styrke lokaldemokratiet ud fra forskellige parametre som gennemsigtighed, legitimitet og repræsentativitet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter forslag fra Christianshavns Lokaludvalg om direkte valg til lokaludvalg.

2. at Vanløse Lokaludvalg tager beslutning om evt. tilbagemelding til Christianshavns Lokaludvalg og kredsen af lokaludvalgsforpersoner (LUFT) vedr. direkte valg til lokaludvalg.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har modtaget et oplæg fra Christianshavns Lokaludvalg om direkte valg til lokaludvalg, som bl.a. skal drøftes i kredsen af lokaludvalgsforpersoner (LUFT) i møde den 24. august 2026.

Forslag fra Christianshavns Lokaludvalg om valg af ikke-politisk udpegede repræsentanter:
- Der vælges 15 personer til Lokaludvalget hvert fjerde år
- Alle over 18 år med bopæl i lokaludvalgsområdet kan stille op med et vist antal stillere – f.eks. 10
- Der fastsættes tidspunkter – frister - for valghandlingen

1) Herefter udsendes der valgmateriale til alle borgerne i lokalområdet, som så inden for en tidsfrist kan stemme.
2) Eller valget foregår samtidigt med kommune- og regionsrådsvalget.

Se vedhæftede oplæg på internetdagsorden fra Christianshavns Lokaludvalg.

Formanden vil gerne høre lokaludvalgsmedlemmernes holdning til forslaget og evt. beslutning om en samlet tilbagemelding til Christianshavns Lokaludvalg.

Se evt. beslutning vedtaget i Christianshavns Lokaludvalg den 21. maj 2025 her: Udvikling af det lokale demokrati og lokaludvalgene i et langsigtet perspektiv | Københavns Kommune

Løsning

Vanløse Lokaludvalg drøfter forslag fra Christianshavns Lokaludvalg om direkte valg til lokaludvalg.

Vanløse Lokaludvalg tager beslutning om evt. tilbagemelding til Christianshavns Lokaludvalg og kredsen af lokaludvalgsforpersoner (LUFT) vedr. direkte valg til lokaludvalg.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg drøftede forslag om direkte valg af lokaludvalgenes ikke-politisk udpegede medlemmer.

2. Vanløse Lokaludvalg besluttede at forretningsudvalget udarbejder et svar til LUFT/LUFK og Christianshavn Lokaludvalg, om at man gerne vil have en nærmere drøftelse af konkrete modeller der kan kvalificere og styrke lokaldemokratiet ud fra forskellige parametre som gennemsigtighed, legitimitet og repræsentativitet.
Der var en vis skepsis overfor forslag om direkte valgte repræsentanter, da flere så fordele ved en form for foreningsrepræsentation frem for enkeltpersoner, men lægger op til en åben drøftelse med LUFT/LUFK og Borgerrepræsentationen.

Bilag

  • Forslag til ændret valgmetode til Lokaludvalg

Kilde: Københavns Kommune, Vanløse Lokaludvalg, referat fra mødet torsdag 27. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.