København
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 27. august, Vanløse Lokaludvalg

Godkendelse af sammenlægning af lokaludvalgets puljemidler og status på økonomi

Vanløse Lokaludvalg har i 2026 et samlet puljebudget på 1.506.550 kr. til at fremme lokale aktiviteter inden for demokrati, kultur og netværk. Størrelsen af puljebudgettet er bestemt af Borgerrepræsentationen og reguleres årligt på baggrund af bydelenes befolkningstal.

Budget og økonomiKultur og fritid

Kort fortalt

Forslaget
  • Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2026 til efterretning.
  • Vanløse Lokaludvalg godkender at samle de resterende puljemidler for 2026 fra hhv. Vanløsepuljen, Spirekassen og puljen for egne projekter i én samlet pulje - Vanløsepuljen
Hvem
Vanløse Lokaludvalg
Hvornår
Torsdag 27. august 2026
Status
Besluttet. 1. Vanløse Lokaludvalg tog orientering om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2026 til efterretning 2. Vanløse Lokaludvalg godkendte at samle de resterende puljemidler for 2026 fra hhv. Vanløsepuljen, Spirekassen og puljen for egne projekter i én samlet pulje, Vanløsepuljen. 3.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2026 til efterretning.

2. at Vanløse Lokaludvalg godkender at samle de resterende puljemidler for 2026 fra hhv. Vanløsepuljen, Spirekassen og puljen for egne projekter i én samlet pulje - Vanløsepuljen

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har i 2026 et samlet puljebudget på 1.506.550 kr. til at fremme lokale aktiviteter inden for demokrati, kultur og netværk. Størrelsen af puljebudgettet er bestemt af Borgerrepræsentationen og reguleres årligt på baggrund af bydelenes befolkningstal.

Lokaludvalget har fordelt puljemidlerne for 2026 i en pulje til lokaludvalgets egne projekter samt de to bydelspuljer, Spirekassen og Vanløsepuljen, som foreninger, borgere mv. kan søge til projekter, der gavner bydelen.

Bydelspuljen, Spirekassen, kan søges løbende (op til 5.000 kr.), og borgere kan forvente svar inden for tre uger.

Bydelspuljen, Vanløsepuljen kan søges fem gange om året. Lokaludvalget behandler ansøgninger til aktiviteter i 2026 på møderne i november 2025 og møderne i februar, maj, september og november 2026.

I det vedhæftede bilag over status på på økonomi gør sekretariatet opmærksom på, at der i oversigten over ansøgninger ikke er indberegnet et eventuelt momsafløftet beløb under kolonnen "Udbetaling", hvilket kan give en mindre diskrepans i forhold til det endelige regnskab.

Sammenlægning af lokaludvalgets puljemidler
Det indstilles, at de resterende midler fra puljen Egne Projekter og Spirekassen overføres til Vanløsepuljen, så midlerne kan komme bydelens borgere mest muligt til gavn.

I 2026 har der været en stor interesse for at søge Vanløsepuljen, hvorfor man med fordel kan sammenlægge lokaludvalgets puljemidler for at få delt så mange puljemidler ud som muligt til de ansøgninger, lokaludvalget finder relevante i forhold til Vanløsepuljens retningslinjer.
Sammenlægningen giver lokaludvalget en større fleksibilitet i beslutninger om fordeling af puljemidlerne og skal gerne være med til at sikre, at puljemidlerne disponeres rettidigt, så de når ud i bydelen.

Puljemidlerne er en årlig bevilling, som ikke kan overføres til efterfølgende år, men skal bruges indenfor det gældende budgetår.

I det omfang lokaludvalget beslutter yderligere egne projekter i 2026, tages disse midler fra Vanløsepuljen. Det samme gælder ansøgninger til Spirekassen, men loftet på 100.00 kr. til ansøgninger i Spirekassen vil fortsat være gældende, såfremt det skulle blive aktuelt.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2026 til efterretning.

Økonomi

Pulje

Budget

Disponeret over

Rest til disposition

Vanløsepuljen

1.000.000

Egne projekter

406.550

Til dagens møde er der et internt projekt på dagsordenen:

• Byttemarked 2026 - 9.000 kr.

Godkender lokaludvalget indstillingen på det interne projekt, vil lokaludvalget efter sammenlægning af de tre puljer have i alt 249.131 kr. tilbage til disposition for resten af 2026.

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg tog orientering om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2026 til efterretning

2. Vanløse Lokaludvalg godkendte at samle de resterende puljemidler for 2026 fra hhv. Vanløsepuljen, Spirekassen og puljen for egne projekter i én samlet pulje, Vanløsepuljen.

3. Vanløse Lokaludvalg godkendte disponering af 2026-puljemidler indenfor rammen af informationspuljen til indkøb af 3 betongrise/byrumsstandere til placering rundt om i Vanløse med orientering om lokaludvalgets arbejde og aktiviteter.

Bilag

  • Status på puljeforbrug 2026

Kilde: Københavns Kommune, Vanløse Lokaludvalg, referat fra mødet torsdag 27. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.