København
Nyt fra byråd og udvalg

Behandlet 3. september, Indre By Lokaludvalg

Procedure for valg af repræsentanter i møder

Lokaludvalget bliver jævnligt inviteret til møder eller lignende. Det er typisk en forvaltning eller en interesseorganisation, som inviterer lokaludvalget.

Kort fortalt

Forslaget
  • Indre By Lokaludvalg godkender proceduren i løsningsafsnittet for valg af repræsentanter i møder eller lignende.
Hvem
Indre By Lokaludvalg
Hvornår
Torsdag 3. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Næste skridt
Proceduren træder i kraft umiddelbart efter lokaludvalgets møde den 3. september 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

om,

• at Indre By Lokaludvalg godkender proceduren i løsningsafsnittet for valg af repræsentanter i møder eller lignende.

Problemstilling

Lokaludvalget bliver jævnligt inviteret til møder eller lignende. Det er typisk en forvaltning eller en interesseorganisation, som inviterer lokaludvalget.

Løsning

Når der kommer en invitation til et møde eller lignende, hvor der er en begrænsning på antallet af lokaludvalgsmedlemmer, som må deltage, men hvor det er forudsat, at deltageren(ne) fra lokaludvalget repræsenterer lokaludvalget, beslutter lokaludvalgets formand, om han selv vil deltage.

Hvis han deltager, orienterer han tovholderen for den relevante arbejdsgruppe om, at han deltager i mødet.

Hvis ikke formanden ikke vil deltage, sender han invitationen videre til tovholderen for den relevante arbejdsgruppe. Tovholderen beslutter, om vedkommende selv vil deltage eller om arbejdsgruppen skal vælge et lokaludvalgsmedlem fra arbejdsgruppen til at deltage.

Der kan være tilfælde, hvor det giver mening, at formanden aftaler med tovholderen, hvilke(t) lokaludvalgsmedlem, der skal repræsentere lokaludvalget i et møde. Det kan fx. være i et møde om forhold i et geografisk område, som ingen i den relevante arbejdsgruppe bor i.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Proceduren træder i kraft umiddelbart efter lokaludvalgets møde den 3. september 2026.

Kilde: Københavns Kommune, Indre By Lokaludvalg, referat fra mødet torsdag 3. september 2026, punkt 25. Læs den originale sag hos kommunen.