København
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 8. september, Økonomiudvalget

Sammenlægning af budgetmidler til Helhedsplan for området omkring Bådehavnsgade, Kgs. Enghave

Før Borgerrepræsentationen kan tage stilling til en indstilling, skal Økonomiudvalgets erklæring om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, økonomiske forhold eller almindelige administrative forhold, indhentes, jf. Københavns Kommunes styrelsesvedtægt § 12, stk. 5.

Budget og økonomi

Steder i sagen: Bådehavnsgade

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget
Hvornår
Tirsdag 8. september 2026
Status
Besluttet. Klima-, Miljø- og Teknikudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, • at bevillingen ”Bådehavnsgade lokalplan” sammenlægges med bevillingen ”Helhedsplan Bådehavnsgade” under projektet ”Helhedsplan Bådehavnsgade”, jf. økonomiafsnittet, • at der omdisponeres 1,3 mio. kr. fra projektet ”Bådehavnsgade, trafikplan” til projektet ”Helhedsplan Bådehavnsgade”, jf. økonomiafsnittet.
Næste skridt
Når Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen har godkendt sammenlægningen af bevillingerne, vil de økonomiske rammer for de tre nuværende bevillinger blive samlet i én fælles bevilling.

Sagens vej

  1. 17. augustKlima-, Miljø- og TeknikudvalgetAnbefalet
  2. 8. septemberØkonomiudvalgetBesluttet
  3. 17. septemberBorgerrepræsentationenBehandlet
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets budgetramme

Problemstilling

Borgerrepræsentationen
har i Overførselssagen 2024-2025 (BR 30. april 2025) (A, B, F, I, O, V og Ø)
afsat 3,1 mio. kr. til trafikplan for området omkring Bådehavnsgade, herunder
0,6 mio. kr. til udvidet inddragelse i forbindelse med lokalplanen. I Budget
2026 (BR 2. oktober 2025) (A, B, C, F, I, V, Ø, Å, Finn Rudaizky,
Helle Jønch og Troels Chr. Jakobsen) blev der afsat 1,5 mio. kr. til
helhedsplan for området omkring Bådehavnsgade (bilag 1). Projekterne er
gensidigt afhængige og udføres samtidigt, og koordineres derfor i forhold til
tidsplan for udførelse og grænseflader projekterne imellem.

Løsning

For at
sikre en effektiv opgaveløsning, undgå overlap i borgerdialogen og optimere
ressourceforbruget, er der behov for at sammenlægge bevillingerne til ét samlet
projekt.

Forvaltningen
vurderer, at projekterne rent fagligt ikke kan adskilles, da trafikanalysen og
borgerinddragelsen udgør fundamentet for selve helhedsplanen. Forvaltningen har
på den baggrund gennemført et samlet udbud, og der er fundet en rådgiver til
opgaven. Den faglige synergieffekt af sammenlægningen er dermed allerede
realiseret i udbudsmaterialet, hvilket betyder, at den valgte rådgiver leverer
trafikanalysen og den udvidede borgerinddragelse som en integreret del af den
samlede helhedsplan. Borgerinddragelsen vil dermed ske i én koordineret proces
overfor lokaludvalgene, områdets beboere og øvrige interessenter, hvilket
sikrer, at trafikanalysens resultater indgår direkte i de fysiske planløsninger
for området.

Da
udbuddet er gennemført og kontrakten med rådgiveren er indgået, vil en
godkendelse af denne indstilling sikre, at forvaltningen administrativt kan
samle og administrere bevillingerne fra et projekt, hvilket sikrer en enkel og
gennemskuelig økonomistyring.

Politisk
handlerum
Det kan besluttes at fravælge
sammenlægningen. Hvis dette vælges, vil forvaltningen fortsætte arbejdet med
projekterne som særskilte bevillinger.

Økonomi

I
Overførselssagen 2024-2025 blev der afsat 3,1 mio. kr. (2025 p/l) til
trafikplan for området omkring Bådehavnsgade, heraf 0,6 mio. kr. (2025 p/l) til
udvidet inddragelsesproces i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen for
området. Hele bevillingen blev stjernemarkeret og dermed frigivet i forbindelse
med budgetvedtagelsen.

I Budget
2026 blev der afsat 1,5 mio. kr. (2026 p/l) til helhedsplan for området omkring
Bådehavnsgade. Hele bevillingen blev stjernemarkeret og dermed frigivet i
forbindelse med budgetvedtagelsen.

Med denne
indstilling skal bevillingen ”Bådehavnsgade lokalplan” sammenlægges med
bevillingen ”Helhedsplan Bådehavnsgade” under projektet ”Helhedsplan
Bådehavnsgade”. Derudover skal der omdisponeres 1,3
mio. kr. (2026 p/l) fra bevillingen ”Bådehavnsgade, trafikplan” til bevillingen
”Helhedsplan Bådehavnsgade”. De bevillingsmæssige ændringer fremgår af tabel
1.

Tabel
1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Ud-valg

Bevilling

(nr.
og navn)

Indtægt
(I) /
Udgift (U)

Beløb
i 1.000 kr.*
(2026 i 2026 p/l, 2027 og frem i 2027 p/l)

Varig?
ja/nej

2026

2027-2032

2033

I
alt

1.

KTU

2000 – Ordinær anlæg

(Bådehavnsgade lokalplan)

U

-550

0

-12

-562

Nej

2.

KTU

2000 – Ordinær anlæg

(Bådehavnsgade trafikplan)

U

-1.300

0

0

-1.300

Nej

1. og 2.

KTU

2000 – Ordinær anlæg

(Helhedsplan Bådehavnsgade)

U

1.850

0

12

1.862

Nej

I
alt

-

-

-

0

0

0

0

-

* Øgede
udgifter er indikeret uden fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med
negativt fortegn.

Videre proces

Når
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen har
godkendt sammenlægningen af bevillingerne, vil de økonomiske rammer for de tre
nuværende bevillinger blive samlet i én fælles bevilling. Denne bevilling vil
blive anvendt til at finansiere rådgiverbistand i forbindelse med udarbejdelsen
af den samlede helhedsplan for området omkring Bådehavnsgade.

Oversigt over politisk behandling

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

• at bevillingen ”Bådehavnsgade lokalplan” sammenlægges med bevillingen ”Helhedsplan Bådehavnsgade” under projektet ”Helhedsplan Bådehavnsgade”, jf. økonomiafsnittet.

• at der omdisponeres 1,3 mio. kr. fra projektet ”Bådehavnsgade, trafikplan” til projektet ”Helhedsplan Bådehavnsgade”, jf. økonomiafsnittet

Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 17. august 2026

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

• at bevillingen ”Bådehavnsgade lokalplan” sammenlægges med bevillingen ”Helhedsplan Bådehavnsgade” under projektet ”Helhedsplan Bådehavnsgade”, jf. økonomiafsnittet,

• at der omdisponeres 1,3 mio. kr. fra projektet ”Bådehavnsgade, trafikplan” til projektet ”Helhedsplan Bådehavnsgade”, jf. økonomiafsnittet.

Bilag

  • Bilag 1 - Overblik over politisk behandling
  • Svar på spørgsmål fra Signe Bøgevald (I) om konsekvens for tidsplanen ved sammenlægning af bevillinger

Kilde: Københavns Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 28. Læs den originale sag hos kommunen.