København
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 10. september, Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget

Ændring af Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets forretningsorden - frivillig benævnelse som enten forperson, forkvinde eller formand (1. behandling)

Borgerrepræsentationen vedtog den 21. maj 2026 medlemsforslag om frivillig benævnelse, som enten ”forperson’, forkvinde’ eller ’formand” i kommunens styrelsesvedtægter, forretningsordner samt bestyrelsesvedtægter.

Kort fortalt

Forslaget
  • Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget godkender, at udvalgets forretningsorden ændres, så det afspejler det af Borgerrepræsentationen vedtagne medlemsforslag, jf. bilag1.
Hvem
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget
Hvornår
Torsdag 10. september 2026
Status
Besluttet. Indstillingen blev godkendt under dagsordenspunkt 1 ”Godkendelse af dagsorden”.
Næste skridt
Ændringerne i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets forretningsordenen kræver, efter forretningsordenens § 14, to behandlinger i udvalget.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,

• at Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget godkender, at udvalgets forretningsorden ændres, så det afspejler det af Borgerrepræsentationen vedtagne medlemsforslag, jf. bilag1.

(1. behandling)

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog den 21. maj 2026 medlemsforslag om frivillig benævnelse, som enten ”forperson’, forkvinde’ eller ’formand” i kommunens styrelsesvedtægter, forretningsordner samt bestyrelsesvedtægter. Beslutningen indebærer, at Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets foreningsordning skal ændres, så den udpegede eller valgte person selv kan vælge, hvilken af de tre benævnelser vedkommende ønsker at bruge.

Løsning

Kultur, Fritids- og Borgerserviceudvalget fastsætter selv sin forretningsorden, jf. § 20, stil 3 i lov om kommunernes styrelse. Forvaltningen foreslår, at benævnelserne ”forperson” og ”næstforperson” i forretningsordenen ændres til henholdsvis ”enten forperson, forkvinde eller formand” og ”enten næstforperson, næstforkvinde eller næstformand”, jf. bilag 1.

De foreslåede ændringer er i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning om frivillig benævnelse, og fremgår med rettelsesmarkeringer i bilag 1.

Forretningsordenen er, udover de foreslåede ændringer, uændret fra den forretningsorden Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget godkendte på mødet den 8. januar 2026.

Politisk Handlerum

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget kan beslutte at sende sagen tilbage til forvaltningen med henblik på at implementere Borgerrepræsentationens beslutning på anden vis eller for at tilføje yderligere ændringer til forretningsordenen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Ændringerne i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets forretningsordenen kræver, efter forretningsordenens § 14, to behandlinger i udvalget. Såfremt Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget godkender indstillingen, vil den justerede forretningsorden forelægges til 2. behandling den 22. oktober 2026.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt under dagsordenspunkt 1 ”Godkendelse af dagsorden”.

Bilag

  • Bilag 1 – Udkast til justeret forretningsorden for Kultur, Fritids- og
  • Bilag 2 - Medlemsforslag om frivillig benævnelse som enten forperson, forkvinde eller formand

Kilde: Københavns Kommune, Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget, referat fra mødet torsdag 10. september 2026, punkt 22. Læs den originale sag hos kommunen.