Klima-, Miljø-, og Teknikudvalgets høringssvar til Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032

Indstilling

Klima-,
Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget
godkender,

• at
høringssvaret i vedlagte bilag 2 udgør Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets
høringssvar til udkast til Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032.

Problemstilling

Den 18.
marts 2025 besluttede Økonomiudvalget, at Københavns Kommunes nuværende Mad- og
Måltidsstrategi skulle fornyes. Siden har Økonomiforvaltningen i samarbejde med
kommunens øvrige forvaltninger udarbejdet et udkast til en fornyet Mad- og
Måltidsstrategi for årene 2027-2032.

Den 30.
april 2026 blev et medlemsforslag om frisættelse af plejehjem fra strategien
henvist af Borgerrepræsentationen til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Økonomiudvalget
har den 9. juni 2026 besluttet, at Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032 skal
sendes i intern høring i alle fagudvalg, i relevante kommunale råd samt
lokaludvalg.

Løsning

Udkast
til Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032 er sendt i intern høring i perioden 15.
juni – 22. september 2026. Herefter sendes strategien i offentlig
høring.

Klima-,
Miljø- og Teknikudvalget skal behandle forslag til høringssvar i forbindelse
med den interne høring. Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har udarbejdet
forslag til Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets høringssvar (jf. bilag 2). De
overordnede bemærkninger er:

• Udvalget
ser positivt på, at ernæring, velsmag, fællesskab og medbestemmelse vejer
tungest for borgere på fuldkost, og at der er et fortsat fokus på at
mindske madspild, fremme økologi og reducere klimaaftrykket fra
fødevareforbruget i København med udgangspunkt i de officielle kostråd og
differentierede standarder, som vil afhænge af målgrupperne.

• Det
fremhæves, at strategien nu har større fokus på at engagere byens
madaktører og gøre sunde, grønne valg let tilgængelige for alle
københavnere, da det største klimaaftryk stammer fra mad købt i
supermarkeder, restauranter etc.

• Udvalget
noterer med tilfredshed, at målene i Mad- og Måltidsstrategien stemmer
overens med eksisterende initiativer fra Klimastrategi 2035, som fx
“Kantineløftet” og samarbejde med detailhandlen.

• Udvalget
ser ligeledes positivt på at velsmag, fællesskab og medbestemmelse i
køkkenerne er prioriteret, da det har en tæt sammenhæng til
madspildsmålsætningen, og da et velsmagende måltid spist i et fællesskab
kan mindske madspildet fra tallerkenerne. For at understøtte Klimastrategi
2035’s delmål om markant reduktion af madspild fra husholdninger,
institutioner og erhverv, er der potentiale i, at Mad- og
Måltidsstrategien også opstiller mål for og arbejder med indsatser for
reduktion af madspild fra byens borgere og fra erhvervslivet.

• Udvalget
finder, at det bør overvejes, om Mad- og Måltidsstrategien også skal
inkludere målsætninger om at sikre en robust fødevareforsyning til
københavnerne for at imødekomme, at fødevaresikkerheden på sigt forventes
at blive udfordret som følge af global opvarmning.

Baggrund
om Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032

Mad- og
Måltidsstrategien 2027-2032 fastsætter den overordnede retning og tilgang til
Københavns Kommunes offentlige måltider samt til madbyen København. Den
fornyede strategi fastholder de overordnede målsætninger inden for klima,
økologi og madspild, som i den gældende strategi er:

• 25
% klimareduktion på fødevareindkøb inden 2025.

• 90
% økologi i fødevareindkøb, og enheder skal så vidt muligt registreres med
Det Økologiske Spisemærke i guld inden 2025.

• 50
% madspildsreduktion inden 2030.

I 2025
var det samlede fødevareindkøb lige under 88% økologisk. Mellem 2018 og 2024
har kommunens offentlige køkkener reduceret klimaaftrykket fra fødevareindkøbet
med 32% pr. kg fødevarer.

Strategien
er inddelt i to dele med fokus på henholdsvis de offentlige måltider og madbyen
København. Under hvert tema sættes målsætninger og indsatsområder,

Del 1:
Københavns Kommune serverer offentlige måltider i verdensklasse

Strategien
fastholder og sætter nye ambitioner for Københavns Kommunes arbejde med
offentlige måltider, der kombinerer et fokus på velsmag, madglæde, kvalitet og
fællesskab og trivsel, sundhed og ernæring, og miljø- og klimahensyn. Der
lægges vægt på en fleksibel tilgang, hvor kommunens offentlige køkkener
implementerer strategiens ambitioner med afsæt i lokal viden, forskellige typer
køkkendrift og målgruppernes ernæringsbehov. Strategiens temaer prioriterer
velsmag, ernæring, fællesskab og medbestemmelse over andre hensyn, f.eks. klima
og økologi, for de institutioner og enheder, hvor borgerne er på fuldkost og
modtager alle deres måltider.

Nyt i
strategien for 2027-2032:

• En
ny målsætning om medbestemmelse og tilfredshed, som skal understøttes af
borgerinddragende aktiviteter lokalt i institutionerne.

• Styrket
fokus på fællesskab og trivsel gennem udbredelse af arbejdet med mad og
måltider på tværs af faggrupper.

• Tættere
opfølgning på efterlevelse af kostanbefalingerne for at understøtte
arbejdet med styrket ernæring på tværs af kommunens køkkener.

• Der
kan differentieres mellem målsætninger og ambitioner i strategien, således at de køkkener, der serverer måltider til
borgere på fuldkost, kan vælge at prioritere fx velsmag, ernæring og
medbestemmelse højere end klima og miljø.

• En
ny målsætning om styrket dyrevelfærd og skånsomme fangstmetoder, hvori det
skal undersøges, hvilke muligheder der er for at øge andelen af økologiske
animalske produkter til 100% eller til tilsvarende dyrevelfærdsmæssige
standarder.

• Et
forstærket fokus på de forskellige målgruppers ernæringsbehov i
forbindelse med klimavenlig kost, hvor der udvikles differentierede
klimastandarder på baggrund af de officielle kostanbefalinger for
målgrupperne. De differentierede klimastandarder erstatter den tidligere
målsætning om at reducere klimaaftrykket fra kommunens måltider med 25
pct. per kilo fødevare i 2025 i forhold til 2018. Denne målsætning opnåede
Københavns Kommune i 2023. De nye standarder forventes at have et
begrænset reduktionspotentiale og dermed bidrage i begrænset omfang til
målsætningen om 50 pct. reduktion af CO2e-udledninger fra kommunens indkøb
i 2035 i forhold til 2019, jf. Klimastrategi 2035. Reduktionspotentialet
kendes, når udvikling og beregning af klimastandarderne ligger klar i
løbet af 2027.

• Ny
målsætning om reduktion af engangsemballage i måltidsproduktion og
-servering.

• Et
nyt tema om kortere og mere transparente forsyningskæder, som skal
understøtte forsyningssikkerhed til kommunens køkkener og en mere
mangfoldig og lokal produktion af økologiske fødevarer.

Del 2:
København skal være verdens bedste madby

Den
første Mad- og Måltidsstrategi introducerede ambitionen om at styrke København
som sund, grøn og vital madby, og med
strategifornyelsen sættes et fornyet fokus på at øge tilgængeligheden af sunde
og grønne madvalg i hverdagen for alle københavnere og øge københavnernes
muligheder for at indgå i madfællesskaber. Det gøres med henblik på at
understøtte folkesundhed, bedre livskvalitet og øget trivsel på tværs af
københavnerne. Hertil sætter strategien et tydeligere fokus på at understøtte
udviklingen af en bæredygtig madbranche i København.

Nyt i
strategien:

• Med
den fornyede strategi er ambitionen, at det sunde og grønne madvalg også
skal være det nemmeste valg i hverdagen for alle københavnere.

• Københavnernes
muligheder for at indgå i fællesskaber omkring mad skal forbedres. Det
gøres med henblik på at understøtte folkesundhed, bedre livskvalitet og
øget trivsel på tværs af københavnerne.

• Strategien
sætter fokus på kommunens rolle i at styrke tilgængeligheden til sund og
grøn mad, hvilket blandt andet kan gøres ved at aktivere kommunale tilbud
og aktiviteter for at nå ud til flere københavnere.

• Strategien
sætter et tydeligere fokus på at understøtte udviklingen af en bæredygtig
madbranche i København, herunder hvordan kommunen generelt kan understøtte
bedre rammevilkår for madbranchen samt branchens arbejde for reduktion af
affald, madspild og samlede klimaftryk.

Se bilag
3 for at læse udkast til Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032. Strategien er
udarbejdet i samarbejde mellem kommunens syv forvaltninger med henblik på at
sikre synergi med kommunens øvrige strategier, planer og indsatser, herunder
bl.a. Klimastrategi 2035, Erhvervsstrategien og kommunens strategiske arbejde
med folkesundhed. Der blev i forbindelse med fornyelsesarbejdet nedsat en
politisk følgegruppe bestående af kommunens borgmestre, samt en ekstern
ekspertgruppe. Undervejs i udviklingen er borgerrepræsentanter, repræsentanter
fra driften, samt madbranchen blevet involveret for at give input.

Politisk
handlerum

Udvalget
kan vælge at slette eller ændre én eller flere af de fem punkter ovenfor.

Derudover
kan udvalget vælge, at der i høringssvaret lægges vægt på højere eller lavere
klimaambitioner i forhold til det nuværende udkast og indstilling fra
forvaltningen. Lavere klimaambitioner kunne være, at udvalget ønsker, at der
ikke udvikles differentierede klimastandarder for de forskellige målgrupper.
Højere ambitioner kunne være enten at;

• opfordre
til at drøfte ny målsætning om CO2-reduktion, når beregningen
om klimastandarderne for de forskellige målgrupper ligger klar i løbet af
2027, eller

• udvalget
ønsker, at Mad- og Måltidsstrategien får en målsætning om at halvere
klimaaftrykket fra fødevareforbruget i den offentlige køkkener og/eller i
byen - i overensstemmelse med Klimastrategi 2035’s overordnede
målsætninger, og/eller

• opfordre
til at medarbejderkantiner og mødeforplejning går foran og får en mere
ambitiøs klimamålsætning end de offentlige køkkener målrettet borgerne.
Dette kan besluttes når klimastandarderne er beregnet.

Økonomi

Denne
indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns
Kommune.

Efter
politisk beslutning af den fornyede strategi vil forvaltningerne forholde sig
til, hvilke indsatser, der kan finansieres indenfor eksisterende rammer og
hvilke indsatser, der vil kræve ny finansiering ved Budget 2028 for at sikre
strategiens implementering.

Videre proces

Når
Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har godkendt høringssvaret og
udvalgshøringsprocessen er afsluttet, behandle de interne høringssvar
Økonomiudvalget den 27. oktober 2026. Efterfølgende sendes Mad- og Måltidsstrategien
2027-2032 i offentlig høring. Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032
forventes endeligt godkendt i Borgerrepræsentationen primo 2027.

Beslutning

Om private aktører

Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag (ÆF1) som tilføjelse til 1. at-punkt:

”dog således at tiltag rettet imod den private madscene undtages fra Mad- og Måltidsstrategien.”

Ændringsforslaget (ÆF1) blev forkastet med 4 stemmer mod 6. 1 undlod at stemme.

For stemte: C, V, I

Imod stemte: F, B, Ø, Å

Undlod at stemme: A

Liberal Alliance stillede følgende ændringsforslag (ÆF2) som tilføjelse til 1. at-punkt:

”dog således at anden generelle bemærkning (bilag 2, side 1) erstattes med: ”Udvalget finder, at kommunens indsats på madområdet først og fremmest bør fokusere på de måltider, kommunen selv har ansvar for, samt på at skabe gode rammevilkår for byens madbranche. Københavnernes individuelle madvalg bør som udgangspunkt bero på den enkeltes egne præferencer.”

Ændringsforslaget (ÆF2) blev forkastet med 4 stemmer mod 5. 2 undlod at stemme.

For stemte: V, C, I

Imod stemte: F, Ø, Å

Undlod at stemme: A, B

Liberal Alliance stillede følgende ændringsforslag (ÆF3) som tilføjelse til 1. at-punkt:

”dog således at den sidste sætning i fjerde generelle bemærkning (bilag 2, side 1) ændres, så punktet i stedet slutter:

“Udvalget ser positivt på arbejdet med at reducere madspild i kommunens egne køkkener og institutioner. Indsatser rettet mod private husholdninger og erhvervslivet bør som udgangspunkt baseres på frivillighed, information og samarbejde.”

Ændringsforslaget (ÆF3) blev forkastet med 4 stemmer mod 5. 2 undlod at stemme.

For stemte: V, C, I

Imod stemte: F, Ø, Å

Undlod at stemme: A, B

Liberal Alliance stillede følgende ændringsforslag (ÆF4) som tilføjelse til 1. at-punkt:

”dog således at den tekstnære bemærkning til strategiens side 24, afsnit 2, hele bemærkningen erstattes med: “Udvalget er enig i, at mødet med kommunen kan være en udfordring for madvirksomheder, og finder, at strategien bør indeholde en klar ambition om at reducere administrative byrder, sikre hurtigere og mere smidig sagsbehandling for restauranter, caféer og andre madvirksomheder.”

Ændringsforslaget (ÆF4) blev forkastet med 4 stemmer mod 5. 2 undlod at stemme.

For stemte: V, C, I

Imod stemte: F, Ø, Å

Undlod at stemme: A, B

Liberal Alliance stillede følgende ændringsforslag (ÆF5) som tilføjelse til 1. at-punkt:

”dog således at den tekstnære bemærkning til strategiens side 25 afsnittet ”målsætninger”, erstattes med følgende bemærkning:

“Udvalget finder, at kommunen kan understøtte frivillige initiativer og videndeling om reduktion af madspild i erhvervslivet, men at strategien ikke bør opstille kommunale reduktionsmål for private virksomheders madspild.”

Ændringsforslaget (ÆF5) blev forkastet med 4 stemmer mod 5. 2 undlod at stemme.

For stemte: V, C, I

Imod stemte: F, Ø, Å

Undlod at stemme: A, B

Justeringer til indhold i høringssvar

Liberal Alliance stillede følgende ændringsforslag (ÆF6) som tilføjelse til 1. at-punkt:

”dog således at første generelle bemærkning (bilag 2, side 1) erstattes med:

”Udvalget ser positivt på, at ernæring, velsmag, fællesskab og medbestemmelse vejer tungest for borgere på fuldkost. Udvalget finder det samtidig vigtigt, at strategien sikrer en høj grad af valgfrihed og lokal faglighed, og at hensyn til klima og økologi ikke sker på bekostning af borgernes ernæringsbehov, ønsker og måltidernes kvalitet.”

Ændringsforslaget (ÆF6) blev forkastet med 4 stemmer mod 5. 2 undlod at stemme.

For stemte: V, C, I

Imod stemte: F, Ø, Å

Undlod at stemme: A, B

Liberal Alliance stillede følgende ændringsforslag (ÆF7) som tilføjelse til 1. at-punkt:

”dog således at den tekstnære bemærkning til strategiens side 19, afsnit 2, sidste sætning slettes:

“Man kunne fremme det nuværende bidrag til forsyningssikkerhed fx ved at opstille mål for salget af frugt og grønt med korte forsynings-kæder for byen som helhed og ikke kun for KK's egne indkøb (s.20).”

Ændringsforslaget (ÆF7) blev forkastet med 4 stemmer mod 6. 1 undlod at stemme.

For stemte: V, C, I

Imod stemte: B, F, Ø, Å

Undlod at stemme: A

Nye forslag til indhold i høringssvar

Alternativet stillede følgende ændringsforslag (ÆF8) som tilføjelse til 1. at-punkt:

”dog således, at der før første at-punkt i høringssvaret tilføjes ny dot med indholdet: Fødevarer udgør et væsentligt potentiale for at reducere CO₂ udledningen. Udvalget ønsker derfor, at mad- og måltidsstrategien suppleres med konkrete mål for, hvor stor en CO₂-reduktion strategien skal bidrage med. Københavns Kommune har et mål om at reducere klimaaftrykket fra de samlede indkøb med 50 procent. Derfor bør strategien konkretisere, hvor stor en del af denne reduktion der forventes opnået gennem indsatser på fødevareområdet. Udvalget anbefaler desuden, at der fastsættes et samlet reduktionsmål for hele strategiens område, så indsatsen kan tilpasses forskellige målgrupper, uden at det samlede klimamål svækkes.”

Ændringsforslaget (ÆF8) blev forkastet med 1 stemme mod 5. 5 undlod at stemme.

For stemte: Å

Imod stemte: A, C, I, V

Undlod at stemme: B, F, Ø

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag (ÆF9) som tilføjelse til 1. at-punkt:

”dog således, at der til generel bemærkning (bilag 2, side 1) tilføjes nyt punkt: ”Udvalget finder, at det skal være tydeligt i strategien, at de overordnede målsætninger for klima og økologi er for Københavns Kommune under ét, og at der særligt for måltider på plejehjem og botilbud først og fremmest skal arbejdes med madglæde, velsmag og ernæring.”

Ændringsforslaget (ÆF9) blev vedtaget med 4 stemmer mod 2. 5 undlod at stemme.

For stemte: F, Ø

Imod stemte: I, V

Undlod at stemme: A, B, C, Å

Den således ændrede indstilling blev godkendt med 7 stemmer mod 4. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, B, Ø, Å

Imod stemte: I, C, V

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”For Det Konservative Folkeparti er det vigtigt, at der tages særlige hensyn til de borgere, der er på fuldkost i kommunen, dette gælder særligt for kommunens plejehjem, hvor mange beboere igennem deres liv har været vant til en varieret kost, som indeholder både kød, mælkeprodukter og sukker. Det mener vi fortsat beboerne skal have adgang til, derfor skal klimakravene stilles sekundært i forhold til kødmængden i beboernes kost. Desuden har vi fra konservativ side tillid til, at den private københavnske madscene med restauranter, caféer, kantiner m.v. selv kan finde ud af at lave velsmagende og klimavenlig mad, og at kommunen ikke behøver at bruge kræfter og penge på at blande sig i den private madscene.”

Radikale Venstre og Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne ønsker konkrete forslag til yderligere reduktion af CO2 forbrug på fødevareindkøb, dog hvor fødevarer til botilbud og ældre er undtaget. Partierne ønsker at sikre et fortsat fokus på dette område for at sikre klimastrategiens mål om at nedbringe klimabelastningen bedst muligt.”

Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:

”Liberal Alliance ønsker, at kommunens madpolitik først og fremmest handler om at servere god, sund og velsmagende mad til de borgere, kommunen har ansvaret for. Her skal borgernes ønsker, ernæring og lokal faglighed veje tungere end centrale klima- og økologimål. Kommunen skal samtidig være varsom med at gøre københavnernes private madvalg og byens restauranter og virksomheder til genstand for kommunal adfærdsregulering. Københavnerne kan godt selv bestemme, hvad de vil spise.”

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Venstre anerkender, at kommunen har et ansvar for at sikre gode og sunde måltider til de borgere, kommunen har ansvar for. Her skal der være plads til lokale løsninger, faglighed og borgernes egne ønsker og behov. Særligt ældre og borgere i botilbud skal have mulighed for medbestemmelse og for at vælge deres måltider. Venstre støtter samtidig en grøn udvikling af kommunens madindkøb, men mener, at den grønne omstilling skal ske med respekt for personlig frihed og gennem gode rammer og samarbejde. Kommunen skal ikke unødigt bestemme over hvad private aktørers skal servere eller hvordan de skal drive deres forretning.”

Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:

”Alternativet ønsker, at mad- og måltidsstrategien indeholder konkrete CO₂-reduktionsmål og forslag til de initiativer, der skal indfri dem. Det skal tydeliggøres, hvor meget fødevareområdet skal bidrage til kommunens mål om at reducere klimaaftrykket fra de samlede indkøb med 50 procent. Et samlet reduktionsmål giver samtidig mulighed for at tage forskellige hensyn til forskellige målgrupper, uden at den samlede klimaambition svækkes.”

Bilag

• Bilag 1 Overblik over politisk behandling
• Bilag 2 Udkast til høringssvar fra KTU til Københavns Kommunes Mad og Måltidsstrategi
• Bilag 3 Mad- og Måltidsstrategien 2027-2032 til intern høring